Rasmus Paludans koranafbrændinger foran den tyrkiske ambassade i Stockholm er nu skyld i, at Tyrkiet ikke vil tillade Sverige at indtræde i NATO. Det sætter endnu en gang vores nordiske forståelse af ytringsfrihed på prøve. For hvorfor nu tillade underlødige tilsvininger af en religion, som endda fører til øget polarisering, eksorbitante udgifter til politibeskyttelse og en mulig svensk udelukkelse fra NATO-samarbejdet?
Vel kan det virke besynderligt, at Danmark og Sverige skal betale enorme summer for at yde politibeskyttelse til Paludan, mens han ytrer ringeagtende holdninger om islam og muslimer, som de fleste finder forkastelige. Samme debat havde vi i kølvandet på folketingsvalget i 2019, hvor Paludan med 1,8 procent af stemmerne var tæt på at komme ind. Samme år brugte politiet over 100 millioner kroner på at beskytte ham. Det vakte stor harme i befolkningen, og flere agiterede for, at politiet ikke burde bruge så mange ressourcer på at beskytte Stram Kurs-formanden – herunder SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge.
Det er nok ikke Rasmus palluden der er Tyrkiet Emir Erdogans hovedpine, men mere en mulighed for at forsøge at koste rundt med andre, eller som her op til valget i Tyrkiet at finde og bruge fjender, som han også tidligere har gjort.
Forsøget på afpresningen af NATO var allerede i gang inden Rasmus Paludan brændte den bog han havde købt, koranen af foran den tyrkiske ambassade, så det er næppe afbrændingen, koranen eller det skete foran ambassaden, der er problemet, men derimod Erdogans magtsyge og misbruget af omgivelserne til at undertrykke andre.
Loven i Sverige er ikke den samme som i Tyrkiet, hvor Erdogan hersker uimodsagt, og hvor Erdogan er - loven!
Erdogan har siden sin tiltrædelse som præsident i Tyrkiet brugt meget tid på undertrykkelse af frihedsrettigheder i skrift og tale, som er sket ved lukning af kritiske medier, fængslinger og forfølgelse af anderledes tænkende.
Vi må og skal ikke lade Erdogan sætte dagsordenen for vores ytringsfrihed - for han er ikke, som det ses, den rette til at bestyre ytringsfriheden, han er en diktator og demagog i forklædning der vil iklæde sig en demokratisk kappe som skal skjule hans hensigter.
- Vejen til undertrykkelse er brolagt med begrænsning af andres ytringsfrihed!
Espen Bøgh, mon ikke dit udsagn i virkeligheden repræsenterer et paradoks i og med, at en ubegrænset ytringsfrihed også giver anledning til undertrykkelse af dem, der bliver ytret imod. I Paludans eksempel går hans ytringer udover muslimer. Hvad ville du have tænkt, hvis hans had i stedet var rettet mod jøder?
Hvad er forskellen på Paludans dæmonisering af muslimer/koranen og så Erdogans dæmonisering af Svenskere. Erdogan har vel også ret til at ytre sig. Begge mænd bruger deres ytringer til dæmonisering under dække af demokratiets ånd.
Det er ikke alle lande der behøver at accepterer koranafbrændinger, selvom vi i øvrigt opfatter dem som demokratiske land med ytringsfrihed.
Selvfølgelig kan en anden stat afpresse et frit demokrati til at gå på kompromis med sine frihedsrettigheder. Sådan er international politik.
Da blasfemiparagraffen blev ophævet var frygten for misbrug og hadtale mest relateret til jøder, det har vi måske til gode. Foreløbig er det muslimerne det går ud over, og det anfægter ingen som problematisk. Næppe mange her ville have samme tålmodighed og ytringsfrihed overfor antisemitisme.
"Ikke desto mindre må vi, så længe Paludan holder sig inden for henholdsvis dansk og svensk lovgivning og udøver en grundlovssikret ret, acceptere, at han har krav på politibeskyttelse. "
Det er jo i for sig korrekt, men eftersom Rasmus Paludan er blevet dømt for adskillige lovovertrædelser ifm sine protester og koranafbrændinger af både byret og landsret, så holder han sig bevisligt ikke indenfor lovgivningen. Ved siden af dette har Paludan oven i købet selv kritiseret myndigheder og politi for at bruge for mange ressourcer på at beskytte straffede personer, så jeg bliver nødt til at spørge: Hvad er det lige den unge KU-formand Christian Holst Vigilius vil have os til at acceptere her?
