Økologisk landbrug kan være vejen til bedre sociale forhold i udviklingslande

Klimatilpasning, økologi og teamwork i samme hug. Vi har høstet håb i vores programsamarbejde i Østafrika. Vi har en model, der giver småbønder i udviklingslande mere mad på bordet og bedre sociale vilkår.

»Økologien kan ikke brødføde verden«. Det er en påstand, man af og til hører i debatten om fremtidens fødevarer. Set ud fra vores gode erfaringer og viden forholder det sig omvendt. Økologien kan brødføde verden.

Skulder ved skulder med lokale landbrugsorganisationer i Østafrika har vi igennem mere end 15 år udviklet og finslebet en model til at rådgive familielandbrug. Vi kalder den Family Farmer Learning Group.

Med gruppemodellen som drivrem har vi udbredt økologiske landbrugsmetoder blandt småbønder.

Indtil videre har vores model løftet cirka 100.000 personer fra at være usikre på de daglige måltider til at have mad nok på bordet, stabile indtægter og bedre sociale kår. Dertil kommer job til unge, øget markedsadgang, at lette på klimaaftrykket ved at bruge elementer af skovlandbrug, øge jordens frugtbarhed samt at fremme et landbrug uden brug af pesticider.

Samarbejde mellem 20 familier

En gruppe består typisk af 20 landbrugsfamilier og en facilitator. Gruppen mødes en eller to gange om ugen, og de skiftes til at besøge de enkelte familielandbrug i gruppen.

Her lærer de billige, bæredygtige, økologiske metoder til at få en mere frugtbar jord, øge udbytterne i forhold til de traditionelle metoder samt tilpasse dyrkningen til de omfattende klimaforandringer, man oplever i Østafrika.

For eksempel ved at bruge bælgplanter til at samle kvælstof, lave kompost og at dække jorden med visne plantedele mod den skarpe sol, stadigt kraftigere regnskyl og holde på fugten i tørketider.

Der er fyldig dokumentation for, at de økologiske landbrugsmetoder giver mere mad på bordet. For eksempel har langtidsstudiet Syscom fra det schweiziske økologiforskningscenter FiBL konkluderet, at den gennemsnitlige indtægt ved økologiske dyrkningssystemer i Kenya er 30 procent højere end i konventionelle landbrugssystemer.

En fremtid i landbrug

Sammen med vores partnere har vi for nylig samlet syv personlige fortællinger, der giver konkrete eksempler på, hvordan tilgangen hjælper folk.

Gilbert Muhindo på 22 år er hovedperson i en af dem. Tidligere kunne han ikke se en fremtid i landbruget for sig. I dag har han sammen med andre unge studerende lavet en gruppe med vores model, der er bygget op om en planteskole. De unge har succes med at levere økologiske udplantningstræer til småbønder, der arbejder med skovlandbrug.

Skovlandbrug kan i troperne være landbrug i flere lag med høje avocadotræer, lavere banan- og kaffeplanter i halvskyggen under trækronerne samt et bundlag med afgrøder som bønner og løg. En metode, der passer godt ind i tropisk økologi, og som i den grad er med til at klimasikre landbrugene mod de mere og mere uforudsigelige vejrforhold.

Plantesalget giver de unge penge nok til at betale for deres bøger, kuglepenne, lommeregnere, matematiksager, sko og uniformer. De er mindre afhængige af forældrene, og færre af de unge går ledige, eftersom de bruger deres ferier fra studierne på fælles opgaver i planteskolen.

Om det siger Gilbert Muhindo:

»Jeg har ingen bekymringer om at finde et arbejde, når jeg er færdig med mine studier. Jeg har fået færdigheder i at markedsføre vores træer til skovlandbrug til et bredere marked. Vi håber, at den gode pris for vores planter vil øge vores indkomst og gøre det muligt for os at tage fremtiden i vores egne hænder.«

Vi har gode fortællinger i hver eneste af de hundredvis af grupper, der lige nu samarbejder systematisk om at bruge de økologiske metoder inden for rammerne af vores programsamarbejde. Det håb, de rummer, vil vi gerne skalere op.

En del af Danmarks strategi

Sammen med vores partnere driver vi Kilimo Organic Learning Center. Her kan man lære om tilgangen med baggrund i mange års gode erfaringer fra Uganda og Tanzania.

Ambitionen er at være en dynamisk platform for at samskabe og dele viden, dokumentere, opbygge kapacitet og lave fortalervirksomhed for agroøkologisk landbrug og gruppemodellen. Centeret har trænet over 150 facilitatorer. Der er også etableret et team på 18 mesterfacilitatorer, der træner andre facilitatorer.

Lige nu er vi i dialog med World Food Programme (WFP) om at bruge modellen i de store flygtningelejre i det nordlige Uganda. Vi har også gode dialoger med den franske og danske ambassade i Uganda samt det politiske system om at sikre rammerne for økologisk landbrug.

Vi vil også meget gerne fremlægge vores gode erfaringer og Family Farmer Learning Group-modellen for Dan Jørgensen. Vi vil fortælle ham, hvordan vores model passer hamrende godt ind i den danske udviklingspolitiske strategi med fokus på både klima og sociale forhold.