I sin måske eneste morsomme tekst skriver Hegel om forholdet mellem tjeneren og herren. »Ingen tjenere er ildere stedt,« anfører han, »end hos en mand af ringe stand og indtægt«. Den tarvelige og dannede herre ser i tjeneren ikke andet end en underordnet, som hverken er til at tale med eller lytte til. Det skyldes ifølge Hegel, at den tarvelige herre tænker abstrakt i den forstand, at han abstraherer fra alt det ved tjeneren, som han også er. Han ser kun uligheden mellem dem, hvor herren befaler, og tjeneren adlyder. Den fornemme herre derimod ved godt, at tjeneren ser noget af verden, som herren ikke har adgang til, »kender bysnakken og pigerne og har gode anslag i hovedet«. Og den fornemme bestemmer ikke gennem befalinger, men begrunder sine ønsker, spørger til råds og forventer et ærligt svar. Det er ikke, fordi den fornemme herre ikke insisterer på uligheden mellem dem, men han forstår, at de også er lige som mennesker, der begge kan tænke selv og ser forskellige dele af den sociale virkelighed. Det er ligheden som fundament for uligheden, der gør ham i stand til at regere.
Kommentar
Regeringen opfører sig som det almægtige barn, mens opposition er den ansvarlige voksne
Den nye regering har gjort folkestyre til en minimal parlamentarisme, hvor borgernes deltagelse er reduceret til at afgive blankt mandat til nogen, ikke noget, på valgdagen. Den er som den tarvelige herre hos Hegel - vi skal vise dem, at tjeneren til enhver tid kan erstatte dem

Debat
4. februar 2023
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
@Store Bededag
Jeg er modstander af at fjerne Helligdage
Jeg er modstander af at fjerne Store Bededag.
Vi kaster vrag på vore kristne værdier og reducerer dem til nul og niks i et regneark som ikke har en pind med Kristendommen at gøre.
En nær ven sagde til mig. I har brugt 20 år på at fortælle mig at jeg ikke er rigtig dansk og at jeg skal støtte op om de danske kultur værdier herunder vores måde at omgås den kristne tro på
og nu afskaffer I menneskets behov for hvile og plads til at reflektere over livet, fordi politikerne end ikke evner at prioritere men vil bruge mere end budgettet rækker til.
Hvordan skal mennesker med en religiøs baggrund tage de danske myndigheder alvorligt, hvis de den ene dag holder foredrag om de kristne danske værdier og den næste dag stryger alt for at skabe # fiktive penge til arbejdsgiverne og alt det andet # i et udbudsregneark.
Det moderne samfunds problemer afslører netop et massivt behov for: at der er nogen dage som er helle og med plads til fordybelse troende eller ej. Derfor lad vores helligdage være i fred tak.
Jeg har stemt på denne Regering men jeg føler mig ikke længere repræsenteret af Venstre, Socialdemokraterne og Moderaterne, når de kan finde på denne her løsning at nedlægge helligdage.
Mit kryds flytter ved det kommende valg over til modstander partierne:
Under Den 2 Verdenskrig måtte mange folkeslag lide store afsavn og behovet for personer i rustningsindustrien var massiv og i alle andre produktioner på hjemmefronten. Men den gang gik politikerne ikke ud og savede helligdage væk som var det ekstra arbejdstimer og kun det. Den der saver helligdage væk saver grenen over med forbindelsen til Kristendommen og vores kristne værdier.
Farvel og Tak til Den Såkaldte Regering på midten, der virker som om den er ved at miste jordforbindelsen i denne sag.
PS Vi vil gerne arbejde ekstra for at styrke vores forsvar, men det kan arrangeres på 100 andre måder end det tåbelige forslag om at nedlægge Store Bededag hen over hovedet på vores Folkekirke på folket og på de faglige organisationer.
Det er absolut en OMMER
VH
KFK
Så fint at bringe Hegel ind i diskussionen. Elsker analysen. Savner en ‘like’ knap her.
Betyder alt dette skriveri at lande med flertalsregeringer ikke har rigtig demokrati men "minimal parlamentarisme". Det var dog en nedladende holdning til andre landes valg/demokrati.
England/Storbritannien har har mig bekendt mest haft flertalsregeringer, Frankrig og Tyskland har også flertalsregeringer.
Det grosteske er at regeringen siger at "folket" har valg at de skulle styre landet.
jeg har ikke valgt at de 3 kampagner skulle gå sammen og danne en mørkeblå regering. jeg stemte for en rød regering, men fik en mørkeblå og det er ikke mig der har sammensat regeringen - det er regeringen selv! og de har glemt at de skal til valg en dag og dømmes for hvad de har gjort af godt og skidt. Lige nu er det mest skidt og jeg håber de politikerne får en "huskekage" af de helt store, så Danmark igen i fremtiden kan regeres af mennesker der vil alle borgere i landet og ikke kun dem med mest i tegnebogen. uforståeligt er også denne higen efter krig - igen og igen. det hele startede med Fogh og fortsatte med de efterfølgende regeringer, der ikke kunne sige nej til USA. derfor er vi havnet i spiralen, hvor forsvarsudgifter blot vil stige og stige fremadrettet - og folket betaler!
Kim Folke Knudsen: “Kristne værdier”. Hvor har du det fra, og hvad er det for nogle? Jeg har hørt det før, men det plejer ikke at være andet, end enhver ateist kan skrive under på.
Men lad os få nogle eksempler, og som kristendommen ikke bare har stjålet fra andre religioner.
