En nordjysk mand var i radioen mere end almindeligt begejstret for Danmarksdemokraterne (det navn!) – selvfølgelig i særdeleshed Inger Støjberg, det forstod man. Støjberg var selve grunden til at han havde sat kryds ved partiet, forklarede han: »Inger har røv i bukserne!«
Skribenten kan med alderens erfaring i forhold mellem kønnene ikke anbefale udtalelsen som scoretrick. Den kan misforstås.
Dertil nærmer betegnelsen sig grænsen for følsomme gemytters accept af kønsbestemte stereotyper.
I sammenhængen var der dog ikke tvivl om det positive i udsagnet. Betydningsmæssigt er det i folkelig familie med: karl for sin hat og synes i de få eksempler, der dukker op, især at have jysk udbredelse.
Noget med røv i sammensætninger er normalt: at slide den i laser eller blive taget i den. Udrykket oven for har heller ikke fundet plads i ordbogen. Men formentlig kun et spørgsmål om tid, før det slår igennem som nudansk fyndord. Den sygemeldte Venstre-formand brugte det faktisk om socialdemokraterne i et læserbrev i 2018, hvor Ellemann ikke mente, at dét parti: havde: r. i b. til at gennemføre deres egen integrationspolitik.
Som i 30´erne kalder tiden på stærke mænd - typer som Mussolini,Stalin,Tojo for slet ikke at glemme Adolf Hitler men i Danmark måtte man nøjes med en sønderjyde der hed Frits Clausen. De havde deres beundrere i "Dette latterlige lille land" som Adolf yndede at kalde Danmark når vi ikke logrede med halen. Historien gentager sig aldrig men man får sine tvivl når typer som Trump,Putin eller hvad de hedder nu om dage kan gå frit omkring uden løftede øjenbryn. Men så har vi jo Georg Metz der har speciale i at hudflette kandestøberne omkring den hjemlige andedam og det gør han godt.
Men jeg annammer ikke meningsdannelsen? Hvordan bliver Støjberg (det navn!) overhovedet inddraget, her hvor dansk politik er vendt på hovedet:
Et Socialdemokrati, som har solgt ud af snart sagt enhver mærkesag. Moderaterne, som sætter alt ind på at ændre det, som blev indført, sidst Løkke sad i regering. Venstre, som er gået i regering på det stik modsatte af, hvad de gik til valg på, og som i øvrigt primært blev taget med, fordi et bekvemt flertal var nødvendigt. (Fx til at afskaffe en helligdag for at kunne financiere krigsførelse.)
Hvorfor skriver du om hende, Georg Metz? Hun fortjener at blive tiet ihjel, denne sorte sjæl fra ingenmandsland, som intet andet program har end at tækkes småtskårne jyders indestængte regionsfølelse, en følelse de kun har, fordi de intet kender uden for deres eget sogn. Du må i sandhed have savnet et lødigt emne.
Hej Henrik.
Her ligger hunden vist begravet:
"Budskab og program er ganske vist uklare størrelser, men den snedige ende af populismen holder døren åben for tvetydige tilnærmelser til koalitioner og ministerposter. Vent bare. Meget lidt i dansk parlamentarisk tradition viser sig på længere sigt umuligt."
Inger Støjberg er simpelthen højrefløjsautonom!
I forevisning om egen sags uangribelighed følte og føler hun sig hævet over samfundets love og regler og er parat til at smadre demokratiet.
”Når uret bliver ret, er modstand en pligt” (Carl Scharnberg, 1930 – 1995)
Om Støjbergs røv kan fylde bukserne ud ved jeg ikke, men Metz har ren røv at trutte i når han 25. februar 2022 giver Putin geopolltisk ret til at dominere sine buffer- eller randstater. Støjbergs ulykker er vist til at overse, Putins er, synes jeg, sværere at overse, men sådan kan man jo se så forskelligt på tingene.
Kan man ikke finde noget væsentligt at skrive om, kan man altid puste til ekkokammerets hellige forargelse med lidt jydebashing. At Støjberg problemet er til at overse, må man så leve med.
