Filosoffen Gottfried Wilhelm Leibniz påviste i sit værk Teodiceen fra 1716, at Gud ikke vil de konkrete onder på jorden. Gud har skabt naturlovene og overladt resten af verden til menneskene og tilfældighederne.
Så der kan forekomme ondt i verden, som ikke skyldes Gud, men må tilskrives menneskene eller sommerfuglevingers basken. Jordskælv er ikke Guds skyld, men et sammenrend af omstændigheder.
Leibniz’ værk ligger i tråd med århundreders sekularisering, der skiller Gud og verden mere ad, og giver mere frihed og ansvar til mennesker. Denne sondring betingede og inspirerede igen udviklingen af demokratier i 1700-tallet med en magtdeling, hvor der skelnes mellem statens lovgivende magt svarende til Guds over universet, og så den konkrete magtanvendelse, som vi alle som frie borgere kan udøve.
Vi er i demokratierne så vænnet til, at det ikke er statens skyld, at der begås lovovertrædelser eller provokerende handlinger, men det beror på friheden og ansvaret hos den enkelte, som straffes, hvis det er ulovligt.
Det har intet med ytringsfrihed at gøre, når man brænder bøger.
Tværtimod peger det ildevarslende tilbage på perioder i historien de fleste mener var horrible, og mindes med gru.
"De jødiske samfund i Danmark, Norge og Sverige er dybt bekymrede over den seneste tids koranafbrændinger.
Det skriver de i en fælles engelsksproget udtalelse.
- Vi er dybt bekymrede over den seneste udvikling i vores lande. Antallet af angreb på minoriteter som jøder og muslimer er steget og blevet normaliseret over de seneste år, skriver de blandt andet.
Ifølge de jødiske samfund bliver demokratiet og ytringsfriheden misbrugt til "at normalisere had" mod muslimer ved afbrænding af Koranen.
...
Antallet af angreb på minoriteter som eksempelvis jøder og muslimer er både steget og blevet normaliseret over de seneste år, mener de jødiske samfund.
- Vores tragiske europæiske historie har lært os, at bogafbrændinger ofte signalerer begyndelsen til normalisering af had imod en gruppe i samfundet. Historisk set imod jøder og i øjeblikket imod muslimer, skriver de.
Enhver handling eller hvert tegn på fordomme og had er uacceptabelt, lyder det i den fælles udtalelse.
Underskriverne af udtalelsen er Det Jødiske Samfund i Danmark, Det Mosaiske Trossamfund i Norge, Judiska Centralrådet i Sverige og Amanah, der er et jødisk-muslimsk partnerskab i Sverige."
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-02-bekymrede-jodiske-samfund-i-no...
Man kan sagtens sige, hvad man mener, uden at brænde det af, andre mener.
PS. I Norge har politiet just forbudt en koranafbrænding, som den antiislamiske norske gruppe Sian ellers ville have afholdt foran den tyrkiske ambassade i Oslo.
Det sker med henvisning til, at sikkerheden ikke kan opretholdes på tilfredsstillende måde.
(Kilde: NRK)
Så det kan altså lade sig gøre at stoppe den slags hadefuld ekstremisme indenfor lovens rammer.
Bare Sverige og Danmark havde benyttet sig af muligheden, så var mange besværligheder undgået.
Så længe der findes fundamentalistisk troende, de være sig kristne eller muslimske,
der opfatter den enkelte bibel/koran som hellig skrift, så længe vil Paludan have et
publikum. Det hjælper selvfølgelig også at pressen altid står parat til at videresende hans budskab.
Jeg håber på at kloge, storsindede teologer vil mødes i mange sammenhænge og gøre det klart at det ikke er ordene i den koran eller i den bibel der er hellige; ordene er måske Guds eller Allahs og som sådan hellige, men det er de uafhængigt af papir, papyrus eller digital skrift.
Lykkes det, så kan vi samle sammen, købe 10000 koraner og 200 pakker tændstikker, leje en pram og give Rasmus Paludan et par uger eller fire til at fyre koraner af. Men der skal ikke være en journalist til stede. Ok, en, der kan dokumentere at koranerne er brændt, guds og Allahs ord er intakte og Paludan har fået brugt sin ytringsfrihed til fulde.