Kronik

Screening for livmoderhalskræft er ikke uden risiko. Det glemmer Kræftens Bekæmpelse at nævne

Skræmmehistorierne om sent opdaget kræft og frygtelige kræftforløb er langt fra hele historien om screening for livmoderhalskræft. Og hvis man skal overholde sundhedsloven om et frit og informeret valg, så skal kvinder have hele historien
Problemet er, at vi ikke gennem screeningen kan se, hvilke celleforandringer der bliver til kræft, og hvilke der ikke gør.

Problemet er, at vi ikke gennem screeningen kan se, hvilke celleforandringer der bliver til kræft, og hvilke der ikke gør.

Jens-André P. Herbener

Debat
22. februar 2023

Er der noget, du har glemt?

Kræftens Bekæmpelse stiller netop dette spørgsmål til unge kvinder, med henvisning til at de skal huske at deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Men vi vil gerne stille Kræftens Bekæmpelse det samme spørgsmål, som de stiller kvinderne: Er der ikke noget, I har glemt?

Kampagnen negligerer nemlig både de potentielle skader, effekten af HPV-vaccination og den grundlæggende ret til et frit valg.

I kampagnen opfordres kvinder i 20’erne til at huske deres livmoderhalskræftscreening. Kræftens Bekæmpelse og projektchef Janne Bigaard mener nemlig, at for få lader sig screene: »Screening er yderst relevant for kvinder i tyverne. Så det ærgrer mig, at det ikke er flere, der tager imod tilbuddet …«.

Kampagnen fokuserer på de potentielle gevinster ved at deltage: at man kan finde forstadier til sygdom og potentielt undgå at udvikle kræft. Umiddelbart lyder det, som om screeningen umuligt kan være andet end en gave direkte fra sundhedsguderne. Og det er da en no-brainer, at man skal deltage.

I denne kronik vil vi argumentere for, at disse ellers intuitive udsagn ikke altid er helt så problemfri, som de ser ud. Vi vil understrege, at kvinder har ret til at træffe deres egen beslutning om screening, de har lav risiko for at udvikle livmoderhalskræft, hvis de er vaccinerede mod HPV, og de kan opleve utilsigtede skader, hvis de deltager.

Kvinde, kend din ret

Hvad kampagnen ikke kommer ind på, er den grundlæggende rettighed til selv at vælge, om man har lyst til at deltage på baggrund af fyldestgørende informationer om både den potentielle gavn og skade af deltagelse.

Det er naturligvis ikke Kræftens Bekæmpelse, der står med det ansvar alene, men med kampagner som denne fra Kræftens Bekæmpelse er der en risiko for, at den offentlige debat bliver forvrænget. Det ønsker vi med dette indlæg at nuancere.

Al screening indeholder nemlig skade, og lige præcis derfor har vi borgernes og patientens frie informerede valg stadfæstet i sundhedslovens kapitel fem. Ja, det står faktisk i den danske sundhedslov, at uanset hvilke argumenter der kan bruges for eller imod at deltage i en given undersøgelse eller behandling, så skal disse fremlægges, og den enkelte må træffe sit eget valg.

De fleste kvinder, der har valgt at takke ja til screeningen, både før og efter kampagnen, vil måske opleve, at de har truffet et informeret valg. Men det, der fylder mest i kommunikationen om screeningen og i kampagner som denne, er skræmmehistorierne om sent opdaget kræft og frygtelige kræftforløb. Så kan man træffe et informeret valg, når man primært hører en side af historien?

I vores optik er fortællingen om den potentielle gavn sat en smule på spidsen, og der berettes slet ikke nok om potentielle skader ved screeningen, eller hvor lille en risiko man har for at udvikle livmoderhalskræft som vaccineret ung kvinde i dag. 

Godt beskyttet

Hvis du er vaccineret mod HPV, er du nemlig ret godt beskyttet mod livmoderhalskræft. Og mange af de kvinder i 20’erne, som Kræftens Bekæmpelse henviser til ’har glemt screeningen’, er nemlig HPV-vaccinerede.