Bonusinfo: Min gamle fysiklærer på studenterkurset, Smedskær - havde taget sit navn fra en flække der hed Smedskær og som ikke er meget andet end et læskur for en busrute i Hedensted Kommune - havde for vane at sige: - Man ska´e ta´stør´ skridt en´ens bovserøv ka´hold´te´- og i det spil kan det jo godt være en fordel at have røv i bukserne. Så er der altid lidt at give af, hvis lokummet brænder.
Det Jyske Mindreværd bliver vores alle sammens undergang! :-)
Man kan være deltager, tilskuer eller følger. Følgere, som nævnte nordjyde, er som veldresserede hunde, der følger deres menneske – med eller uden røv i bukserne eller brikker at flytte med. Og hvor man dog savner gammeldags erkendt uvidenhed, både hos vælgere og valgte, for hvor er det trist, at så mange ikke kan indse og ikke-erkendt uvidenhed er det samme som dumhed.
Georg Metz skriver om Støjberg. Det der er med den dame, at hun ingen situationsfornemmelse har. Havde hun det havde hun erkendt sin fejl og at det nok ikke er i politik hun skal være. Og med det navn mener Metz Danmarksdemokraterne. Det er ikke navnet Inger Støjberg. Hun kan jo ikke gøre for, at hun hedder det. Det der er ganske utroligt er, at der er nogen her i landet, der stemmer på typer som hende.
Og i øvrigt havde Metz i sidste uge en vældig interessant klumme om konsekvenserne af krigen og den oprustning der nu er i gang og om våbenindustrien, der tjener tykt på Ukraine krigen. Der er så mange nuancer i den krigssituation, at de efterhånden trænger sig på og står i kø for at blive åbenbaret. Og nej jeg elsker ikke Putin. Men han er her altså og hvem ved hvad vi ville få i stedet for ham. Læs også David Trads' artikel i Altinget i går om diskrimination af de russere, der har boet her i årevis. Stof til eftertanke. Der kan man bande på. God Weekend.
Henrik Jandorf:
"som intet andet program har end at tækkes småtskårne jyders indestængte regionsfølelse, en følelse de kun har, fordi de intet kender uden for deres eget sogn"
Jeg ved ikke hvor du bor, ej heller om du nogensinde har været i Jylland. Hvis du ikke har så tag en tur til Jylland, der er lige så mangfoldig og småtskåren som alle andre steder. Og hvor langt fra alle synes hende med gummistøvlerne (når hun altså ikke lige skal føre sig frem på de bonede gulve) er nogen som helst gave til menneskeheden.
Danmarksdemokraterne, det navn. Partiets stifter og leder, fru Inger Støjberg, har afsonet 60 dages fængsel for en forbrydelse, der indebar, at hun fratog mennesker retten til at blive hørt i egen sag. Retten til at blive hørt i egen sag er en grundliggende ret i en demokratisk retsstat. Det kan nok antages, at betegnelsen "demokraterne" er noget malplaceret i dette partis navn.
Jeg undrer mig over, hvorfor Støjberg med sit billede har ønsket at efterligne Helle Helle.
Det store problem med Danmark er, at vi har opgivet vores væsentligste styrke - i hvert fald i det politiske: pragmatismen.
Måske er regeringen ved at bringe den tilbage.
Jeg mener også, at folk, der anklager Socialdemokratiet for at have ændret politik, tager fejl. Tværtimod går den ud på, hvad den altid har gjort: at bringe folk i arbejde, at sikre gode, offentlige institutioner til fordel for almenheden, at give folk muligheder og at opløse forskelle.
Man kan være meget uenig i måden, det foregår på, på forskellige tider af partiets historie; men forskellene er jo, at rammerne i samfundet har ændret sig over tid, og det blik, som det socialdemokratiske projekt betragtes med, derfor også.
Derfor er det også svært at skabe den samme store forbrødring om de opgaver, der ligger forude, og som for mange tydeligvis synes ganske ubekvemme. Og de betyder ganske rigtigt en voldsom omstilling, det ved vi jo godt. Det kan bare først ske ved en tilbagevenden til fællesskabstanken og en solidarisk trækken på samme hammel. Den har vi forladt i en borgerliggørelsens vellevned.