Den 27. februar i år markeredes jubilæet for en historisk begivenhed, som du sandsynligvis aldrig har hørt om. For præcis 70 år siden besluttede Danmark sammen med et samlet Vesten at give en historisk håndsrækning til en dybt forgældet stat, som indtil da havde befundet sig i et økonomisk, socialt og politisk frit fald mod afgrunden. Aftalen annullerede med ét halvdelen af statens gæld og sikrede flere millioner mennesker en værdig fremtid.
Den nødstedte stat var Forbundsrepublikken Tyskland, kendt som Vesttyskland. Gælden stammede fra tiden efter Første Verdenskrig og dækkede over de mange udenlandske lån, som den daværende Weimarrepublik og senere Vesttyskland var blevet nødsaget til at optage for at kunne indfri krav om krigserstatning. Gældslettelsen satte gang i Vesttysklands wirtschaftswunder, deres ’økonomiske mirakel’, som i årene efter stabiliserede inflationen og øgede offentlige investeringer i sundhed, uddannelse og infrastruktur.
Første prioritet: Overlevelse.
- Hvem kan man bebrejde det?
Intet har været mere ødelæggende end den uregulerede kapitalisme. Et blodtørstende og umætteligt rovdyr, som ikke stopper før alt liv er udslettet.
@Jesper Johannsen
"Første prioritet: Overlevelse.
- Hvem kan man bebrejde det?"
Det har længe været min pointe omkring begrebet "værdi". Min påstand er at der findes én værdi, som trumfer alle andre, inkl. guld og diamanter: Din fortsatte overlevelse.
Dét er et "kontroversielt" synspunkt ift. den "moderne" forståelse af økonomi. Dog har man i økonomi aldrig kunnet blive enige om hvad værdi skal defineres som værende. Det medfører (selvfølgelig) nogle "uforklarlige" fænomener og paradokser i økonomi.
Et eksempel er "Diamant Paradokset". Hvorfor er en spand diamanter dyrere at købe end en spand vand, når vand er vitalt for vores overlevelse, mens diamanter ikke er vitale på nogen måde?
Det oplagte svar er at dem som sidder og undres over et sådant paradoks, med stor sandsynlighed ikke er ved at dø af tørst. Sæt dem ud i en ørken uden vand, et par dage i Solen, og lad dem derpå vælge mellem en spand vand og en spand diamanter. Jeg skal ikke afvise at der findes økonomer, som ville vælge diamanterne, men i så fald ville de hurtigt blive taget ud af genpuljen.
@Captcha
Flyvende køer! What's not to like? :D
@Morten Balling
I USA diskuteres værdien af energiformer. Der er her to værdier i spil: Anskaffelsesværdien og erstatningsværdien, dvs hvad er værdien af den (anden) energiform, som den træder i stedet for?
Så hvad der er 'mest' værd, diamanter eller vand, må så afhænge af forholdet mellem anskaffelsesprisen og værdien af det, der erstattes. For vands vedkommende kan det være 1. ingenting, 2. Cola, 3. modermælk osv.
De økonomer der vælger diamanterne, bliver desværre ikke taget ud af nogen genpulje. Nok fordi de opererer med markedsværdier, der gennem historien har vist deres - værdi. De andre økonomer, der satser på vand, går hurtig fallit, fordi flertallet af kunderne ikke kan betale 'det det koster' og derfor dør. Og de, der kan betale til en stabil profitrate, er for få til at det rent faktisk kan betale sig. De køber så cola, jf. erstatningsværdien.
@jens christian jacobsen
Der er også andre værditeorier, bla. marginalteori. Fælles for dem alle er at de er udviklet af mennesker, som ikke er ved at dø af sult eller tørst. De er udviklet af økonomer som regner i valuta, og som tror på økonomi som et redskab til at sikre egen overlevelse bedst muligt.
Jeg kan komme i tanke om to situationer, hvor overlevelse ser ud til at kunne "trumfes". Hvis det er for at redde ens børn, hvilket biologisk set er både overlevelse og evolution, samt ved religiøs fanatisme, som bygger på tro på evigt liv.
Prøv at spørge en eller anden du møder, hvad de skulle have for at få tatoveret et Coca Cola logo i panden. Alle ville kunne nævne et beløb, selvom de nok ville undre sig over spørgsmålet, med mindre du hed von Hornsleth. Du ville f.eks. sandsynligvis overveje det, hvis jeg tilbød dig en 10 milliarder kroner. Alting har en pris.
https://www.berlingske.dk/aok/hornsleth-kunst-eller-bare-kvalmt
Hvis du forsigtigt spurgte nogen, hvad de skulle have for at afgive resten af deres liv, hvad tror du så langt de fleste ville svare?