HPV-vaccination har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 1. januar 2009, og de første, der blev tilbudt vaccinen, var fødselskohorten 1993. Det vil sige, at stort set alle kvinder i kampagnens målgruppe er blevet tilbudt HPV-vaccination og gennemsnitligt er 75 procent af kvinderne færdigvaccineret.

Frem til 2016 anvendtes en vaccine, der beskytter mod de hyppigst forekommende kræftfremkaldende HPV, og siden er der anvendt en vaccine, som beskytter mod en endnu længere række HPV, som tilsammen er ansvarlig for op mod 90 procent af alle livmoderhalskræfttilfælde. Statens Serum Institut anslår, at 338 ud af 375 årlige tilfælde af livmoderhalskræft kan forebygges med vaccinen. På almindeligt dansk betyder det, at din risiko for livmoderhalskræft er væsentligt reduceret, når du er vaccineret mod HPV.

Okay, hvad så? Der er vel stadig en risiko for at udvikle livmoderhalskræft? Ja, det er helt korrekt, der er stadig en risiko, hvis man er vaccineret. Men historien er ikke færdig.

Risiko for overbehandling

Hvordan ville du have det, hvis du unødvendigt fik foretaget en kegleoperation?

Uden screeningsprogrammet vil syv ud af 1.000 HPV-vaccinerede kvinder udvikle livmoderhalskræft, inden de bliver 75 år. Med screening vil tre ud af 1.000 HPV-vaccinerede kvinder alligevel udvikle livmoderhalskræft. Det vil sige, at vi kan forhindre omkring fire tilfælde af livmoderhalskræft per 1.000 vaccinerede kvinder, der deltager i screeningsprogrammet.

Det vil også sige, at man kan godt kan udvikle kræft, selv om man deltager i screening.

Derudover er deltagelse i screening ikke helt ufarlig. Hver gang vi screener 1.000 vaccinerede kvinder for livmoderhalskræft, så vil 440 kvinder få konstateret celleforandringer, men ved nærmere undersøgelse vil det vise sig, at 363 af dem ikke har celleforandringer alligevel – altså 82,5 procent. Får man konstateret celleforandringer, vil det resultere i, at man hyppigere inviteres til celleskrab og er mere tilbøjelig til at få foretaget en biopsi eller kegleoperation.

Dog er det sådan, at hverken HPV eller celleforandringer er et problem i sig selv, og langt fra alle celleforandringer vil udvikle sig til kræft. Problemet er, at vi ikke kan se, hvilke celleforandringer der bliver til kræft, og hvilke der ikke gør.

Blandt de kvinder, der får konstateret celleforandringer, får cirka 44 foretaget kegleoperation. Dog er det sådan at 40 af de 44 – altså hele 90,9 procent af operationerne – vil være unødvendige, fordi de 40 kvinder aldrig ville udvikle livmoderhalskræft som følge af celleforandringerne.

Kvinder kan opleve en kegleoperation som ubehagelig og kan opleve frygt for sygdom og død. Selvfølgelig, for hvordan ville du selv have det, hvis lægerne vil fjerne noget af din livmoderhals, fordi de har fundet forandringer i dine celler?

Selv om man ikke er en bekymret type, kan de fleste ikke undgå at frygte en smule for deres helbred. For andre vil det kunne udløse en decideret sygdomsangst. Også fremadrettet. Selv lægerne bag retningslinjerne ved, at det ikke er ufarligt, de anbefaler nemlig, at man sygemeldes i en uge efter og ikke har sex i to uger efter. Der kan også opstå fysiske skader som følge af en kegleoperation, eksempelvis svær blødning, infektion, forsnævring af livmoderhalsen, infertilitet og øget risiko for at føde for tidligt. Med andre ord: at deltage i screening kan have negative konsekvenser for ens helbred.

Havde I glemt noget?

Kræftens Bekæmpelse mener tilsyneladende, at for få kvinder deltager i screeningen. Det kommer naturligvis fra et godt sted, men måske gør målet, at de glemmer midlet.

Vi vil ikke forholde os til, om kvinder deltager for lidt eller for meget, eller om det er rigtigt eller forkert at deltage, men til sundhedsloven og evidensen.

