Det, som af mange var udråbt til en af de mest besværlige overenskomstforhandlinger i mands minde, er så godt som overstået, før vi kunne nå at stave til helligdag.
Siden det toneangivende industriforlig kom i mål, er aftaler på alle store områder af det private arbejdsmarked faldet på plads som perler på en snor. Selv inden for byggeriet, der ellers i de seneste mange år har haft ry for at være en besværlig kampplads, landede parterne i sidste uge en aftale. I lighed med de øvrige områder endda helt uden forligsinstitutionens indblanding.
Som fællestillidsmand for en større gruppe offentligt ansatte 3F’ere har jeg fulgt forhandlingerne med stor interesse – men også med en lille portion misundelse over for de parter, der skulle få enderne til at mødes i forhandlingsrummet. Man har skullet indgå kompromiser i et ekstremt besværligt forhandlingsklima påvirket af en række udefrakommende faktorer.
Den danske model og velfærdsstaten er den største kulturtelle og politiske bedrift i menneskets historie.
Hvorfor vil vi så afvikle den?
Af ren og skær grådighed blandt en lille økonomisk og politisk magt elite, som har manipuleret dele af befolkningen til at blive forargede over dovne Robert og kontanthjælps Karina ført i hus af Dansk Folkepartis udlændinge politik op gennem 00'erne og 10'erne. Og så en enorm portion dumhed oven i som flødeskum.
Folk ved slet ikke, hvad det er vi er på vej til at miste. Et samfund med fred, stabilitet og tryghed bliver nu udskiftet med et samfund hvor det er alles kamp mod alle.
God fornøjelse til Jer yngre TikTok generationer med det og Liberal Alliance, som mange af Jer tilsyneladende er faldet på røven for. Uden egentlig at I ved hvorfor andet end en dansende ungdommelig og "frisk" formand.
Den danske model går ud på at gøre os mere rige. Alle får lidt mere, men der bliver mindre natur. Hvorfor kommer det ikke frem? Hvis alle lande får den danske model, bliver det en verdenskatastrofe. Lønforhandlerne har åbenbart ikke selv børn, der skal leve under forhøjede varmegrader. De har ingen klimabevidsthed - det overlader de til politikerne, der så kan undskylde sig med, at vælgerne kun vil have mere af det samme.
I 1920’erne ville syndikalisterne have fagforeningerne til at overtage samfundet gradvis, men den socialdemokratiske fagbevægelse valgte at få flere penge i lønningsposen. Det er på tide, at der kommer en ny venstrefløj med visioner om et ægte bæredygtigt samfund og ikke grøn vækst-samfundet, der kun kan hæve temperaturen.
Den danske model, der består af systematiserede aftaler mellem arbejdsmarkedets parter gælder kun for de dele af arbejdsmarkedet, der er medlemmer af en arbejdsgiverforening og en fagforening.
Modellen er blevet en ritualiseret klods om benene på lønmodtagerne,r og det ville være langt enklere og mere demokratisk, hvis FT lovgav om disse forhold, så alle får de samme rettigheder, uanset om man er ansat på den ene eller den anden måde. Der er heller intet der tyder på, at ansatte er sikret bedre vilkår med aftalemodellen end med lovgivning. FT repræsenterer trods alt hele befolkningen.
Den danske model har demobiliseret fagforeningerne og i realiteten fjernet strejkemulighederne. Fagforeninger og arbejdsgiuvere er blevet et lukket system af institutionaliserede magtbastioner, der kæmper for hinanden. Medlemmerne stemmekvæg, der skal sige ja til aftalerne. For ellers lovgives (sic) der jo bare.
Den danske model:
1) Overenskomstforhandlinger
2) Overenskomstforhandlingerne bryder sammen
3) Strejke og/eller lock-out
4) Når strejkekassen er gabende tom, griber regeringen ind og lader Folketinget ophøje et mæglingsforslag til lov
Den danske sang (eller model, for nu at bringe sangen up to date) er, som bekendt, en ung blond pige, der er går og nynner- eller også er hun sorthåret og går til fodbold eller brunnette og spiller cello. Det kan også være hun arbejder i en bagerbutik; der er uendelig mange muligheder, når det kommer til modeller. Det eneste der ligger fast, er, at ofte er virkeligheden langt mere broget og kompleks end den man sådan lige forestiller sig, hvilket sikkert også gælder når det kommer til kontrakten mellem arbejdsmarkedet og dets parter. Men uanset hvor komplekst det bliver eller hvor udvandet modellen er, om du vil, så er det altid godt at have nogle idéaler at læne sig op ad, så længe de bare er sunde og smukke. Det er den danske model heldigvis stadig, om ikke andet så i sin grundtank, så lad os holde fast i hvad der er tilbage af den, hvis ikke ligefrem udbygge den, så længe som muligt.
Appropos danske modeller, så se evt. med i aften 20:30 på DR1: Kunsten at være Josephine Skriver. Der skal såmænd nok vise sig at være tale om en kunst, der er mindst lige så svær at styre som arbejdsmarkedet parter. Det gode er heldigvis, at det hele nok skal gå alligevel. Det plejer det jo, med eller uden regeringindgriben.
Jens Christian Jacobsen:
Når den danske model er blevet et lukket system, burde den vel afløses af noget andet. Der er desværre ikke lyst til noget andet. Man klamrer sig til modellen, selvom den kører landet skævt og i større målestok ville køre verden skæv. Den danske model er for den organiserede arbejder og arbejdsgiver, ja, men der er jo mange andre end organiserede. Og så er der selve spørgsmålet: Er den moralsk forkert? Burde vi ikke være kommet længere? Det er mærkeligt, at spørgsmålet om retfærdighed og moral fylder så lidt. Der er ingen debat på det område.
Den danske model er også pampere med fagforeningsbosser som en del af den øverste elite.
Den danske model er også overenskomstforhandlere, der bliver enige om aftalen på et par timer, men trækker tiden nogle dage, så det ser ud som om, at det er svære forhandlinger.