Vores planet har ikke uendelige ressourcer, og vi oplever allerede nu knaphed på nogle kritiske råstoffer som mineraler og sjældne metaller. Vi bruger cirka 100 milliarder ton jomfruelige materialer om året, og det betyder, at vi over de sidste seks år har brugt mere end i hele det 20. århundrede.
Vi ser ind i en fremtid med øget pres på ressourcerne, og hvor en truet forsyningssikkerhed bliver en tilbagevendende udfordring. Derfor er der mere end nogensinde brug for en samlet strategi og indsats, som skal sikre, at vores forbrug af naturens ressourcer reduceres. Og at de, der bruges, bevares i et kredsløb og ikke blot går tabt som affald.
I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil se på konsekvenserne af at sætte mål for vores forbrugsbaserede CO₂-udledninger. Det er positivt, og vi mener, at det skal være med henblik på at sætte et ambitiøst reduktionsmål. Det danske 70-procentsmål er et territorialt mål. Det har dermed en blind vinkel i forhold til den store andel af vores forbrug, der produceres i udlandet. Energistyrelsen har opgjort vores forbrugsbaserede CO₂-udledninger til 11 ton per dansker per år, mens Concitos beregninger viser 17 ton. Uanset beregningsmetode er tallet væsentligt højere end de danske territoriale udledninger. Det er tiden nu inde til at adressere.
Fremtidens krav fra EU
En strategi for cirkulær økonomi er et vigtigt redskab, hvis vi skal nedbringe de forbrugsbaserede udledninger. Vi skal altså også se på den indirekte klimapåvirkning, der sker i hele værdikæden. Valget af materialer, design af produktet, hvordan det produceres, bruges og i sidste ende affaldshåndteringen kan gøre en stor klimamæssig forskel. Hvis man vil påvirke den del af klimaregnskabet og herigennem nedbringe de forbrugsbaserede CO₂-udledninger, er den cirkulære omstilling helt central.
De kommende år kommer til at byde på en lang række krav fra EU til produktion, salg og forbrug af produkter. Der er i bund og grund tale om en fundamental ændring af vilkårene for at drive virksomhed og for at agere som forbruger. Det betyder, at vi som virksomheder og forbrugere skal vænne os til krav om holdbarhed, reparationer og ressourcebrug. Det er væsentlige skridt mod det affaldsløse samfund, og det kan vi vende til en fordel for danske virksomheder, forbrugere og for miljø og klima.
Den cirkulære økonomi er et potentielt forretningseventyr for Danmark, hvis vi formår at udvikle løsningerne til nogle af de udfordringer, vi står med gennem nye cirkulære forretningsmodeller. Vi kan som samfund nyde godt af at være blandt dem, der udvikler fremtidens løsninger, for eksempel inden for højkvalitetsgenanvendelse, genbrugs- og retursystemer og produktdesign, som holder længe og nemt kan repareres. Der vil komme en øget efterspørgsel på cirkulære løsninger, og vi har muligheden for at gå foran, skabe arbejdspladser, sikre de rette kompetencer og fremtidig systemeksport.
Holland som inspiration
Men det kan vi kun gøre effektivt, hvis der sendes klare politiske signaler. Derfor opfordrer vi regeringen og Folketinget til at se potentialerne. Det er oplagt for politikerne at hente inspiration i Holland, som allerede for syv år siden satte et mål om et fuldt cirkulært samfund i 2050. Herefter gik de systematisk til værks og udarbejdede ’Green Deals’ med alle sektorer i forhold til, hvordan de hver især kan arbejde aktivt med målsætningerne. Strategien giver allerede nu resultater. Hollænderne har knækket deres affaldskurve, og landets økonomi er målt til at være knap 25 procent cirkulær.
Til sammenligning er Danmark blandt de lande i EU, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger, og vores affaldsmængder er stigende. Til sommer får vi vores første ’Circularity Gap Report’, som skal vurdere cirkulariteten i dansk økonomi og komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan udvikle sig til et samfund, hvor vi genbruger, genanvender og har et langt mindre ressourceforbrug. Det er en god anledning til, at der kommer et klarere blik for potentialet i cirkulær økonomi, som meget gerne skulle munde ud i en langsigtet strategi. Med den bredt funderede regering, der har signaleret sig klar til reformer, er der et godt udgangspunkt.
Vi står parat til at samarbejde på tværs af aktører i samfundet og bidrage til udformningen af en sådan strategi – for det er der brug for, hvis vi skal nå vores klimamål, nedbringe vores forbrug af nye ressourcer og overvinde biodiversitetskrisen.
Maria Reumert Gjerding er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Brian Mikkelsen er direktør i Dansk Erhverv, Aske Nydam Guldberg er fungerende formand for IDA, Christian Ibsen er direktør i CONCITO, Anja Philip er formand for Forbrugerrådet Tænk og Henrik Friis er direktør i Dansk Affaldsforening.
Læs også: https://www.information.dk/debat/2023/01/raad-regeringen-slip-fantasien-loes-naar-planlaegger-fremtidens-cirkulaere-oekonomi
Hvis Cirkulær Økonomi er lukrativ, kan Dansk Erhverv og Affaldssortering nok selv finde ud af at handle samfundsansvarligt, hvis de vil investere risikovillig kapital i deres samfundsansvar.
Når der tales om politiske strategier er det slet skjult lobbyisme for Dansk Erhverv og Affaldssortering, som vil have statsstøtte til deres "selvstændige" virksomheder.
Hvad er interessen for DN, Tænk og Concito i at støtte lobbyisterne i DE og Affald, så de kan få endnu mere statstilskud.
Hvis DE indregner deres klimabelastning i deres produktion og salg af varer i HELE fødekæden - kan de sætte priserne derefter, så klarer de frie markedsmekanismer nok det meste
Hvad er der blevet af princippet om at forureneren betaler.
Plastikgenbrug kan ikke på nogen måde betale sig. Indsamlet plastik er fortrinligt fossilbrændsel i kraftvarmeværker, og hvis det udnyttes som sådan, lader det noget andet fossilt brændsel blive i jorden/brønden.
Genbrugsprocessen for brugt plastik kræver energi og medfører CO2-udledning - mere CO2 udledning end den simple proces det er at lave 'virgin' plastik af naturgas. Den friske plastik er både billigere og af højere kvalitet end genbrugsplastik.
Et “narrativ” om affald er dejligt: det fortællingen om den bæredygtige cirkulære økonomi så dejligt konsekvensløs. I et narrativ er det den gode historie, der er i centrum, ikke de ubehageligt konkrete elementer, såsom finansieringen af de drakoniske omkostninger i form af skyhøje affaldsgebyrer til at holde indsamling og behandling kørende, det usynliggjorte tidsforbrug hos affaldsproducenterne -husstande og virksomheder - og de ikke kapitaliserede gener i form af plads til sortering og uhygiejniske og uæstetiske følger.