Vi skriver altså ikke for at opfordre kvinder til at fravælge screening, men for at opfordre til, at kvinder i højere grad bliver informeret grundigt, så de reelt kan benytte deres rettighed om frit og informeret valg i sundhedsvæsenet.

Kvinder skal træffe deres egen beslutning under oplysning af både de potentielle gevinster og skader. Og selvfølgelig skal vi ikke glemme den gavnlige effekt af vaccinen, som særligt gør sig gældende for den udhængte gruppe af kvinder som ’har glemt deres screening’. Vi skal ikke ligge under for organisatoriske, institutionelle eller politiske værdier og præferencer, men træffe vores egne valg. For det har vi faktisk ret til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Hvilke interesserer repræsenter I?
= Hvem finansierer jeres forskning?

Inger Pedersen

Skal her medgive, at Kræftens Bekæmpelse absolut også har SINE interesser, både økonomiske og andre

Claus Nielsen, Nova Lone Jespersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Meget interessant emne.

Jeg har igennem længere tid lagt mærke til, at der mangler proportioner når det gælder sundhed og især kræft.

Vi får at vide at hvis vi undgår rødt kød, går 10000 skridt om dagen, dyrker motion regelmæssigt, bor på landet/undgår at indånde små udstødnings partikler, spiser fuldkorn, deltager i kræft screeninger og meget andet, så lever vi længere.

Er der nogen der kan sige mig, hvor meget længere jeg lever ved de "krav" vi bliver mødt med?

Fx. så spiser jeg ikke ret meget kød og næsten aldrig rødt kød. Nu kan jeg pudse min glorie og leve lidt længere, men hvor meget længere ved jeg ikke.

Jeg får ikke dyrket det motion der anbefales, hvor mange leveår/leveminutter går jeg glip af og opvejes det af at jeg ikke spiser rødt kød?

Sundhed er nærmest blevet en religion. Vi får at vide, at diverse skræmmekampagner gør os oplyste, jeg vil nærmere påstå, at de gør os skræmte.

Hvor meget angst/stress giver disse kampagner/samfundspres for at være så sund som muligt og hvor mange leveår/leveminutter mister den der bliver stresset/sygdomsangst af dem?

Anja F. F., Nova Lone Jespersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@ Inger

Jeg kan godt forstå, at når der kommer viden, der rykker ved det man troede man vidste, så kan man godt gå i forsvar.

Din automat reaktion/første reaktion med at gå efter kvinden istedet for bolden er måske et udtryk for at du går direkte i forsvar.

Det vil måske være mere oplysende hvis man gravede videre i om det kan passe at screeninger kun er godt.

Jeg fandt hurtigt et debatindlæg i information fra en jordemoder studerende, som indeholdt evidensbaseret viden i hendes kritik af brystscreening.

Som hun bla. skriver: "at den brystkræftscreening, vi laver i dag, faktisk ikke har nogen nævneværdig effekt.".

https://www.information.dk/debat/2022/02/screening-brystkraeft-risikerer...

Jeg er også uddannet indenfor sundhedsfagene og kan huske at vi havde et emne om kampagner og screeninger, virker de?

Her var et eksempel om rygning. Der havde kørt et par nationale skræmmekampagner omkring rygning. Effekten af disse viste sig at være langt fra som man håbede det ville være.

Der var en del rygere der blev lettere depressive ved at få smidt i hovedet, at de ville dø en tidlig, langsom og smertefuld død. De der blev påvirket negativt oplevede at deres forbrug af cigaretter steg i perioden efter sådanne kampagner.

Så det er vigtigt at være kritisk, især når vi ikke får alt information, hvilket er eksemplet ovenfor.

Claus Nielsen, jens christian jacobsen, Nova Lone Jespersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
anne lindegaard

Øeh, altså:
Skribenterne argumenterer for informerede valg.
SAMTIDIG fremhæver de helt ensidigt fidusen ved hpv-vaccinen.
Mon der er noget de har glemt?

Dennis Tomsen, Nova Lone Jespersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@ Anne

God pointe. Dog er hovedemnet screening, ikke HPV vacciner.

Som jeg er informeret, så er de fleste formodede bivirkninger ved HPV blevet tilbagevist.

