Udenrigsministeren skældte for nylig en journalist fra B.T. huden fuld. Journalisten havde tilladt sig at stille et spørgsmål om kvalfulde forhold i ministerens eget nydannede parti.
At tage dét emne op ved denne lejlighed, som udenrigsministeren havde afsat til noget andet, var i ministerens mobiliserede forestilling ikke blot utilstedeligt, men faldt i dets tankeløshed tilbage på hele den danske presse.
Journalisten fik ikke svar på spørgsmålet. Kun på dét, udenrigsministeren på hele den danske presses vegne foretrak at besvare: spørgsmål om en fond til støtte for Ukraine. Agtværdigt. Men uden at det havde noget med sagen at gøre.
Journalistens spørgsmål drejede sig nemlig, om ministeren som partiformand havde styr på et gruppemedlems færden på kanten af det rimelige – måske snarere lidt over. Sagen kan have betydning for ministeren selv: Om han kan forblive minister, og om hans parti er en langtidsholdbar satsning. Et enkelt mandats flugt over plankeværket kan få konsekvenser.
Jeg er ikke nær så klog som Georg Metz endnu - han er år foran mig.. :)
..Eller også er jeg blot er mere simpelt menneske, som end ikke behøver at 'gribe ind i kongerækken' for at kalde en spade for en autokratisk idiot..:
Bottom line:
'Jeg' - sammen med resten af landets befolkning - betaler ministrenes løn.. 'De' har ved egen viljes kraft stillet sig frem, med ønske om at beklæde et for og i samfundet betydeligt embede, og 'vi' har med hatten i hånden og med en fedtet stemmeseddel velsignet deres ganske jordiske - som oftest ganske uimponerende - væren-i-verden med en adgang til magt, som de så med varierende evne bestrider..
--
Selve forestillingen om, at en folkevalgt minister skam selv kan udpege passende tid og sted for en stillingtagen til uanset hvad, forråder og afslører hele teaterstykket..
Hvem er 'jeg' dog, sådan med kritiske spørgsmål at gøre krav på en ministers opmærksomhed?
Hvilken ubegavethed.. Hvilken mangel på dekorum.. ;D
For at sige det mildt kære Metz er journalister og politikere en sammenflettet enhed i symbiose der lever i en afhængighedskabende osteklokke der populært går under kælenavnet Borgen med egen jargon der i den grad skaber lede blandt helt almindelige mennesker og bedre bliver det ikke når det gamle udtryk : "Når krybben er tom bides hestene" bruges.
@Torben - Jeg må indrømme, at jeg finder, at æren primært tilfalder politikerne, der åbenbart (som Lars Løkke) mener de ikke skal stå til ansvar for de beslutninger, der træffer. Se blot på de sidste 20 års mængde af klamphuggeri, Irak-krig, folkeskolereform, udsultning af Skat, hæslificering af København med den ene decideret grimme betonklods efter den anden, udsultning af erhvervsuddannelser, sort/ikke eksisterende klimapolitik, osv. osv. Det er da klart, at de hegner sig inde og ikke vil svare på spørgsmål, men det skal de!
Jeg ventede kun på, at Løkke ville pege på journalisten og råbe: »B.T. - fake news«
Hørte lige i P1 morgen miljøminister Lea Wermelin udtrykke opgivenhed og irritation over at journalisten blev ved med at forsøge at få et svar på det centrale spørsmål: Bekymrer det ikke ministeren og Socialdemokratiet at det allerede nu må forventes at få skadelige følger for Klimarådets arbejde, at det ikke kan regne med at dets tidsbegrænsede bevilling bliver fornyet næste år?
Hertil lirede Wermelin papegøjeagtigt, den samme indstuderede svada af igen og igen: At regeringen ikke her og nu har fjernet en krone fra rådet, at tiden vil vise hvad der kommer til at ske med tiden, at dette er ganske normalt for den slags bevillinger og at man selvfølgelig lytter til Rådets bekymringer som vil indgår i de kommende overvejelser ved næste års finanslov.
