Overenskomstforhandlingerne er godt i gang, og der er mange ønsker til, hvordan resultatet skal se ud. Søndag landede industriens gennembrudsforlig, som lover en fire procents lønstigning over de næste to år.
Og det er altid godt med lønstigninger. Men jeg mener, det er endnu vigtigere, at der kommer et opgør med de såkaldte nultimerskontrakter.
Nultimerskontrakterne har sneget sig ind i overenskomsterne over de seneste år, og de er gift for arbejdsmarkedet. De spreder sig hastigt, fordi de udkonkurrerer andre kontraktformer – og det skaber uro på arbejdspladserne.
Det er stressende ikke at kende sin præcise indtægt, og nultimerskontrakterne gør det også vanskeligere at optage lån til for eksempel bolig og bil. De stiller på alle måder arbejdstagerne dårligere. Så der er flere gode grunde til at gøre op med den form for ansættelser.
Men arbejdsgiverne vil nok ikke give dem fra sig uden kamp. Nultimerskontrakterne indebærer jo en besparelse for dem – det er derfor, det i sin tid var vigtigt for dem at få dem indført.
Derfor må man også forvente, at en afskaffelse af nultimerskontrakterne vil koste på en eventuel lønstigning. Det, mener jeg, er prisen værd. Enhver bør stille sig selv spørgsmålet, om de selv ville arbejde på de vilkår. Ville de ikke det, må de udvise solidaritet i kampen for, at andre heller ikke skal.
Jeg har siddet til en del lønforhandlinger på min arbejdsplads og mener, at alle mine kolleger skal behandles lige, hvilket de også bliver hos os. Også selv om det på min arbejdsplads ville være en fordel for virksomheden, hvis nogle var ansat på en nultimerskontrakt.
Vi har mange opgaver i løbet af bare en uge, hvor det kunne være en fordel for virksomheden – men en stor ulempe for de ansatte. Vi har derfor holdt disse nultimersansættelser ude af min arbejdsplads ved hjælp af forhandling, forståelse og gensidig respekt.
Jeg forventer, at vores topforhandlere tager disse tre begreber med til bordet og tager et opgør med nultimerskontrakterne. Også selv om en eventuel lønstigning så ikke bliver helt så stor, som man kunne ønske sig.
Klaus Ole Nielsen er kranfører og tillidsmand i 3F