Men det er korrekt, at der er fordele og ulemper ved alt og jeg er ivrig fortaler for at vi får mulighed for at vi får alle relevante oplysninger.

Lise Lotte Rahbek

Meget tyder på at vi kunne leve lidt mere muntert og frit,
hvis vi holdt op med at gå rundt og være bange for at dø en langsom, gruopvækkende og ikke mindst smertefuld død hver gang vi træffer et valg/fravalg.

Vi ved, der er millionmilliarder måder at dø langsomt og smertefuldt, hvis vi ryger, drikker, dyrker sex med andre, spiser kød eller kulhydrater eller protein eller inhalerer brænderøg eller bruger trafikken eller tager på arbejde eller ikke tager på arbejde og i øvrigt er soveværelset DET sted, hvor der dør flest mennesker. Hvis man mangler inspiration til grumme dødsmuligheder, kan man streame et par amerikanske film.

Det vil være dejligt med mere forskning i, hvordan vi lever - med mindre frygt.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Nova Lone Jespersen, Inger Pedersen, David Zennaro, Lillian Larsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Lise Lotte Rahbek
Det var dog et meget kækt og frelst indlæg!
Op med humøret - på med vanten - verden venter....

Lise Lotte Rahbek

"verden venter....", skriver jens christian jacobsen. men hvad venter den dog på.

Har du en mening om oplægget?

jens christian jacobsen

Du vil gerne skifte tema, Lise Lotte Rahbek. Gerne for min skyld selvom jeg, helt ærlig, ikke tror, du egentlig er interesseret i min menig om 'oplægget.' Du brugte bare en retorisk figur. Men ok:
Screeninger er altid forbundet med en risiko for både falsk negative og falsk positive resultater. Så medmindre screeningerne efterfølges af omhyggelig analyse af fagfolk og rådgivning er de ikke så meget værd. jf. de mange fagdebatter de sidste 10-15 år om værdien af screeninger for bl.a. prostatakræft, tarmkræft og brystkræft.
Hvad angår 'oplæggets' ros til HPV-vacciner kan jeg kun være enig og mine drenge og piger er da også blevet vaccineret.
Og så tilbage til dine kække bemærkninger: Du forfladiger og devaluerer mennesker der af grunde du msåke kun har hån tilovers for, er bange og angste for at dø, at blive syge, at blive mere syge end de er. Eller måske lider de af grundløs angst?
At du forfladiger ricisi ved rygning. alkohol, kød, brænderøg og sex (HPV) håber jeg du står ret alene med.
Du savner forskning i 'at leve' Smart skrevet Jeg vil foreslå at du begynder med forskningsresultater i angst og kriser som følge af sygdom.
Jeg synes stadig derfor dit indlæg var upassende.

Forfatteren påpeger, at det kan skabe "frygt", når en undersøgelse påviser, at du har forhøjet risiko, i forhold til din risiko før undersøgelsen.

Øh? Er det ikke meget sundt? Hvis min basis-risiko er 5 ud af tusind, og en screening indikerer min risiko nærmere er 50 (ti gange så høj), så kan enhver læge, laborant, sygeplejerske, enhver internet-bruger, fortælle mig, at jeg stadig sandsynligvis er rask.

Hvis gennemsnits-danskeren ikke magter begrebet "indikator", så er der gået noget galt i skolesystemet. Mine egne fobier, for alt muligt og umuligt "farligt" bliver hverken værre eller bedre af en screening, som er en indikator.

Men screening er, efter min mening, et fremragende grundlag for anbefalinger om yderligere undersøgelser, forebyggende behandling, mere information og uddannelse af patienten.

Jeg får myrekryb, når entusiastiske modstandere af oplysning og information synes at "frygt" er et godt argument for at forblive i uvidenhed. Når en hel faggruppe (jordemødre) tilsyneladende ønsker fravalg af teknik, videnskab, lægefaget, oplysning, kejsersnit, frie valg, så siger det noget om kulturen på det studium.

Det er helt OK at sælge tryghed i form af "du skal slet ikke bryde dit søde lille hoved", til de patienter, som ønsker den service. Det samme er en perfid fornærmelse imod de patienter, som magter at klikke på internettet og læse NIH, sundhedsstyrelsen, osv.