Da journalisten formaster sig til at insistere på at få en holdning til at det jo netop er usikkerheden om Rådets fremtid, der er problemet her og nu, gentager Wermelin sit meningsløse papegøjesnak, men dog isprængt stigende irritation over at journalisten på flere forskellige måder forsøger at tydeliggøre over for den (må man jo antage) åbenbart totalt imbecile minister, hvad spørgsmålet drejer sig om. Og Wermelin insisterer så igen og igen på at interviewet er meningsløst, da hun jo har svaret.
Man kunne næsten ønske at journalisten tog sig ret til at lukke interviewet med et "Goddag mand økseskaft".
Men politikerens teknik er klar, gentag og gentag dit ikke-svar, og gå så gradvist over til at lade forstå at journalistens insisteren er intimiderende. Det er rigtigt nok, som Metz påpeger, meget bekymrende at den form breder sig.
@Allan - Det er især Socialdemokrater, der ekselerer i denne teknik. Jeg tror de lærer det i en intern presseskole. Det er fuldstændig ulideligt at høre på. Af samme grund slukker jeg, hver eneste gang et medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe siger noget i medierne.
Når der føres en politik, der - som enhver normalt begavet borger forstår - ikke adresserer de faktiske problemer er det klart, at kiv og ævl afløser dialog og undersøgende samtale. Sagen er at ingen myndighedsperson tør sige at høn ingen anelse har om hvordan vi adresserer disse problemer på den mindst lidelsesfulde måde. Selv kender vi knap vejen.
Sagen er, at alt for mange magtfulde mennesker forsøger at redde deres eget skind, tror på at flæsket vokser ud igen på svinet Særimmer og mener, at det er de svageste som skal bære mest.
Hvis journalisten fra BT skal have Cavlingprisen, så synes jeg også Kirk der sagde du 3 gange til prins Joakim for 13 år siden skal have den.
Apropos perspektivløs og pinlig.
Er det titlen på Lars Løkke Rasmussens udenrigspolitik?
Det værste ved næsten
"at minde om lande vi før var stolte over ikke at sammenligne os med"
er i mine øjne, at det bare får lov til at fortsætte i den retning UDEN at en masse mennesker rejser sig op og siger stop for den behandling af vores affund og borgerne i det!
Allan og Rune: nej, desværre bruger flertallet af interviewede politikere den samme teknik. Altså: ikke-svar på det der spørges om, og lange væverier udenom. Og desværre er stort set ingen journalister i stand til at sige: stop, og svar på mit spørgsmål.
Og sådan har det været i umindelige tider: husk Fogh, der mange gange kun sagde: der er ikke noget at komme efter, eller husk Bødskovs ikke-svar på alle spørgsmål vedrørende offentligheds-loven.
Problemet er, at de slipper afsted med det - oftere og oftere.
Ja desværre er BT-journalisten en enlig svale: Det havde klædt de andre tilstedeværende journalister, hvis de havde gentaget det interessante spørgsmål.
I det hele taget ville det klæde journaliststanden, hvis man i det mindste kunne mande sig op til at afslutte et "papegøje"-interview med ordene: "Jeg tror vi slutter her, da jeg kan høre at du ikke vil svare på mit spørgsmål".
Poul Damgaard
Man skulle tro, at en sammensat regering som vores SMV, kunne indeholde nogen man godt kunne lide. Men tonen overfor befolkningen, ut. inkluderet, er blevet mere arrogant end nogen sinde. Tag nu Løkkes påtagede indignering over at blive stille spørgsmål, som han i ugevis havde søgt at undgå at svare på. Her skulle han sole sig og journalisterne skulle agere mikrofonholdere, hvad var det de lige ikke havde forstået? Mon ikke Løkke har været i magtenskorridorer en omgang for meget. Han glemmer at han er folketingspolitiker og skal repræsenter folket, så han taler ned til os og skælder os ud, når vi gerne vil have svar. Det er vist på tide at hæve ministerpensionen og melde sig ind i klubben af koryfæer, i stedet for at udstille sig som et fæ.