Jeg er såmend også for at Snotskovl Slikhår skal have ret til sin ytringsfrihed, inkl. retten til at blive beskyttet for ytringer mod en trosretning (skal dog selvfølgelig ikke gælde hetz, tilsvininger og/eller løgnagtigheder af æreskrænkende karakter mod muslimer, men muslimer er ikke = Islam. Det er en hårfin skillelinje, og man skal naturligvis stoppe hans protest hvis han overskrider den grænse mellem Islam kontra muslimer).
Når det så er sagt, er det lidt underligt at læse et indlæg fra en person der har ført kampagner for amerikanske anti-ytringsfrihedspolitikere på den yderste højrefløj, udtale sig om værdien af og forsvaret for ytringsfrihed selv når man føler sig stødt over ytringen, eller forsvar for frihed i det hele taget.
"I min optik er det vigtigt, at vi har retten til at kritisere religion i et frit, demokratisk samfund". Jeg er helt enig i dette synspunkt, og alligevel er jeg fuldstændig uenig i kommentarens konklusion, og der hvor kæden hopper af for Christian Holst Vigilius er, at en koranafbrænding ikke er religionskritik.
Religionskritik er en genre, hvor man argumenterer, diskuterer osv, og måske endda lytter til andre. En afbrænding af en hellig bog er en provokation, og intet andet end en provokation. Og den slags beskytter samfundet sig imod med lovgivning jf lovene om injurier, racisme, afbrænding af udenlandske flag (straffelovens paragraf 110 e) osv. Og det er helt naturligt i et samfund, som vil opretholde ro og orden.
Ville demokratiet lide skade, ved at der sættes visse regler for den offentlige debat? Prøv at læse reglerne for debat på Information. Hæmmer de en demokratisk debat i disse spalter? Eller overvej reglerne for debat i Folketinget. Her må man ikke håne hinanden eller kalde hinanden øgenavne. Begrænser det debatterne eller sikrer det tværtimod en sober og konstruktiv demokratisk debat?
Så altså: genindfør gerne blasfemiparagraffen. Den truer hverken ytringsfriheden eller den demokratiske meningsudveksling.
Vi skal vist til at have pudset det gamle dørslag.
Hvad er ære egentlig for en dims? Er der nogen som kan forklare sådan en imbecil tosse som mig, hvad ære virkelig går ud på, og hvorfor ære er så vigtig for nogle af jer?
Jeg tror jeg engang har hørt en norsk sociolog/komiker snakke om at det var noget med kvæg i sydstaterne, som jo er meget store, og dermed svære at holde ordentligt øje med (staterne ikke køerne). Dér siges sådan noget som ære og straf at være smart, hvis man har mange køer.
Har i selv styr på jeres "værdier", og hvad er værdi iøvrigt for noget?
"Det er selve kernen i ytringsfrihed som demokratisk frihedsret: At den beskytter individets ret til at komme med udtalelser, flertallet og myndighederne ikke bryder sig om"
Den demokratiske frihedsret beskytter bogbrænderens ret til at ytre sig som han vil - han bliver ikke retsforfulgt, uanset hvor tåbelige og skadelige hans ytringer og opførsel er - for andre end ham selv.
Argumentationskæden knækker, når KU formanden samtidig mener at myndighederne er forpligtede til at mandsopdække ham for at forebygge, at han ikke lider ovelast, som direkte følge af samme opførsel.
Det er bekvemt for bogbrænderen, at myndighederne beskytter ham mod sig selv
Hans opførsel er uden personlige konsekvenser eller omkostninger. Han sætter ikke noget som helst på spil. Føj
Frederik Schwane, 09. februar, 2023 - 23:02
Den første undertrykkelse er begrænsning af andres ytringsfrihed.
Det er det første paradox.