Fordummelse, som "tryghed", til patienter, der ønsker objektiv information, er ikke en krænkelse af de fagfolk, der fejes til side, de skal såmænd sagtens klare sig, men det er ondskabsfuldt at tilsidesætte patienters ønske om faglighed.

Indlægget her får dele af jordemoderbranchen til at fremstå som en specielt dansk gren af dumhedsindustrien. Det er ikke rart, når vi nu VED, at tusinder at jordemødre er fagligt velfunderede, og sagtens magter at oplyse neutralt og sagtens magter at forklare betydningen af test resultater, og forklare hvilke tests, der giver mening.

Thomas Andersen

@ Uffe

Inden du udskammer andre for ikke at være så kloge som dig, bør du se på dit eget indlæg.

Kronikken er ikke skrevet af jordemødre, men af forskere fra Københavns Universitet.

Dit indlæg virker som en kraftig reaktion mod frygt.

Det kan tyde på, at du mener det er skamfuldt at være bange/angst. Det er det ikke.

De fleste følende mennesker vil opleve frygt/angst i deres liv.

Vi ved at når frygt/angst er tilstede, så går vi fra den rationelle del af hjernen, til den mere primitive del, hvor fight,flight or freeze er aktiveret.

Den primitive del af hjernen er reaktiv og irrationel.

Så det nytter ikke noget at bede folk om at være rationelle, når det er en umulighed.

Der er en grund til at der er et utal af jokes/memes om emnet: "jeg har ondt i min storetå, søgte på nettet og nu skal jeg dø".
Når man er angst for noget, søger på symptomer, så læser den irrationelle hjerne kun det værste.

Dit råd om at søge på nettet er derfor ikke det bedste.

Det paradoksale er, at du mener at mere viden om screening, for dig betyder at folk får mindre viden. At de får en falsk tryghed. Det giver ingen mening. Slet ikke når du selv siger man skal søge viden på nettet.

Det må jo betyde at vi får for lidt viden, hvilket kronikken også beskriver.

Men når nu du er så klog, så kan du måske svare på mit spørgsmål i mit første indlæg:

Jeg får ikke dyrket det motion der anbefales, hvor mange leveår/leveminutter går jeg glip af og opvejes det af at jeg ikke spiser rødt kød?

@Thomas - jeg har givet forkert varebetegnelse: Jeg er hverken klog eller uddannet som jordemoder, og kan derfor kun vurdere værdien af screeninger på basis af udmeldinger fra eksperter, ikke fra min egen medicinske viden.

Dit retoriske spørgsmål kan jeg derimod sagtens svare korrekt på, fordi jeg har lidt matematisk baggrund som ingeniør: Nej, du lever ikke længere. Nej, du bliver ikke mødt med nogen krav. Hver enkelt anbefaling adresserer en enkelt risikofaktor, der KAN påvirke dit helbred og KAN forkorte dit liv. Derimod er der ikke ret mange tiltag, der kan forlænge dit liv.

En almindelig teori er, at hvis du konstant får lidt for lidt kalorier, men dækker alle andre behov for næring, kan dit liv forlænges en del. Det er der ikke mange, som vil vælge, men det virker på mus...

Ved at hele samfundet eliminerer risikofaktorer, stiger den gennemsnitlige levetid, men ikke den enkeltes liv. Det er almindelig statistik, ikke sundhedsviden.

Screeninger er et af mange tiltag til at eliminere risici. Tidlig kræftbehandling har vist sig at virke i USA, og sammen med at rygning er afskaffet, har det øget gennemsnitslevealderen i en ellers MEGET overvægtig befolkning. Igen er der ikke tale om at det enkelte individ nødvendigvis bliver "reddet", men at statistisk set, så er der færre tidlige dødsfald.

Et andet tiltag er behandling af forhøjet blodtryk og behandling af depression. Det er pisse usundt med al den medicin, og en del mennesker dør af bivirkningerne over en årrække, men samlet set, så er det sundere og sikrere at leve med medicinen end uden. Det er surt, hvis min blodtryksmedicin slår mig ihjel om fem år, men det er også surt, hvis en blodprop gør mig invalid næste år, og det er sådan set mine valgmuligheder, den ene risiko eller den anden.

