Debat
7. februar 2023
Vi ser tegn på, at inflationen kan være tæmmet, skønt det er for tidligt at konkludere det med sikkerhed. Til gengæld må de seneste måneders prisstigninger have lært os to ting: For det første at økonomernes standardmodeller – især den dominerende ligevægtsmodel – var ubrugelige i praksis. For det andet at skråsikre påstande om, at det ville kræve fem års smerte at vride inflationen ud af systemet igen, ikke har holdt stik.
Inflationen falder nu i USA. Det afspejler sig i, at USA’s sæsonkorrigerede forbrugerprisindeks for december 2022 kun lå en procent over det tilsvarende for juni. (Også i Danmark og EU som helhed falder inflationen, nu på anden måned, red.)
Grundlæggende kan jeg ikke gennemskue de økonomiske sammenhænge, ud over helt elementære sammenhænge. Men måske er problemet at verdensøkonomien er blevet en tiger hvor vi holdr fast i halen. På trods af den udtalte tiltro til markedsøkonomien, er tidligere sammenhænge sat ud af kraft blandt andet (på godt eller ondt) fordi centralbankerne nu har lagt en stram styring ind i forhold til kapitalen, som slet ikke har den samme magt som tidligere. At vi samtidig er ramt af krig og krigens indvirkning på markedet gør det Ikke mere enkelt. Er der nogen der har en enkelt forklaring på dette eller er det stadig sådan at sandhedens modsætning er forenklingen?
Man er nødt til at betragte rentepolitikken i et bredere perspektiv hvor en meget væsentlig faktor er de geopolitiske rivaliseringer. USA styrer stadig verdensøkonomien fordi næsten hele det internationale valutasystem er bygget op med dollaren som den centrale valuta som store dele af verdenshandlen og låntagningen foregår i. Det giver USA en helt urimelig særstatus og sikre at de kan blive ved med at få resten af verden til at finansierer deres enorme underskud på både handelsbalance og statsbudget. Med jævne mellemrum skruer USA op for renten og kaster dermed en stor del af udviklingslandene ud i gældskrise som gør dem til lette ofre for vestlig kapitals røveri af landenes ressourcer. Samtidig er USAs statsstøtte og protektionisme en voldsom udfordring for et Europa med stærkt forringede konkurrenceforhold p.g.a. de langt højere energipriser. Den eneste virkelige rival er Kina som man derfor på alle måder prøver at inddæmme militært og økonomisk. Vi er for dumme i Europa, vi tror at vi i al evighed er allierede med USA og har fælles interesser. Vi nægter at se i øjnene at USAs politik både under Trump og Biden er America First. USA har først og fremmest den permanente interesse at bibeholde sit overherredømme ikke nødvendigvis at bibeholde permanente alliancer.
to og to er fire - for hvem har fordelen af en stærk dollar der samtidig er reservevaluta for hele verden ? Det har USA selvfølgelig og en anden grund kan være at den kinesiske økonomi rammes hårdt når varer skal handles i dyre dollars og det er i USA´s interesse at holde hele den globale handel i lavt gear også for at få nedbragt de høje fragtrater til et mere normalt niveau og inflationen i feks. EU relativt høj .
Inflation er godt: den betaler staternes gældsætning (bl.a. coronagælden) og medvirker til flotte væksttal!
Rart at Stiglitz sætter spørgsmålstegn ved rentestigningers berettigelse!
Inflation er den usynlige skat, som kommer ganske belejeligt, fordi almindelig skatteopkrævning (særligt hvis der er tale om forhøjelser) er enormt upopulært i befolkningerne.. Og skattopkrævningens primære formål er ikke at inddrage skatteborgernes penge, så staten kan beale sine regninger, det såkaldte checks & balance. Det primære består i at vi skal arbejde for at producere, ydelser og varer. Med andre ord, så betyder det i makrosammenhæng, at vi allesammen skal arbejde noget mere, eller længere, pga. inflationen. Og det er godt for staten, særligt fordi vi de næste 100 år (mindst) vil mangle arbejdskraf, pga. demografi og urealistiske målsætninger om velfærd. I mikrosammenhæng er der mennesker der ikke kan betale regningerne til medicin, mad, varme etc. og det er dén som staten vil kompensere for, ikke makro-effekterne.
eller, Jacob Nielsen, som hidtil: smartere.
Vi vil nu ikke mangle demografi i 100 år (mindst), for lige om lidt er puklen med de mange efterkrigspensionister trods alt overstået.
