»Det gør du bare – men du finder selv pengene.« Nogenlunde sådan lød svaret ofte fra den daværende finansminister Thor Pedersen (V), når jeg eller en af de øvrige ministre i 00’ernes VK-regering berettede om de fantastiske nye projekter, vi ville føre ud i livet. Armlægningerne endte af og til med, at Thor gav sig. Andre gange måtte vi selv gennemgå vores budgetter for at skaffe finansiering.
På samme måde er tiden nu til, at politikerne tænker kreativt og afsøger alle muligheder for at øge arbejdsudbuddet. For der er behov for at skaffe flere hænder i Danmark. Aldrig har der været så mange ledige stillinger i den private sektor som i andet kvartal af 2022. Cirka 70.000 ubesatte job var tallet i den periode. I 2020 lå samme tal på kun 25.000.
Regeringens forslag om at afskaffe store bededag har mildest talt mødt hård modstand. Men hvad er alternativerne, hvis man skal øge arbejdskraften med noget, der ligner de 8.500 sæt hænder, som Finansministeriet vurderer er effekten af at afskaffe bededagen?
Jeg vil klart anbefale, at regeringen ser mod de store potentialer i en forbedret sundhed i bygninger. Her er der både samfundsøkonomiske gevinster, forbedret levestandard og et signifikant øget arbejdsudbud at hente.
Dårligt indeklima
Talrige undersøgelser har slået fast, at der er endog meget store udfordringer med dårligt indeklima i Danmark. Indeklimaets kvalitet vurderes med udgangspunkt i lys, lyd, luft og temperatur i et lokale. Når niveauet på et eller flere af disse parametre er utilstrækkeligt, øger det risikoen for sygdom, forringer indlæringsevnen, sænker produktiviteten med mere.
For eksempel havde mere end halvdelen af de målte skoleklasser i en undersøgelse fra 2021 usund luftkvalitet. En lavere CO₂-koncentration i klasselokalerne kan ellers øge elevernes indlæring med, hvad der svarer til et ekstra læringsår og reducere personalefraværet med fire procent.
Tal fra VELUX’ Healthy Homes Barometer, som udgives senere i år, viser, at 15 procent af danskerne bor i huse med utætte tage, fugt eller råd. Eksemplerne er mange og dækker både boliger, kontorer, skoler og så videre. Årligt koster dårligt indeklima danskerne hele 465.000 sygedage.
Konsulenthuset EA Energianalyse når i en ny undersøgelse frem til, at potentialet i et bedre indeklima alene målt på arbejdsudbud er 4.300 ekstra hænder. Det svarer til halvdelen af den ventede effekt fra at sløjfe store bededag som helligdag. Dertil kommer store gevinster som en lavere energiregning, et bedre helbred, dygtigere elever og så videre, når indeklimaet forbedres gennem energirenoveringer.
Krav og målsætning er nødvendig
Så hvorfor er der trods de veldokumenterede udfordringer og store potentialer så lidt fokus på at forbedre indeklimaet?
Det er selvfølgelig i høj grad et spørgsmål om økonomi. Bedre udluftning, nye vinduer, isolering, digital styring og andre former for energirenovering er nogle af løsningerne. Den slags forbedringer kræver en investering. Der er dog tale om en rigtig god en af slagsen.
Således viser en analyse fra Transition, at investeringen i indeklimaforbedringer i folkeskolen over en 30-årig periode kommer hele fire gange igen i form af færre sygedage, forbedret præstationsevne og så videre. Derfor undrer det mig, at politikerne både på Christiansborg og ude i byrådene ikke vender blikket mod kvaliteten af vores offentlige bygninger. Sjældent er så mange fordele samlet i én og samme pakke.
Alligevel har kun én ud af tre kommuner et defineret mål for at forbedre indeklimaet i deres bygninger, viser Transition-analysen. Det, selv om undersøgelsen også konkluderer, at særligt en fastsat målsætning og handlingsplan har indflydelse på, om der afsættes tilstrækkeligt med midler til indsatsen.
Stat, regioner og kommuner bør hver sætte en konkret målsætning og udarbejde en handlingsplan for at øge kvaliteten af indeklimaet i de offentlige bygninger. Og så er vi nødt til at kigge på kommunernes muligheder for at anvende dele af deres opsparede midler til at energirenovere bygninger.
Midler, som borgerne selv har indbetalt til kommunekassen i forventning om øget kvalitet. Kommunerne vil gerne, men anlægsloftet forhindrer dem ofte i at komme i gang. Det kan ikke passe, at langt hovedparten af de velfærdsbygninger, vi stiller til rådighed til vores borgere i form af for eksempel vuggestuer, skoler og plejehjem, skal være i så ringe stand, at man ligefrem bliver syg af at opholde sig i dem.
Sunde bygninger er kernevelfærd. Men de er også en direkte vej til tusindvis af årsværk til de virksomheder, der hungrer efter arbejdskraft.
Bendt Bendtsen er bestyrelsesformand i SYNERGI og forhenværende økonomi- og erhvervsminister (K)
Det er da overraskende og positivt, at Bendt Bendtsen nu har fået øjnene op for betydningen af arbejdsmiljø og undervisningsmiljø. Det var ellers ikke en prioritet i den regering, han var en del af. Her blev Arbejdstilsynet beskåret på ressourcer og DCUM (Dansk Center for UndervisningsMiljø) fik aldrig nogen betydning - og har det stadig ikke.
Er Bendt Bendtsen i gang med at reklamere for VELUX, og få staten til at købe VELUX vinduesprodukter? Han refererer en undersøgelse "Healthy Homes Barometer" som først udgives i efteråret?
At staten forbedrer de offentligt ejede lokaler løser ikke alle dårlige bygningers dårligdom.
I skoler og andre undervisningslokaler kan indeklimaet let forbedres ved at lufte ud hver time, og ikke sidde og lumre indendørs time efter time.
Er det rigtigt at, vuggestuer, skoler og plejehjem, er i så ringe stand, at man ligefrem bliver syg af at opholde sig i dem? Det lyder som en løs påstand.
@Henning Kjær
Indlægget er blevet kraftigt redigeret fra i går til i dag, b.la er to links til Ea undersøgelser blevet fjernet. Måske det er det du referer til?