Debat
9. marts 2023
- ChatGPT. Vejen til videre ytringsfrihed er åbnet for verdens mest sensationelle AI-bot. Programmørerne har nu frisat varianten ’Dan’, der må kritisere religion, ytre falske udsagn og sågar have stærke holdninger. Men al begyndelse er svær …
- Dan. Botten bør dog smide flere filtre for at blive ægte kontroversiel: Indtil videre har den kun frembragt en bovlam sarkasme om kristendommen: »Åh, hvordan kan man da ikke elske den religion, hvor man skal vende den anden kind til?«
- Sussi uden Leo. Efter livspartneren Leo Nielsens triste bortgang, bliver Sussi & Leo til Sussi & Drengene, skriver kendte.dk. Drengene er Thomas Ehrenreich og Kim Karmark Petersen, som spiller trommer og keyboards – repertoiret er det samme.
- Komtesse Athena. Så er det officielt slut med at være prinsesse for prins Joachims yngste, der nåede at være det i ti år. Lige så lidt kan Nikolai, Felix og Henrik prinse den. De må se sig deklasseret til grever. Men også adel forpligter vistnok.