Jacob Nielsen
Hvis du kan svare,. Bare et spørgsmål. Er mangel på arbejdskraft ikke primært et konjunktur bestemt fænomen, som vil svinge i forhold til 'den økonomiske vækst'?Og gemmer der sig ikke løsninger i mulighederne for en øget automatisering, fx robotter. Synes ofte at det ikke er med i løsninger, men jeg overdriver nok betydningen eller ?
Det er vel både konjunktur og demografisk bestemt.
En god konjunktur giver (privat) efterspørgsel på serviceydelser og ting. Og så giver det befolkningen som helhed en forventning om mere og bedre offentlig velfærd. Men når det går den anden vej, er det mindre populært at forringe i de tilkæmpede “rettigheder” og forventede ydelser.
Det er vel i høj grad også demografi der er årsag til at vi idag mangler mere end 10.000 SOSUer, ej at forglemme sygeplejesker. Høj efterspørgsel pga. demografi, og lavt udbud pga. andre og bedre muligheder for uddannelse og jobs.
Japans befolkning står overfor et voldsomt befolkningsfald, med dertil velfärdsforringelser, som ikke kan erstattes af robotter, selvom Japan af samme årsag, er verdens førende indenfor robotteknologi, og udvikling.
Rentestigninger har til formål at trække penge ud af samfundet, så befolkningen ikke har så mange penge at købe for. Efterspørgelsen falder og det er så forventningen priserne falder tilsvarende.
Men hvorfor skal bankerne tjene de penge en renteforhøjelse giver dem milliarder af ekstra og gratis kroner i overskudskassen?
Der findes andre metoder til at trække penge ud af samfundet til forbrug. Og det hedder SKAT. I stedet for renteforhøjelser skal inflationen bekæmpes med skattestigning. Gerne proportionalt så dem med det største og mest belastende forbrug falder mest. Derved får staten penge i kassen til mere Forsvar og sygehuse frem for rige bank investorer forgyldes af dine og mine penge.
Før blev økonomiske udfordringer i Danmark styret gennem SKATTEN. Nu, idet "moderne" markedsorienterede og privatiserede Danmark er det bankerne, som tildeles krisernes overskud og pengene skovles op til A holdet, mens du og jeg på B eller meget være C holdet for lommener flået.
Før i tiden er Danmark næsten aldrig bliver berørt af alverdens kriser. For I Danmark, modsat store dele af resten af verden, blev økonomisk ustabile perioder syret af staten til fordel for os alle sammen og ikke af private finansinstitutioner til fordel for de få mega rige på bekostning af almindelige mennesker. Under f.eks. finanskrisen i 2008 gik millioner af almindelige mennesker fra hus og hjem, og måske være, mistede deres pensioner til alderdommen. Samtidig fik direktionen i den private økonomiske sektor udbetalt milliarder af dollars i bonus. I Danmark bemærkede vi den nærmest ikke i dagligdagen.
Det er nok her forskellen på et SKATTE finansieret samfund og et privatiseret samfund kommer bedst til udtryk. Det SKATTE finansierede samfund kommer de 99% af befolkningen til gode, mens det privatiserede samfund først og fremmest, og det i den grad, kommer den 1% til gode.
Det er faktisk meget meget simpelt. Men vælgerne ser ud til ikke altid at kunne gennemskue det.
Steffen Gliese
07. februar, 2023 - 08:55
"Vi vil nu ikke mangle demografi i 100 år (mindst), for lige om lidt er puklen med de mange efterkrigspensionister trods alt overstået."
Er demografi noget, man kan mangle? :-)
Jeg kan nu tvivle på, at puklen med gamle boomere er overstået lige om lidt!
Vores antal - og dermed indflydelse via stemmetal - og ressourcer gør i sig selv, at puklen trækkes i langdrag.
For hvor er de politikere, der tør sige stop for behandling af de skavanker og sygdomme, der følger med alderen - og undlade at støtte den (fiktive) oplevelse af udødelighed, vi havde i ungdommens vår?
Altså rent ud sagt både lægge sig ud med Ældresagen, Kræftens bekæmpelse og et vigende stemmetal?
Og hvor er det erhvervsliv, der ikke gerne mod passende betaling vil gøre livet længere, lettere og mere behageligt for især velaflagte gamle mennesker? I sin tid var devisen strutskørter, transistorradioer og Elvis-plader - senere blev det til villa, vovhund og volvo - nu kan det være pensionistrejser, privat-pleje - og hospitaler, medicin og robot-toiletter...
Vi er for mange, for ressourstærke og har for højtråbende organisationer i ryggen til, at det snart er slut.