Også mænd bliver voldtaget, når der er krig. Det skal vi have langt mere fokus på

Krigen i Ukraine var kun ganske ny, da de første beretninger kom om kvinder, der blev udsat for voldtægt og seksuel vold af invasionssoldaterne. Beretningerne er senere blevet flere og i vid udstrækning bekræftet fra officielt hold.

Det er frygteligt, og det er desværre også almindeligt i krig. Akkurat som det er almindeligt, at beretningerne udebliver om de seksuelle overgreb, som mænd bliver udsat for.

Men seksuel vold går også ud over mænd i krig. Rape as a weapon of war – som man ofte ser det omtalt – er en reel risiko for alle. Også i Ukraine.

Foreløbig ved vi fra både FN og den ukrainske anklagemyndighed, at russiske soldater har udsat ukrainske mænd for seksuel vold i de besatte områder.

Ganske usædvanligt for et land i krig er Ukraine – fordi staten som sådan ikke er brudt sammen – allerede i gang med at undersøge forbrydelserne, samle beviser og bygge sager, som senere kan bringes for retten og muligvis blive en del af en sag om krigsforbrydelser.

På en konference i København tidligere på måneden fortalte lederen for anklagemyndighedens særlige afdeling for bekæmpelse af konflikt i krig, at netop mænd er i stort overtal i de sager om seksuel vold, som efterforskes nu. 

Voldtægt af manden

Traditionelle kønsstereotyper og -roller bliver i allerhøjeste grad forstærket i krig. Mænd bliver og kæmper, mens kvinder og børn flygter. Vi har set det på de oprørende billeder fra Ukraine.

Forskere og juridiske fagpersoner understreger, at også den ydmygende del af seksuel vold har et kønsaspekt. Den tidligere anklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC), Luis Moreno-Ocampo, har udlagt det sådan, at voldtægt af kvinder er et spørgsmål om dominans og at knuse modstand, mens voldtægt af mænd har som mål at destruere mandens autoritet og evne til at lede.

Her ligger sandsynligvis en af forklaringerne på, hvorfor den seksuelle vold mod mænd i vid udstrækning er ufortalt: Den angriber også det traditionelle billede af en mand som en stærk beskytter, angriber eller leder. Det kan være en af grundene til, at mænd ikke fortæller, hvad de bliver udsat for – og til at de måske slet ikke bliver spurgt.

Den krigsforstærkede idé om, at mænd er stærke og beskyttere, harmonerer ikke med, at selve mandens ’manddom’ kan blive angrebet. Det afspejler sig også i beretninger, der bruger ordet ’tortur’ om handlinger såsom elektrisk vold mod genitalier, kastration eller seksuelle overgreb. Det er tortur – og det er også seksuel vold.

Skubber til kønsroller

Det fremhæves ofte, at krig – hvor frygtelig den end er – åbner et vindue til ligestilling kønnene imellem. Argumentet er, at kvinderne udfylder mange af mændenes opgaver, mens de er ved fronten. Kvinder bliver både beskyttere af familien og mere aktive i arbejdslivet og som forsørgere.

Om krigen i Ukraine kommer til at føre til varig forbedring af ligestilling, er det naturligvis alt for tidligt at sige noget om. Vi kan dog konstatere interessante forandringer nu. Måske som følge af en mere generel udvikling; måske forstærket af et år med krig.

I Ukraine samarbejder KVINFO med organisationen Insight, som netop har undersøgt ukraineres opfattelser af kønsstereotyper nu sammenlignet med før krigen begyndte. Undersøgelsen tyder på en generel opblødning af de traditionelle kønsstereotyper.

For eksempel mente 60 procent af de adspurgte tilbage i 2018, at manden i familien havde det fulde ansvar for at sikre familiens økonomi. Det gjorde kun 21 procent i november 2022.

Årsagen kan være rent praktisk – at mænd ikke kan sikre familiens økonomi, fordi de er ved fronten. Men det kan også være et første tegn på opbrud i de traditionelle forventninger til kønnene.

Samtidig fortæller interviewpersoner om en udbredt forventning om, at mænd skal deltage i forsvaret af landet – og i nogle tilfælde bliver chikaneret, hvis de ikke gør.

Det sker online, på gader og i samtaler. For eksempel for mænd, som passer børn og hjem, mens deres partner er i hæren. Der er også beretninger om, at kun kvinder kan få nyt job, fordi arbejdsgivere ikke vil beskæftige en mand, som kunne bruges i krigen.

I forhold til seksuelle relationer i parforhold viser undersøgelsen en tydelig forskel fra før krigen til nu. Måske overraskende mente hver sjette ukrainer i 2018, at både mænd og kvinder havde ret til at kræve seksuelle ydelser af deres partner uden samtykke. Det er anderledes nu. Kun to procent mener nu, at mænd må tiltvinge sig seksuelt samkvem med en partner uden samtykke, og ni procent at kvinder må.

Jeg drager disse mere overordnede forhold og eksempler ind for at understrege, at mænds muligheder og roller påvirkes af mange forskellige faktorer. Rykker vi ved dem i fredstid, kan det naturligvis også have indflydelse på, hvordan krigens seksuelle vold mod mænd opfattes, omtales og behandles. Både praktisk, juridisk – og fremover i familier og af mændene selv.

Fokus på piger og kvinder

At seksuel vold er uacceptabelt, er også kendt stof for aktører i væbnede konflikter. Ifølge en nyligt offentliggjort video indprentede Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, over for en forsamling af mulige rekrutter, at »vi indlader os ikke på voldelige seksuelle relationer med fjenden. Vi trænger hverken ind i kvinder, mænd eller mindre dyr«.

Der er etiske elementer i at tage afstand fra denne form for vold. Det er også en international agenda, som blev officiel med FN’s sikkerhedsråds resolution 1325 fra 2000. Den kaldes »Kvinder, fred og sikkerhed« og beskriver pigers og kvinders uforholdsmæssige udsathed i væbnet konflikt.

Data på for eksempel tvangs- og børneægteskaber i konfliktzoner og voldtægter under flugt viser denne agendas tunge vigtighed.

En ny diskussion vokser imidlertid frem i disse år blandt eksperter, som advarer imod, at vores blik for, hvad der reelt foregår i krig – også mod mænd – er blevet sløret af den nødvendige, men ensidige bekymring for et enkelt køn.

Mænd og drenge er en del af den internationale agenda. Det blev de i 2013, da en ny FN-resolution, nummer 2106, for første gang eksplicit nævnte dem som ofre for seksuel vold i krig.

Bekymringen er, om vi overhovedet er i stand til at forstå kriges seksuelle volds omfang og karakter, når vi i vid udstrækning ’glemmer’ mænd.

Vi skal naturligvis ikke svække indsatsen for at beskytte kvinder mod seksuel vold i krig.

Men vi bør tage problemet med seksuel vold mod mænd i krig alvorligt. Vi bør skubbe på for en øget opmærksomhed og for, at det internationale samfund sikrer, at denne form for krigsforbrydelse ikke bliver overset. Og at der i alle konflikter er tilbud til mænd, der har oplevet seksuelle overgreb.

KVINFO opfordrer derfor udenrigsministeren til at undersøge, om Danmark kan støtte den ukrainske anklagemyndigheds arbejde med at efterforske sagerne og – ikke mindst – om vi kan yde støtte af fysisk og mental karakter til mænd og alle andre, som er blevet udsat for seksuelle overgreb.