Historien om folkeskolereformen gentager sig med regeringens plan for en mere praktisk skole

»Den, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den,« lyder et gammelt citat. Med en flertalsregering i 2023 burde citatet nærmere omskrives til: »Den, der kender historien, er dømt til at se den gentage sig.«

Da jeg læste interviewet med undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i Information den 9. marts, så jeg tegn på, at katastrofen, folkeskolereformen i 2014, ville udspille sig igen. Tesfaye fokuserer på, at folkeskolen skal løse problemet med, at for få personer søger ind på erhvervsuddannelserne, og derfor vil regeringen have en mere praktisk orienteret folkeskole. Altså endnu en ny opgave, som en i forvejen presset folkeskole skal løse.

En af fejlene ved folkeskolereformen var det ideologiske korstog, der forsøgte at løse en masse problemer om social arv, mens de faktiske problemer i skolen blev ignoreret, såsom besparelser og inklusion. Altså så man dengang fremad mod en ny idealiseret skole i stedet for at se på folkeskolen som patient. Resultatet blev derefter.

Så når Tesfaye udtaler: »Jeg tror faktisk, at vi har ansatte i den danske folkeskole, der er i stand til at gøre undervisningen langt mere anvendelsesorienteret og interessant for flere børn,« så ligner det, at regeringen igen tænker, at den ved bedst og er ude af trit med problemerne med virkeligheden.

Pointen er, at SVM-regeringen ser fremad, væk fra patientens problemer, hen mod hvad man forestiller sig, at patienten kan løse uden først at diagnosticere og kurere patienten. Det ligner en gentagelse af en allerede kendt historie.

Morten Rudfeld Henriksen er gymnasielærer