Med mit lille sovende barn skulle jeg fra Østerbro til Nordvest. Men på Hellerup Station var elevatoren ude af drift, og pludselig kunne jeg ikke komme videre på min færden.
Jeg spejdede efter stærke arme, der kunne hjælpe mig med at bære barnevognen ned ad trapperne, men på tidspunktet var vi kun mig, min baby og to ældre kvinder, der sendte mig medfølende blikke.
Mens jeg tog toget tilbage, tænkte jeg på ’sliskeaktionen’: en Rødstrømpe-aktion i 1973 på Nørreport Station, hvor aktivistiske kvinder byggede en barnevognssliske. En konkret manifestation af, at et afgørende transportknudepunkt ikke tog hensyn til rejsende mødre.
En lille ting som at bygge en sliske har været relevant for indretningen af samfundet. Den interimistiske barnevognssliske, rødstrømperne byggede, medførte nemlig, at trafikministeren blev involveret i sagen.
Jeg delte min oplevelse med elevatoren i en story på Instagram og blev bombarderet med beskeder fra veninder, som havde oplevet det samme, og som alle havde haft en momentan følelse af, at alt ramlede.
Og selv om det måske virker dramatisk, så er det præcis den følelse, man rammes af, når ens bevægelsesfrihed pludselig begrænses.
Jeg blev bevidst om, hvordan det føles, når samfundet ikke understøtter ens behov og mulighed for fri bevægelighed.
Det er så let at tage ting for givet, når man ikke skal tænke synderligt meget over, hvordan man bevæger sig i det offentlige rum.
Forleden gik jeg for eksempel målrettet hen til rulletrappen, og først da jeg stod med barnevognens forhjul klar til at køre ned, tænke jeg: Det her er jo helt sort.
Jeg er så privilegeret, mobil og fleksibel, at en elevator i udu blev en momentan gene, men ikke noget, der satte alt i stå. Men sådan er det ikke for alle.
På løbesedlen, som rødstrømperne delte ud under sliskeaktionen, stod der: »Hvis De er ung og spændstig, ikke tynget af små børn i barnevogn eller klapvogn, ikke kører i rullestol … kort sagt er et frit og mobilt individ, så kan De med S-banen komme rundt overalt i Kbh.«
Meget er sket, men 50 år senere er det stadig bedst ikke at være tynget af børn eller rullestol, hvis man skal rejse med offentlig transport.
Isa Marie Romby er kommunikationsmedarbejder i Folketinget og driver instagramprofilen @bookbird_cph
Og som gangbesværet er det både et problem at elevatorerne ikke virker eller befinder sig langt væk i kun een yder ende af perronen . I Kbh. kan man så yderligere opleve at heller ikke rulletrapperne virker !. Eneste løsning bliver så at få et invalideparkeringskilt og tage bilen eller blive hjemme.
Riget er for de “raske og rørige”! Som “kørestolschauffør” måtte jeg alt for ofte sande de ord.
Noget andet er så at ofte er det netop de “raske og rørige” der også er blandt de dovne der ville ha’ bedre af at ta’ trapperne… jf. jsn’s hovedartikel i dagens avis om viden contra ageren i forhold til den grønne omstilling. Den nødvendige omstilling som ikke just fremmes af mange af de “raske og rørige”. Eller af deres repræsentanter på tinge.
Marianne Jespersen, du peger på store problemer mht. tilgængelighed og alternativer. Der mangler blot en tilføjelse til sidste sætning: “for os med bil”.
Faktisk er vi nok en hel del der er 100% afhængige af den kollektive trafik og dermed af dens stationer og stoppesteder.
Det glemmes tilsyneladende gerne på højeste sted og blandt planlæggere… glemmes, foruden at medtænke hvad der skal til for også at få kunder fra segmentet af dem der aktivt skal tilvælge tog og bus.
Hm, et spørgsmål om hvor der er stemmer: i togskinner eller i motorveje?
Ete Forchhammer.
Enig. For nogle af os bliver det at prioritere økonomi til en bil så uhyre væsentligt at det overtrumfer mange andre ting, fordi det er den som afgør om man trods alt kan klare et nogenlunde selvstændigt og aktivt liv. Nogle har så ikke denne individuelle private nødløsning som mulighed og det er rigtig slemt.
Personligt har jeg det også ret dårligt med fx.Enhedslistens trafikpolitik i Kbh.
Inden man nedlægger flere parkeringspladser i byen, skulle man sikre en helt anden høj standard af offentlig trafikal service. Altså i klinch med trafikselvskaber på alle parametre. Fra priser til tilgængelighed.
Korrekt. Det surt, ærgerligt næsten tarveligt nok det er i udu - out of order.
Det er ikke godt når det ikke er i orden, meget uheldigt. Det må altså bare virke, helt afgjort.
Noget andet der så er godt, blevet meget bedre, er at tage cykel med i intercity og lyntoge eksempelvis. Tak for det. Ret fedt og glædeligt.
Sidste år 2022 lavede man det om, så rejsende med cykler kunne tage disse med i togene for 20 kroner i betaling, om det så var fra Gedser til Thisted. Rejsende betaler blot en cykelbillet i billetautomat eller i kiosker på stationer.
Før det indtraf skulle rejsende med cykel ringe til kundecenter og bestille cykelbillet og cykelpladsbillet samt oplyse rejsen hvorfra og hvortil og tidspunkt eventuelt lokomotivnummer, og fik derefter en sms tilsendt med en kode hvor man skulle indtaste denne i billetautomat og hente disse billetter inden et vist tidspunkt. Det kunne godt blive dyrere at tage cyklen med end selve personrejsen.
Personligt tager cyklen med jævnligt på tur. Til Svendborg, til Kolding, til Fredericia, til Middelfart, til Vejle, til København H og cykler så hjem til Odense igen. Skønne, sjove, overraskende, oplevende ture har alle været. Været fornøjeligt. Nu ønsker Jeg blot min inflammatoriske akillessene i højre fod dysser ned og den nedsunkne forfod i venstre vil være mindre smertelig. - den er værst - så Jeg igen kan komme på nogle ture og med nye destinationer, det savner Jeg lidt.
Sidste sommer 2022 tog Jeg cyklen med noget oppakning til Esbjerg station og cyklede rundt om Ho bugt til Ho. Sommerferie der. Det var også fornøjeligt.
Ej. Det er bare helt top ok, ændringerne der er foretaget med cykelbillet.
Tak igen.