Eftergivelse af gæld vil ikke løse problemet. IMF's påtvungne frimarkedspolitik har medført, at vestlige, japanske og kinesiske varer har udkonkurreret den svage produktion, som var til stede i ulandene, efter at de europæiske lande opgav deres kolonier. Afrika er dybt afhængig af fødevareimport især fra Europa. Hvis man eftergiver al gæld til ulandene, vil det kun være et spørgsmål om tid, før gælden bliver bygget op igen. Ulandene skal have kapital til målrettede investeringer, og de skal lukke deres lande for udenlandsk konkurrence i opstartsfasen. Strategien kaldes "infant industry protection", og den har været anvendt af stort set alle europæiske lande, USA, Japan, Sydkorea og Kina. Selv USA havde toldbarrierer for europæiske varer helt op til umiddelbart efter 2. verdenskrig. Dvs. ngo bistanden dur ikke til at løfte en nation ud af fattigdom. Bistanden skal ydes på statsligt niveau, og ikke som lån. Alternativt kunne ulandenes centralbanker selv skabe penge til målrettede produktive investeringer, i stedet for at lade private banker i ulandene skabe pengene og udlåne dem til vestlige banker, som derefter låner dem tilbage til ulandene med renter. Richard Werner har beskrevet dette lånecirkus meget præcist.
En spand diamanter ;o)
Så en dokumentar om ulovlig guldudvinding i Amazonas, hvor kviksølv i store mængder var nødvendig for at udvaske guldet med store miljø ødelæggelser til følge. En af de almindelige arbejdere på stedet var en almindelig klog mand. Han var godt klar over de ødelæggelser hans aktiviteter på førte naturen i området. Men kan havde tjent penge nok til at give sin kone og børn et flot hus og ikke mindst fået penge nok til at sikre såvel kone og sine børn med en god uddannelse til at bygge en fremtid på. En super god Far.
Hvem ville ikke have gjort det for at sikre sin familie og børnenes fremtid.
Om så hele Amazonas røg ad helvede til.
Dansk landbrug indbringer samlet set ca. 22.000.000.000 kr. årligt. En ny rapport har vist de miljøskader forurening og CO2 udledning i Danmark årligt udgør 251.000.000.000 kr.. Lidt af en dårlig forretning.
Tænk hvis Faren i mit ovenstående eksempel ville have fået en borgerløn til at sikre sin familie. Så kunne det spare ikke bare Brasilien, men hele verden for enorme summer for fremtiden i natur og klima genopretning - Hvis det altså overhovedet er muligt.
Ulighed og kapitalismen ødelægger verden - Totalt.
Hvad er prisen for det? Den er ubetalelig som en Mona Lisa. Den kan ikke erstattes, ikke gendannes. Ingen trilliarder af dollars, Rubler, Yen eller Euro kan rette op på det skader vi nu påfører vores verden.
Alternativet er krig om ikke så lang tid.
- Klima.
- Overbefolkning.
- Ressource mangel for fremtiden.
Skal gå op i en højere enhed for at undgå det - Og er det virkelig muligt? Puha. Det giver sved på panden.
Den, uden sammenlignelige mest skadelig person i verdens historien, er Roland Reagan. Han slap kapitalismen fri med katastrofale konsekvenser. En Reagan kontrolleret og styret af Wallstreet. En katastrofe for verden.
Flyvende køer..
aarhhhh.., ved ikke rigtigt men tænker.., nedfaldende kokasser, evt.
What's not to like..
Don't look up.., or rather - look up !!
And.. Duck, hide and cover.
En spand vand :)
.. tak
Der er en væsentlig forskel på den gæld Tyskland blev eftergivet og den gæld de fattige lande har opbygget.
Selvom gælden i de forgældede lande blev dem eftergivet, ville de hurtigt ende i samme situation så længe de ikke ændrer adfærd. At forvente at få et andet resultat uden at systemet der skaber resultatet er hvad nogen kalder dårskab andre kalder det afhængighed (addiction)
rettelse til ovenstående:
…uden at ændre systemet der skaber…
Vel talt. Gældsimperialismen er en spændetrøje. Og gør de oprør og forlanger suverænitet, sender vi NATO og CIA holder øje med de ikke stiller kritiske spørgsmål eller søger andre partnere. Men en ny alliancefri bevægelse er voksende og vesten kender kun militære svar hvis bestikkelse ikke virker.