Tak til Enhedslisten for at tage initiativ til afskaffelse af blasfemiparagraffen i 2017, lovforslag L 170. Bliver den genindført, så bliver det måske ulovligt at se Monty Python :-( https://www.youtube.com/watch?v=SJUhlRoBL8M
Jeg forstår stadig ikke denne kobling imellem ytringsfrihed og det at afbrænde bøger. Som nævnt tidligere: jeg kan ikke se andet end at autodafeer (bogafbrændinger) netop er ytringsfrihedens modsætning, idet den der brænder bøger jo i hvert fald på et symbolsk plan destruerer bogens budskab. Det må vel siges at være et symbolsk forsøg på netop at begrænse tilgangen til viden - herunder bud på forståelser af menneskelivet i alle dets forskellige facetter, ud fra både et religiøst og et ateistisk udgangspunkt. Den dimension - analysen af denne symbolske handling, mener jeg er sært fraværende når afbrændingen af en bog diskuteres ud fra et ytringsfrihedsperspektiv.
Som nævnt tidligere: så er der jo historiske fortilfælde for, at bøger bliver brændt af. De to mest prominente eksempler er den katolske kirkes afbrænding af kættersk litteratur og nazisternes afbrænding af jødisk litteratur, samt litteratur der ikke passede ind i samme styres verdensbillede. Jeg ser da frem til at Holst Vigilius kommer med en uddybende forklaring på, om han finder den katolske kirkes og nazisternes autodafeer i orden. I modsat fald ser jeg gerne en analyse af, hvori den principielle forskel mellem katolsk og nazistisk opførsel og så hr. Paludans opførsel består.
Jeg, for min part, kan efter bedst evne ikke se at der skulle findes en sådan forskel. Det principielle standpunkt bør, efter min mening være: man brænder ikke bøger, kunstværker, koncertsale, teatre eller for den sags skyld noget andet af - i ytringsfrihedens navn. Men jeg belæres gerne, i det tilfælde jeg tager fejl. Til gengæld ser jeg gerne en udfoldet analyse, der kan påvise at denne opførsel er i orden og en legitim ytring.
mvh. poul.
Til Ulrik Mortensen.
Jeg kan godt forstå dit argument, men jeg minder om, at den omtalte meget morsomme film ikke blev anset for blasfemi, dengang paragraffen stadig var i kraft. Domstolene kunne udmærket afgøre, hvornår noget UDELUKKENDE havde til formål at provokere eller forhåne. Det kan de givetvis stadig.
Hvis man i en skoleklasse siger noget, der udelukkede har til formål at provokere eller håne bestemte andre, kaldes det mobning. Det går enhedslisten så vidt jeg ved heller ikke ind for?
"Jeg hører ofte argumentet om, at man må forvente at få et par på hovedet, hvis man som Brøndby-fan stiller sig op foran en forsamling af FCK-fans og sviner deres klub til. Det kan meget vel være, men jeg går også ud fra, at folk tillige vil forvente, at politiet greb ind, hvis det skete. Ytringsfrihed indebærer ikke blot et fravær af statslig censur, men også en beskyttelse mod voldelige repressalier."
Hvis der faktisk var en Brøndby-fan der gjorde som beskrevet og fik et par på hoved, så skulle politiet jo faktisk stille op og beskytte ham hver gang han gentog dette stunt, hvis man følger CHV's logik. Hvis 100 andre fulgte efter i stunt mod rockerborge o.l. tror jeg nok CHV ville skifte synspunkt ret hurtigt.
I et land hvor man kan aflyse hjerteoperationer pga. mandskabsmangel, kan man vel også aflyse personbeskyttelse af en person, der misbruger systemet, pga mangel på mandskab.
Blasfemi, bogafbrændinger og ytringsfrihed hænger sammen, dog med den tilføjelse, at blasfemi udelukkende handler om, hvor langt man kan gå i ord og handling ved behandling af sakrale emner.
Den engelske forfatter, foredragsholder og debattør, Kenan Malik, har flere gange beskæftiget sig med alle tre emner. Han skrev 30 January 2022 en artikel til The Guardian med titlen ”“Freedom of speech was too hard won to be cavalier now about censorship”. Han bemærker det pudsige og underlige i, at tidligere tiders censur blev brugt for at beskytte de magtfulde mod enhver form for kritik, medens nutidens censur tilsyneladende mere drejer sig om at forsvare påståede svage grupper mod ”hadtale”, altså ved forsøg på at censuere.
