Søndag nat vandt filmen Everything Everywhere All at Once syv Oscars. Jeg sad oppe hele natten og håbede på det her øjeblik. Og græd.
En vigtig plads i historien blev indtaget af asiatiske kunstnere i filmbranchen. Blandt andet vandt Michelle Yeoh i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. Det er kun anden gang i historien, at en ikkehvid kvinde vinder den kategori. Den første gang var Halle Berry, der i et smukt øjeblik fik lejlighed til at overrække prisen til Yeoh, som fører stafetten videre. 21 år efter hun selv stod med den i hånden.
Jeg var ikke gammel nok til at forstå filmen Crouching Tiger, Hidden Dragon, da jeg første gang så den. Men jeg forstod alligevel, at man godt kan være sådan en, som så ud som mig, og være stærk.
Hvorfor græd jeg søndag nat? Fordi verden, inklusive filmindustrien, er så uretfærdig. At asiatiske personer bliver anerkendt for deres arbejde er ikke overfladisk. Det er et håb for fremtiden, at verden rykker sig – urimeligt langsomt – tættere på retfærdigheden.
Da jeg var barn, kunne jeg få tre udklædningsmuligheder til fastelavn: Pocahontas, Mulan eller hende fra The Ring. At karakterer, som er asiatiske eller oprindelige folk, kommer til syne, betyder, at der ikke længere kun er tre stereotype ’valg’ at se op til. Jeg voksede op og troede, at det, jeg drømte om at blive, var uden for min rækkevidde. At jeg ikke havde ret til at indtage et rum eller bruge min stemme.
Asiatiske personer er så sjældent set i Hollywood, at værterne på TV 2’s dækning af oscaruddelingen forvekslede østasiatiske kvinder med hinanden og havde svært ved at udtale deres navne og filmens titel. En titel, som med vilje er gjort svær at udtale for at understrege, hvordan man som immigrant ikke møder forståelse, når man prøver at udtrykke sig på et fremmed sprog.
Når ellers velforberedte værter laver fejl som disse, er det et tydeligt eksempel på, hvordan racistisk bias udspiller sig. Hvor ofte vi bliver ignoreret, og hvor sjældent hvide mennesker skal forholde sig til vores ansigter og oplevelser.
Tal viser, at når man vinder en Oscar, kan ens indtægt stige med 20 procent. Jeg ville ønske, det også var sådan i hverdagen. At den omfattende indsats, man hver dag yder på trods af minoritetsstress og daglige møder med racisme, faktisk blev mødt med ordentlig betaling og retmæssig anerkendelse.
Jeg græd ved oscaruddelingen, fordi det her øjeblik, som kan synes overfladisk eller ubetydeligt, i virkeligheden signalerer, at man som asiat har fortjent at være her. Og man har fortjent at blive hyldet for det.
Cecilie Hedegaard-Elmsted er sociologistuderende og bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum
Repræsentation!!
Ud over dette er ved at ødelægge film(og liste er allerede lang). for i stedet for den gode historie. så skal vi have "repræsentation". Og indsætte folk i rollen, selv om de måske vil være malplaceret der, fordi vi skal krydse en boks af i Repræsentation og diversitetens navne.
Eller at vi Sletter Hvide og mænd i remake af filme, i stedet for at lave nye gode historier..
Og for dem der bliver ansat på grund af deres race, seksualitet eller køn osv og ikke på grund af deres evner. De ved det mange gang selv og folk rundt om dem ved det også, eller mistænke det. Det skal nok hjælpe på respekten, og dynamikken.
Så som her "white house diversity hire"
(bare se de første 2min, de siger alt)
https://www.youtube.com/watch?v=MQ7oOf0hwjg
Men det betyder ikke noget, for en "DJØF'er",
De der dyrker critical race theory, bliver kun glade, hvis regnearket komme til at se pænt ud. og tilmed kan de dyrke det "gode" had, imod hvide og mænd. og i flere tilfælde, sit eget Selvhad..
Hvis man skal Krydse flere Felter af, for at blive ansat, og man kommer fra en mindre Pool af afsøger, som har det Rette Kryds. SÅ er talent pool gennemsnitlig minder, fordi deres pool af mennesker er mindre man kan trække.. så sagens natur er at man er TVUNGET til at mindske kvalifikationskrav for at få dem med, eller bare lukker øjne for det.
Et par få hovedoverskrifter fra verden derude om såkaldt repræsentation, og som på INGEN måde skal forveksle med racisme eller sexisme. for man kan ikke være racistiske imod hvider eller mænd, ifølge dem der dyrker critical race theory.
-1 in 6 Hiring Managers Have Been Told to Stop Hiring White Men
-The FAA is encouraging women and members of minority groups and underrepresented communities to apply for air traffic controller jobs-Coca-Cola slammed for diversity training that urged workers to be ‘less white’
- ved den er fra fox news men en god pointe Tucker: People will die because of this https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=aBzc0xoUDKg
-Tucker: City of Seattle tells white employees to work on undoing their whiteness
https://youtu.be/gLBQX5Z-j-I?t=93
Når ja la os hjernevaske børn mens vi er i gang.
The Proud Family
https://www.youtube.com/watch?v=SAzGObgdz1I
Cartoon Network goes Woke
https://www.youtube.com/watch?v=gBl6c1sI9uk
Ps. jeg Støtter fuldt ud at vi skal hjælpe og støtter mennesker.. men hvorfor tale andre ned??
Dette læserbrev er en meget fin beskrivelse af, hvad repræsentation betyder for et menneske - tak for det!
Når man tilhører majoriteten, glemmer man ind imellem at reflektere over, hvor vigtigt det er, simpelthen fordi man selv har rigeligt af typer at identificere sig med i film og serier.
Jeg har efterhånden set en del asiatiske film, primært Martial art bevares, men, så vidt jeg husker, er det er yderst sjældent hvis det overhovedet er sket, at jeg har set europæiske eller amerikanske skuespillere optræde i de film. Det har jeg aldrig oplevet som et problem .