Læserbrev

Kræftens Bekæmpelse: Ulemperne ved screening opvejes af muligheden for at redde liv

Det er ukorrekt, at kvinder ikke informeres om de ulemper, som kan forekomme ved en screening. Derudover kan HPV-vaccinen i kombination med screening udrydde livmoderhalskræft ifølge WHO. Og derfor kan screening redde liv
Mere end halvdelen af kvinder, der får livmoderhalskræft, er ikke blevet screenet regelmæssigt. Derfor er det ærgerligt, når debatten skaber tvivl om screening, skriver. For screening redder liv, skriver projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Villemoes Bigaard i dette læserbrev.

Ritzau Scanpix

Debat
27. februar 2023

Kræftens Bekæmpelses kampagne for livmoderhalskræftscreening fik hård kritik i et debatindlæg i Information den 22. februar 2023.

Her mener Emma Grundtvig Gram og Alexandra Brandt Ryborg, at vi glemmer at oplyse om de risici, der kan være forbundet med kræftscreening, særligt for kvinder i 20’erne, der er vaccineret mod HPV.

Skribenterne påstår, at risikoen for at få livmoderhalskræft er minimal, når man som de fleste unge kvinder i dag er vaccineret mod HPV.

Men en stor del af kvinder i 20’erne er vaccineret efter seksuel debut og med en HPV-vaccine, der beskytter mindre godt end den, som børn tilbydes i vaccinationsprogrammet i dag.

Dog kan hverken den tidligere eller nuværende HPV-vaccine beskytte 100 procent mod virus. Men ifølge WHO kan livmoderhalskræft i kombination med screening udryddes.

Lad lige den stå et øjeblik: Vi kan udrydde en kræftsygdom.

HPV-vaccination sammen med screening er derfor vigtigt. For livmoderhalskræft er en forfærdelig sygdom, der hyppigt rammer yngre kvinder. Mødre til små børn og kvinder, der gerne vil have børn i fremtiden.

Hvert år dør cirka 90 kvinder i Danmark af livmoderhalskræft. Derfor er vores holdning, at ethvert tilfælde af sygdommen, som kunne have været undgået, er ét for meget.

Det er sandt, at vi ikke ved, hvilke celleforandringer der vil blive til kræft, og at nogle får fjernet celleforandringer, der aldrig havde udviklet sig.

Men i Kræftens Bekæmpelse ønsker vi ikke at spille hasard med kvindeliv og mener ligesom Sundhedsstyrelsen, at ulemperne ved screening opvejes mange gange af muligheden for at undgå sygdom og redde liv.

Det er også ukorrekt, at kvinder ikke informeres om ulemper ved screening.

For kvinder oplyses med den information, der følger med invitationen til screening fra Sundhedsstyrelsen, og kan også på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside finde yderligere information, hvis man skulle være i tvivl om noget. Egen læge kan også rådgive.

Vi ved, at mere end halvdelen af kvinder, der får livmoderhalskræft, ikke er blevet screenet regelmæssigt. Derfor er det ærgerligt, når debatten skaber tvivl om screening.

For screening redder liv.

Janne Villemoes Bigaard er projektchef i Kræftens Bekæmpelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jenne Villemoes Bigaard bekræfter ufrivilligt kritikken hun prøver at afmontere.

Det er fint at hun og Kræftens Bekæmpelse har holdninger til at alle bør screenes.
Det var ikke det Emma Grundtvig Gram og Alexandra Brandt Ryborg havde indvendinger imod.
Deres pointe (som jeg forstod den) var at de gode hensigter fik Kræftens Bekæmpelse ikke at informere reelt af frygt for at enkelte foretog valg Kræftend Bekæmpelse ikke billigede.

Janne Villemoes Bigaard skriver at det er ukorrekt at kvinderne ikke informeres om ulemper - og bekrfter derved kritikken når man tjekker hendes påstand.
Jeg har netop været inde på hjemmesiden og der er et figenblad i form af to-tre linjer hvor et par ulemper kort berøres, men der er ingen tal og eksempler der kan belyse risici.

Det er en ommer, Janne.

Jeg kan anbefale videoen"The epidemic of false diseases" fra Medlife Crisis på YouTube om screenings fordele og meget reelle ulemper.

Eva Schwanenflügel, Thomas Andersen, Mette Johansson og Sophus Willumsgaard anbefalede denne kommentar

Jenne Villemoes Bigaard bekræfter ufrivilligt kritikken hun prøver at afmontere.

Det er fint at hun og Kræftens Bekæmpelse har holdninger til at alle bør screenes.
Det var ikke det Emma Grundtvig Gram og Alexandra Brandt Ryborg havde indvendinger imod.
Deres pointe (som jeg forstod den) var at de gode hensigter fik Kræftens Bekæmpelse ikke at informere reelt af frygt for at enkelte foretog valg Kræftend Bekæmpelse ikke billigede.

Janne Villemoes Bigaard skriver at det er ukorrekt at kvinderne ikke informeres om ulemper - og bekrfter derved kritikken når man tjekker hendes påstand.
Jeg har netop været inde på hjemmesiden og der er et figenblad i form af to-tre linjer hvor et par ulemper kort berøres, men der er ingen tal og eksempler der kan belyse risici.

Det er en ommer, Janne.

Jeg kan anbefale videoen "The epidemic of false diseases" fra Medlife Crisis på YouTube om screenings fordele og meget reelle ulemper.

jens christian jacobsen

@Mads Horn

Nu har jeg læst på Kræftens Bekæmpelsens hjemmeside og jeg må sige, at du leder efter et hår i suppen uden at finde det. På trods af min skepsis over for nogle statspromoverede screeningskampagner må jeg indrømme, at Kræftens Bekæmpelse redeligt refererer Sundhedsstyrelsen forudsætninger for screeninger: bl.a. disse:

1. Screeningsprogrammet skal nedsætte sygelighed og dødelighed ved en specifik sygdom
2. Sygdommen, der screenes for, skal udgøre et væsentligt sundhedsproblem
3. Sygdommens naturhistorie skal være tilstrækkeligt kendt. Sygdommen skal kunne påvises på et latent stadie eller før den giver symptomer
4. Den anvendte test eller undersøgelsesmetode skal være simpel, sikker, præcis, valideret og acceptabel for deltagerne
5. Der skal være effektive og acceptable metoder til at udrede og behandle sygdommen
6. Gavnen af screeningsprogrammet skal opveje ulemperne