Og så bemærker han også, at rollerne tilsyneladende i dag er byttet om mellem venstre- og højrefløjen mht. viljen til at forsvare vores hårdt tilkæmpede ytringsfrihed. Hvor venstrefløjen tidligere stod i spidsen, så har højrefløjen i dag overtaget store dele af den, selv om Enhedslisten og DF herhjemme gennem mange år har spillet på samme hold om netop afskaffelsen af blasfemiparagraffen.
"Ytringsfrihed skal gøre ondt".
Men spørgsmålet er:
På hvem?
Da en gruppe personer fra protestbevægelsen Men In Black brændte en dukke med Mette Frederiksens kontrafej påklistret, lød sigtelsen på overtrædelse af Straffelovens paragraf 113, en sjældent brugt paragraf, der handler om at true Folketingets sikkerhed eller forsøge at true eller hindre medlemmer af Folketinget i frit at udøve deres politik.
Denne paragraf kan medføre 16 års fængsel.
Lige så meget som overlagt mord.
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2021-01-25-32-aarig-tilstaar-at-haenge-dukk...
Tre mænd blev varetægtsfængslede, men senere frifundet i byretten.
Anklagemyndigheden ankede frifindelsen, men frifindelsen blev stadfæstet af Landsretten.
Senere blev en ung kvinde anholdt i sin egen lejlighed, (hvor politiet iøvrigt mødte op og ransagede uden en dommerkendelse), fordi hun havde lagt billedet af den brændende dukke op på sin Facebook profil.
Hun blev også varetægtsfængslet.
https://www.information.dk/indland/2021/03/politisk-splittelse-sag-bille...
Hun blev sigtet efter straffelovens §119, stk. 1, der kan give op til otte års fængsel.
De otte år kunne ved retten fordobles til 16 år efter paragraf 81 d, der siger, at en straf kan forhøjes til det dobbelte, 'hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark'.
Den unge mor og lærerstuderende blev efterfølgende frifundet.
Disse eksempler er blot for at illustrere, at ytringsfriheden åbenbart ikke skal gælde, når borgere protesterer imod magthaverne, hvis det altså står til politikerne og politiet.
Heldigvis ville domstolene det anderledes.
Det er klart, at det var usmageligt at brænde en dukke af, der forestillede Mette Frederiksen.
Men det var helt ude af proportioner at kræve, at gerningspersonerne blev straffet på linje med drabspersoner.
Men bogafbrændinger er åbenbart helt i orden, selvom en bog er indbegrebet af andres ytringer, og i det hele taget giver uhyrlige konnotationer tilbage i den nærmeste historiske tid.
Derudover må man gentage sine ulovlige racistiske tilsvininger og hadtale, (hvor Brian W. Andersen minder om at Paludan allerede er domfældt indtil flere gange), til overmål med mandsopdækning fra politiet.
Hvis enhver ikke kan se, at ytringsfriheden gradbøjes alt efter forgodtbefindende, må de vist opsøge Louis Nielsen.
Oprindeligt blev ytringsfriheden indført for at beskytte borgerne mod censur fra magten, men nu benyttes den til at sparke nedad på dem, visse politikere og ekstremister hader.
På de såkaldt sociale medier er der mange, der slet ikke vil deltage, eller censurerer sig selv, fordi tonen er blevet ganske rabiat, og grove verbale overfald og trusler er hverdagskost.
Så hvordan står det til, når 'ytringsfriheden'misbruges til at lukke munden på andre, man er uenig med?
Jeg ved ikke, om det ville hjælpe at genindføre blasfemiparagraffen, men muligvis kunne man bedre præcisere, hvad der menes med hadtale.
Men det vil selvfølgelig aldrig ske, sålænge udlændingepolitikken er så ekstremt vigtig for størstedelen af partierne..
Hvad hvis det havde været den jødiske Tora, der blev brændt af foran den israelske ambassade?
Jeg spørger bare.
Eva Schwanenflügel
Hvis nogen brændte en Torah af foran den israelske ambassade, ville de nok indenfor murene tænke: "Wow, den person må være meget rig". Hvis du ikke ved, hvad jeg mener, så prøv at søge på prisen på en Torah.
https://www.timesofisrael.com/muslim-man-says-hes-delaying-protest-torah...
