Når danske mænd og kvinder hver måned får udbetalt løn, står der ofte to forskellige beløb på deres lønsedler – selv når de udfører de samme opgaver. Ikke desto mindre viser undersøgelser, at løngabet mellem mænd og kvinder er mindre i stat og kommuner end i den private sektor.
Derfor er det ikke godt nyt for danske kvinder, at trekløverregeringen lægger op til mere konkurrence mellem leverandører af offentlige services. For det kan eksempelvis udmøntes i udlicitering, hvor private virksomheder konkurrerer om offentlige servicekontrakter i en auktionslignende proces.
Vinderen af kontrakten overtager herefter ansvaret for at levere servicen – men med aftalen følger ofte også de medarbejdere, der hidtil varetog opgaven i det offentlige.
Igennem de seneste tre et halvt år har jeg netop forsket i, hvordan disse medarbejdere påvirkes, når de overdrages til den private sektor i forbindelse med udlicitering. Særligt har jeg haft fokus på, hvordan forskellige grupper af medarbejdere påvirkes.
Her var et af de mest markante fund, at udlicitering har en mere skadelig indvirkning på kvinders økonomi end på mænds. Mens mænd i gennemsnit oplever et fald i årsløn på 18.000 kroner to år efter udlicitering, står kvinder tilbage med et fald på hele 47.750 kroner.
Lønnedgangen kan forklares med, at udliciterede kvinder er særligt udsat over for forringede barselsvilkår og dårligere kompensation for omsorgsarbejde i forbindelse med overgangen til private udbydere. Omvendt kan udliciterede mænd bedre imødekomme fleksibilitetskrav og således modstå produktivitets- og konkurrencepresset hos de private serviceleverandører.
Kvinder er altså betydeligt mere udsat i forbindelse med udlicitering af offentlig service. Den slags konsekvenser bliver imidlertid sjældent regnet med, når udlicitering er på agendaen i staten og kommuner.
Det skader kvinderne, og det skader hele samfundet. Derfor påhviler det både regering og opposition at være opmærksom på den sociale slagside forbundet med udlicitering, når forhandlingerne om fremtidens velfærdsstat går i gang.
Gustav Egede Hansen er ph.d. og konsulent
Men er tanken ved udliciteringer ikke besparelser - de borgerlige plejer gerne at beskrive det som ,a t de private er meget bedre til at udføre opgaven billigere og det er godt for samfundet.
Så kommer Gustav Egede Hansen Ph.d. og konsulent med resultater fra hans forskning -"Mens mænd i gennemsnit oplever et fald i årsløn på 18.000 kroner to år efter udlicitering, står kvinder tilbage med et fald på hele 47.750 kroner."- klart fortæller at dette spareprojekt er helt reelt.
Men har politikkerne så også regnet alle "bagdelene" ved denne lønnedgang med - fx. mindre skattekroner, mindre moms osv. for ikke at tale om mere stress og nedslidning osv.
PS: Kan denne "handlen med medarbejderne" ikke også kaldes en form for menneskehandel?
Tak for en interessant artikel omend budskabet er skræmmende.
Forkert diskrimination forekommer. og det skal og bør bekæmpes. men vi skal ikke se spøgelser alle steder eller skabe en forkert stemning på et spinkel og overfladisk grundlag. Men ikke sagt, at der ikke er noget om snakken.
Fra artiklen
"står der ofte to forskellige beløb på deres lønsedler – selv når de udfører de samme opgaver"
Jeg skal ikke kunne sige, om jeg bare læser tingene forkert. Men den næver ikke noget om overarbejder og alle de andre 117 ting, som giver en lønforskel. Så artiklen ordsprog er ikke retvisende i at give det rette indtryk, for rapporten snakke om Pay Gap,
For det gavner at have disse ting med, for ellers forsøger man at give et indtryk af, at kvinde bliver snydt, men det er måske meningen..
Fra rapporten
"Our core analyses focus on four sets of ordinary least squares regression models. The first model adjusts only for basic individual-level covariates, and provides our baseline estimate of the overall gender pay gap in each country. In subsequent models, we introduce a series of fixed effects so that we compare women and men working in the same establishment (model 2), the same occupation (model 3) and the same job (that is, occupation–establishment unit; model 4). Comparing the results of these four models enables us to see the degree to which gender differences in pay in any given year are accounted for by sorting across establishments, occupations and occupation–establishment units."
Den tager overfladisk data og forsøger at vinkle dette, for som jeg serog forstår det. Men også så har PAYGAP ikke noget med diskrimination at gøre i sig selv, den siger "bare", at mænd generelt tjener mere overordentligt set en kvinde. Den siger ikke noget om hvorfor, eller at det er på grund af diskrimination, eller hvor stor andel er på grund af diskrimination.
.
Dette siger en del om måle metoder der bliver brugt om, at man tager tal og sætter samme uden at tage hensyn til alle de underliggende ting, DETTE er kønskamp i mine øjne.
Men at tage springet fra at udliciterer giver dårlig vilkår til, at kvinde bliver ramt mere. viser klart vinklen... Men artiklen har en gode pointe i, at der er en gruppe der blive ramt, når job bliver udlicitere. Og der er helt klart nogle lavt lønnet, der kan bruge et lønløft.
Og så et stort problem... hvordan kan man stole på data fra mennesker, der er opsat og tændt af kønskamp?