Enig med Lederen, men når regeringen er ussel, må vi andre skabe noget bedre. Hvad har vi på venstrefløjen at råbe hurra for? Vi kan vel godt blive enige om, at alt andet end øget vækst vil blive kasseret hos venstrefløjen, og så er der ikke den ansvarlighed, der skal være.
Hvor skal det nye komme fra?
Venstrefløjen...? Der er Enhedslisten tilbage med 10 forhutlede mandater og en liden skare selv-magelige flippere over 60 til årsmøderne.
Fårenes lorteland er endeligt fortabt! Det nye kommer først når vandet er steget over 5 meter...
Henning Kjær
I min bog har kun lande med proportionel repræsentation rigtigt demokrati. Alene de lande du nævner har to-parti systemer med First to the post princip hvilket i mine øjne gør at de aldrig rigtig repræsenterer det reelle flertal.
Er iøvrigt enig med dig i at vi har stemt som vi har stemt og må leve med konsekvenserne - og tage ved lære.
Hvad/hvem skal vi stille i stedet for,
hvis/når det lykkes at slippe af med denne regering af illusionsløse berigere af de-som-intet-mangler?
- Enhedslisten, SF og Alternativet?
Det tror jeg ikke på kunne lykkes uden en masse gråd og, intriger,men de mest trængte grupper i samfundet og miljøet ville dog få et løft. Til gengæld ville finans- og økonomiministeren få flere sammenbrud om ugen.
Konservative, LA + de 3 fremmedfjendske? Det ville blive een kæmpe slåskamp og hurtigt få indføre love om, at enhver form for kulturelt udtryk uden beviselig danske tradition i 4 generationer ville blive forbudt. Og Vanopslagh ville afholde ugentlige kurser i smartness for teenagere.
Der er ikke andet at byde på i dansk politik. Pest eller kolera.
Det siger alt når regeringen laver de upopulære ting først i valgperioden og blot håber på at vælgerne har glemt det til næste valg.
De har simpelthen ikke saglige argumenter for indgrebet og så er de vant til at "spinne" den hjem op til valgene, med god hjælp fra de selvbevilgede statsstøtte midler og en særdeles velvillig presse.
Den måde der bliver drevet politik på af de tre regeringspartier, har intet med en demokratisk proces at gøre.
Det er simpelthen plattenslageri.
Jeg håber denne regering, som jeg ikke stemte på, får et meget kort liv. Men efter et valg, hvor hverken Social(u)demokratiet eller Venstre kan danne regering, er jeg nervøs for, at fremtiden i dansk politik bliver en nervøs rodebutik.
Hverken SF eller Liberal Ubalance kan danne regering, og jeg håber, at S ryger ned under 10 mandater, og V nærmer sig spærregrænsen, og Den Lille Svindler ryger samme vej.
Jeg har læst, at der er risiko for at svindleren bliver Statsmisbruger igen, fordi han måske risikerer at blive statsminister igen. Håber jeg ikke, da han er et dyrt bekendtskab for de mindre bemidlede, og det offentlige plejesystem (sygehuse og ældrepleje). Psykiatrien mangler hjælp, men nu vil regionerne nedlægge pladser, så de syge får længere transport, hvilket skader dem. Hvad bilder de sig ind?
Oppositionen kan ikke enes om andet end modstand mod regeringen, men det kan aldrig være grundlag for en regering. Den blå opposition vil lade overførselsindkomsterne falde, mens den røde opposition vil hæve skatten.
Mens vi venter på Godot.
Henning Kjær: Selvfølgelig skal skatten hæves. Det er den måde en regering ‘tjener’ penge på.
Der er mange penge mellem hænderne på folk, og det ved fx hjælpeorganisationerne. Der er lige samlet 100mio ind via TV. De penge kommer fra dem, der har for mange. Man bliver også hele tiden bestormet med billeder af grædende børn, for man ved, hvem der har pengene.
Problemet er, at SKAT har mistet vores tillid gennem årene. Man kan også sige, at SKAT er blevet svækket af forskellige regeringer.
Privatiseringsbølgen er gået ud over flertallet, men hvorfor flertallet så ikke har sat regeringerne på plads er mig en gåde. I Storbritanien er det helt galt, fordi arbejderne ikke stemmer på Labour.
Moderaternes og S' vælgere har fået lige nøjagtigt lige nøjagtigt den vare, de blev stillet udsigt FØR valget - så deres vælgere kan roligt pakke klynkeriet sammen.!
Vs vælgere, derimod, har al mulig grund til at føle sig noget så eftertrykkeligt taget ved næsen - og måske også taget fat i "andre steder".
Niels-Simon Larsen. “Kristne værdier”… jeg forstår godt at du stejler, det gør jeg også selv, som når jeg læser/hører ordene “folket”, “danskere”, “migranter”(om flygtninge), “genialt”, “service-“ og andre slidte / misbrugte / tømte for indhold-ord.
Dette er ikke stedet for en teologisk/religiøs udredning, så nb., hvis meningen i øvrigt er god nok, lader jeg disse overbebyrdede ord gå ind ad det ene øje og ud ad det andet…
Den seneste Voxmeter virker da ganske tydelig. Den førte politik er stort set hvad V og M's vælgere ønsker. De holder valgresultatet indenfor den statistiske usikkerhed. Socialdemokraterne derimod ...
https://voxmeter.dk/meningsmalinger/
Der føres ikke politik hen over midten. Politikken er borgerlig liberalisme.
Der var et sted én der spurgte, hvorfor Mette F. et al. ikke bare skiftede parti og blev medlemmer af Venstre eller Moderaterne.
For det første er det tvivlsomt om deres ansøgning medlemskab ville blive accepteret. For det andet, er det nok usikkert om de ville blive valgt.
Så i stedet for tog de hele partiet med sig.