Svend Jespersen
Jeg kunne ikke læse noget om, hvad en Torah koster i den artikel du linker til.
Men der står til gengæld:
"The burning of the Torah scroll was prevented thanks to the leadership of the Muslim community in Sweden,” said Rabbi Moshe David HaCohen, who was formerly the rabbi for the Jewish community in Malmö, in southern Sweden.
HaCohen is now the director of Amanah, an interfaith organization that connects Swedish Jews and Muslims.
Both Jewish and Muslim clergy had spoken out against the desecration of sacred texts as a form of protest since the Quran burning.
“It is with deep concern that we once again witness Islamophobic hate manifestations in the streets of Sweden.
Once again racists and extremists are allowed to abuse democracy and Freedom of Speech in order to normalize hate against one of the religious minorities in Sweden, by burning the Quran,” Amanah said in a statement."
Rigtig fin redegørelse for hvad ytringsfrihed indebærer. Een anke: det er ikke demokratiet, men retsstaten der garanterer frihedsrettighederne herunder ytringsfriheden. Det er også retsstaten der sætter grænser for den demokratiske frihed. Så i vores retsstat er demokratiet indskrænket af retsstaten. Modsat Ungarn
At demokratiet i Danmark på nogen måde skulle være "indskrænket" af retsstaten" er en morsom vittighed. Det er demokratiet, der har skabt de love, retsstaten beror på, og i Danmark har vi lovlig statsracisme i form af ghettoloven, dobbelte strafzoner baseret på racisme, socialdarwinisme og beskæftigelseslovgivning der har demokratisk mandat til at lade folk rådne op på kontanthjælp, på trods af at de har dokumenterede sygdomme...
Paludan er en skid, men en ubetydelig én af slagsen. Der er ingen politisk vægt bag hans ytringer, mere end der er politisk vægt bag en sindsforvirret dranker der sviner tilfældige forbipasserende til på gaden. Anderledes forholder det sig med de folkevalgte - og de åndsløse racistsvin, der har stemt på dem. Det er alle de danskere der i årevis har stemt på Socialdemokratiet, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, der har skabt den danske "retsstat".
En retsstat af perverse love, der fortælles os at der er borgere, der juridisk SKAL ses som, og aldrig MÅ blive set som andet end, andenrangsborgere.
Det er sgu ikke den politisk ubetydelige, magtesløse halvsvenske snotklat, vi behøver smide i fængsel for at beskytte mindretal i Danmark mod diskrimination og racisme. Det er alle vælgere og FT-politikere til højre for Enhedslisten og Alternativet (minus Radikale). Hvis Snotklatten så prøver at få politisk magt, bør man naturligvis smide ham og hans vælgere i fængsel.
Bekæmp racistisk MAGT. Gør DÉN umulig.
Apropos, bliver man til stadighed overrasket over, hvor langt ned Morten Messerschmidt kan falde - nu med hans holdning til, at det kun er "danskere", der må få inflationshjælp.
Eva Schwanenflügel .
Prisen på en Torah er ikke så svær at finde. Google is your friend.
Artiklen, jeg henviser til, viser noget om, hvordan den slags situationer bør håndteres af fornuftige medier og mennesker, og hvis du måske ikke har hørt noget om tidligere afbrændinger af Toraher, så skyldes det sikkert, at den slags meget sjældent (hvis overhovedet) skaber nogen reaktioner eller overskrifter.
Og så undrer det mig, at ingen endnu har omtalt Salman Rushdie og De sataniske vers, Muhammed-krisen eller mordet på 12 mennesker, som arbejdede på det franske blad Charlie Hebdo . De tre begivenheder må dog være de seneste tilfælde, hvor både ytringsfrihed, blasfemi og bogafbrændinger har været hovedemnerne, og hvor raseriet over de påståede blasfemiske udtalelser og handlinger nåede en intensitet, som resulterede i mange menneskers død.
Hele essensen i dette spørgsmål burde være, hvor langt vi skal gå for at tillade voldsmandens veto, (på engelsk, the heckler’s veto), at styre vores hverdag, tanker og meninger.