Nej, jeg synes ikke, det giver nogen mening at søge propaganda på internettet. Det giver derimod god mening at søge planetens førende autoritet, NIH. De er ikke sponsoreret af medicinalindustrien, men af regeringen i Washington.

Eksempel, som tilsyneladende kun giver sober, sandfærdig information: google screening cervical cancer site:nih.gov -- Det allerførste hit er faktisk en oplysning om, at der er mange false-positives, som kan føre til overflødige bekymringer og behandling...

Thomas Andersen

@ Uffe

Jeg forstår hvad du forsøger at fortælle, men den indsats du lægger i at finde hoved og hale i den information vi får præsenteret og den man selv skal finde, er måske nem for dig.

Men for os, der bevæger sig blandt mennesker der næsten ikke ved hvilket parti statsministeren er formand for. Vi ved at det er umuligt for en del af befolkningen at gøre dig kunststykket efter.

Så kan du jo sidde på din høje hest og sige hvad så?

Det er din ret, men forskere indenfor sundhed, Sundhedsstyrelsen og sundhedsprofessionelle er også ansat til, at formidle viden om screening og viden om fordele ulemper ved motion, kost osv. videre til alle danskere.

Der var min anke, at det hele nærmest blev en stor skræmmekampagne hvor vi ukritisk får at vide, du lever længere hvis du ....
Uden nogen former for proportioner så man kan tage et bedre informeret valg.

Du skriver at screeninger virker, men det er jo ikke alle der virker, som jeg linkede til i mit indlæg.

Du kan jo læse videre her:

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21249649/

@Thomas

Dit link viser, at de undersøgte screeninger virker: færre dør. Godt. Det er en side af sagen.

Jeg har skam forståelse for, at for den enkelte patient, kan omkostningerne overgå fordelene, hvis jeg alligevel ville have overlevet, eller hvis jeg alligevel ikke kan reddes, eller hvis jeg dør af noget helt andet.

Skræmmekampagner er naturligvis ikke med vilje - i et fungerende demokrati, skal myndighederne hjælpe med at oplyse om de mest åndsvage måder, jeg kan ødelægge min livskvalitet, eller slå mig selv ihjel, men jeg bestemmer naturligvis selv.

Her er en rigtig elegant en fra tog-styrelsen: https://www.youtube.com/watch?v=IJNR2EpS0jw

Der er en helt anden grund til at screene befolkningen: At skaffe information til de medicinske myndigheder, der koordinerer indsatsen og fordeler budgetter. Hvis vi VED, at danskere ikke længere får HPV, så kan vi flytte pengene til andre typer behandling. Også på den måde kan screening spare liv, bare i et lidt større perspektiv.

Så når jeg, uden medicinsk viden, stoler på at myndighederne ikke allesammen er idioter, så støtter jeg helhjertet, at jeg skal igennem lidt flere screeninger og vaccinationer, end jeg selv har lyst til. Det er bare min naive tillid til eksperter, for jeg kan ikke selv vurdere de medicinske facts.

Thomas Andersen

@ Uffe

Forskerne virker ikke til at være enig med dig.
I deres konklusion skriver de: "It is thus not clear whether screening does more good than harm."

De skriver også: "... a reasonable estimate is a 15% reduction corresponding to an absolute risk reduction of 0.05%. Screening led to 30% overdiagnosis and overtreatment, or an absolute risk increase of 0.5%. This means that for every 2000 women invited for screening throughout 10 years, one will have her life prolonged and 10 healthy women, who would not have been diagnosed if there had not been screening, will be treated unnecessarily. Furthermore, more than 200 women will experience important psychological distress for many months because of false positive findings."

Det er netop dem med proportioner, som de går ind og undersøger og giver os viden om.

Du kommer selv ind på, at screeninger sparer sundhedssystemet for unødig behandling og deraf ressource forbrug.

I denne undersøgelse er der et markant mer forbrug af ressourcer.

Vel at mærke ressourcer der ville kunne redde liv på andre områder. Sikkert flere end den ene ud af 2000, i en 10 årig periode.