Jeg har et billede derhjemme i skuffen af min mor, Pia, hvor hun går ned ad Istedgade med min yngste lillebror på armen. Billedet er fra august 1979, hvor hun var 26 år.
Hun tog sit eget liv som 27-årig.
Torsdag aften den 2. marts viste TV 2 andet afsnit af dokumentaren Pigen på den lukkede om den 26-årige kvinde Anna, der både har et misbrug og en psykisk lidelse.
Udsendelsen om Anna ramte mig i hjertet.
Det var som at se min mors livsforløb rulle hen over tv-skærmen i et 2023-format. For min mor blev ligesom Anna også indlagt på børnepsykiatrisk afdeling som 13-14-årig efter sit første selvmordsforsøg.
Min mor havde en opvækst med overgreb. Og ligesom Anna tjente hun også til stofferne ved at trække på Halmtorvet og på Istedgade.
Som Anna blev hendes historie bragt i medierne. Det blev til fire sider i Ude og Hjemme, hvor de skrev om min mor med overskriften: »Du må få mit barn, hvis du kan give ham et godt liv.«
Hun kom på forsiden.
Jeg husker stadig, at jeg engang på en færgetur så bladet i hånden på en fremmed kvinde – og cirkulerede rundt om hende, fordi jeg så gerne ville fortælle, at det altså var min mor, som var på forsiden.
Dobbeltdiagnoser rammer stadig
I 1979 var verden meget anderledes end i dag – Danmark var midt i en stor oliekrise, pengene var få og arbejdsløsheden stor.
Men i dag er vi et af de rigeste lande i verden. Aldrig har der været så mange penge i det danske samfund.
Alligevel har vi nu, 43 år efter, stadig kvinder og mænd, der som Anna ikke får den rette hjælp, men som tvinges til at leve under umenneskelige betingelser i social armod og med ubehandlet psykisk lidelse og misbrug.
For mange mennesker rammes af den vedvarende økonomiske nedprioritering af behandlingssystemet og de sociale indsatser. De bliver stadig afvist i misbrugscentrene, fordi de har en psykisk lidelse, mens de mødes af en psykiatri, der kun kan tilbyde en seng og medicin, selv om det tydeligvis ikke er nok.
Vi taber fuldstændig alle de mennesker, unge som gamle, som ikke passer ind i de systemer, vi har skabt.
At det stadig foregår i 2023, i et af verdens rigeste lande, er uforståeligt.
Kasselogikken præger behandlingen
Som psykolog ansat i psykiatrien ser jeg en psykiatri, der ikke har ressourcerne til at tilbyde en holistisk behandling.
Det handler om ressourcer, men det handler også om den kasselogik, der præger den offentlige psykiatri.
I 2013 blev der for eksempel indført behandlingspakker i psykiatrien. Men pakkerne er skruet sådan sammen, at både tidsforbrug og indsats på forhånd er defineret af den specifikke diagnoses behandlingsforløb, som den enkelte person får tildelt.
En helt grundlæggende udfordring ved denne logik er, at psykiatriske diagnoser siger meget lidt om den enkeltes behandlingsbehov.
Der kan være store, individuelle forskelle, som man er nødt til at have med i betragtning i en helhedsorienteret tilgang.
Der kan være andre diagnoser eller tilstande i spil som for eksempel ADHD og/eller misbrug. Der kan være problematiske sociale forhold.
Alt sammen har betydning for det enkelte behandlingsforløb.
Men behandlingspakkerne og de diagnosespecifikke behandlingsforløb er som udgangspunkt ikke gearet til at rumme den kompleksitet, som ofte er tilstede, hvilket på sørgeligste vis udfolder sig i udsendelsen om Anna.
Derfor drømmer jeg om en fremtid, hvor psykiatrien bliver prioriteret økonomisk.
Hvor både pårørende, relevante faggrupper og personen selv i samarbejde afdækker, hvilke problematikker der er medvirkende til, at den enkelte har udviklet en psykisk lidelse, og hvilke faktorer der vedligeholder lidelsen. Herunder både nutidige og fortidige belastninger og/eller traumer.
Så lad os nu komme i gang med den tiårsplan.
Lad os finde løsninger på tværs af sektorer og faglige traditioner, så ingen presses ind i et alt for snævert forståelsesparadigme af psykisk lidelse og misbrug.
For alt for mange unge mennesker bliver stadig fanget mellem dobbeltdiagnoserne, hvilket i værste fald kan koste liv.
Både dengang og i dag.
Rose-Marie Mollerup er autoriseret klinisk psykolog, forkvinde og regionsrådsmedlem for Psykiatri-Listen
En meget rørende personlig beretning glimrende sammenflettet med en saglig og kortfattet men præcis kritik af psykiatrien Danmarks svigt og mangler.
Findes den/de rette behandlinger? eller er det bare et holistisk håb?
Hvordan trænger psykologen/psykiatrikeren/behandleren ind til "patienten" gennem stoftågerne om det er sløvhed eller aggressivitet.