Jeg har lige fået et kørekort. En ambivalent oplevelse. Jeg er stolt, jeg har spejl-spejl-skulder’et mig gennem en køreprøve og bestået.
Men jeg føler mig også på mystisk vis taget ved næsen. Jeg bor i byen, jeg er studerende og ikke i nærheden af at have råd til en bil. Alligevel sidder jeg nu med en regning på 20.000 kroner og et lille stykke hvidt papir i hånden, mit midlertidige kørekort. Hvordan skete det?
Jeg er 25 år gammel, så jeg har i syv år modtaget mere eller mindre direkte hentydninger til, hvornår jeg mon ville få taget mig sammen og få det gjort. Langsomt overtog jeg selv fortællingen om kørekortet som en nødvendig del af livet, en endegyldig eksamen ind til voksenlivets frihed. Det er en stærk fortælling. Køreprøven fungerer som en slags overgangsritual fra afhængigt barn til selvstændig voksen. Jeg begyndte at føle mig mangelfuld, fordi jeg ikke kunne køre bil. Jeg fik dårlig samvittighed, når jeg skulle indrømme det over for nogen. Til sidst faldt jeg i. Omverdenens fejring af mig og mit nye kørekort var næsten større end fejringen, da jeg afleverede min bacheloropgave på universitetet. Velkommen i voksenklubben.
Men et kørekort skal ikke være et overgangsritual. Fremtiden og klimakrisen kalder på nye og meget mere kollektive former for transport, ikke flere bilister. Vi kan ikke med ét slag fjerne behovet for biler, hverken i byen eller på landet. Men vi kan ændre diskursen om privatbilisme. Vi kan ændre fortællingen om det at køre bil som en nødvendighed.
Jeg ønsker et samfund, hvor det ikke opfattes som en naturlig del af voksenlivet at køre bil. Hvor bilen ikke er et udtryk for selvstændighed. Hvor unge mennesker ikke per automatik bruger store mængder tid og penge på et kørekort, hvis det ikke er nødvendigt for at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg ønsker et samfund, hvor kollektiv transport er den billigste og mest tilgængelige mulighed – og politikernes første redskab i den grønne omstilling af infrastrukturen.
Nu har jeg fået et kørekort. I den nærmeste fremtid begynder forsøget på at indrette resten af mit liv på en måde, så jeg får så lidt brug for det som muligt.
Celeste Borchorst Faurschou er studerende
Jeg tog mit kørekort ude på landet i 2003, men fik aldrig vedligeholdt det - blandt fordi jeg flyttede til byen.
Hvor et kørekort og en bil er en nødvendighed uden for de store byer, har cykel, gåben og offentlig transport været vejen frem for mig i byen.
Kørekortet er det dyreste ID-kort, jeg har. Som en trøst for, at jeg aldrig har fået det brugt, bilder jeg mig ind, at jeg er blevet en bedre cyklist. Forstået på den måde, at jeg kører mere sikkert.
I weekenden besøgte jeg familie på Fyn og blev hentet ved toget i Nyborg og kørt frem og tilbage mellem Faaborg. Fordi den offentlige transport passer dårligt, tager lang tid - og her kører en omvej via Svendborg.
Jeg tror, løbet er kørt i forhold til at få bedre offentlig transport uden for de store byer. Her er kørekort og bilen normen - og offentlig transport er omlagt og sparet ind til ganske få passagerer.
Hvorfor skal man tage kørekort som 17-18 årig? A|ene for at please forældrer eller venner?
Min veninde insisterede på at begge hendes sønner skulle tage det på trods af at den ældste helst var foruden - han vi hellere cykle samt tage bus/tog - hvilket jeg kun bakker ham op omkring.
Det er noget grundlæggende i vores transportkultur det er galt med at alle skal have kørekort - ligesom det engang kun var folk med et alkoholproblem der drak alkoholfri øl - sidstnævnte er heldigvis ved at ændre sig.
Jeg er 61 og tog aldrig kørekort.
Jeg har altid boet i en købstad på s-banenettet, så jeg har aldrig haft trang til en bil.
To observationer omkring det:
Mange tror, at jeg har mistet det (underforstået: sprit…), hvis jeg blot siger, at jeg ikke har kørekort.
Nogle (med kørekort) bliver lidt reserverede, og udstråler, at det er en anelse anklagende eller bedrevidende (lidt ligesom hvis man ikke drikker, eller er veganer - eller i fordums tid: var ikke-ryger).
Så der er nok noget om, at det er noget man bare forventes at gøre.
"Alligevel sidder jeg nu med en regning på 20.000 kroner og et lille stykke hvidt papir i hånden, mit midlertidige kørekort. Hvordan skete det?"
Ja, det gad jeg da også godt vide: Hvorfor i alverden brugte du tid og penge på det???
Men din konklusion minder mig lidt om noget, jeg har hørt før:
"Konfirmationen er indgangen til et voksenliv, hvor det er tilladt at ryge og drikke.
DET er ikke godt.
Derfor bør konfirmationsalderen hæves til 16 år..."
Ærligt talt, jeg fatter ikke, at noget så apolitisk og neutralt som det at få et kørekort kan politiseres eller gøres til et etisk problem.
Jo selvfølgelig, Celeste Borchorst Faurschou skal have lov til at have den mening, men jeg undres såre over den tankegang, som ligger bag et indlæg som dette. Erhvervelse af et kørekort er såmænd blot et af de utallige muligheder, et frit samfund kan tilbyde. Man kan sige ja, og man kan sige nej. Du er lige så fri til at sige nej, som du er fri til at sige ja.
Rent praktisk betyder det blot, at du kan slutte dig til den kreds af danskere, som lovligt kan sætte sig bag rattet på en bil og køre den med god samvittighed og den anden del af danskerne, som ikke kan.
Hvad er problemet?
Wow det var dyrt! Det koster $30 at tage kørekort herude vestpå, hvis man kan køre bil. Prøven skal naturligvis hverken gøre dig til automekaniker eller racerkører, men sikre, at du kan køre ligesom alle andre, og parkere nogenlunde lovligt.
Det med at lære teorien, kræver at man læser og forstår en meget, meget simpel piece, og de forventer, at man faktisk har forstået det meste.
For mekanisk at lære at benytte en bil, anbefales det, at man kører en masse med far og mor, og at man tager køretimer hos professionelle. Det koster vistnok $625.
De siger, at vi er nogle af de værste bilister i hele landet, men der sker forbløffende få ulykker per kørt kilometer.
Det er en kilde til undren for alle amerikanere, at danskere synes det er "svært" at køre bil, når selv børn og gamlinge og fulde/skæve folk sagtens klarer det hver dag. Det kræver hverken intellekt eller hurtighed eller dygtighed.
Det kræver udelukkende tålmodighed, omsorg, og ansvarlighed. Danske køreprøver fokuserer muligvis på de helt forkerte værdier!
Jisses, kørekort er vel et slags arbejdsredskab, giver tilgang til arbejde og fornøjelse før mange. Bliver det næste at moralisere over pilotuddannelser også, nu når flyvning er i vælten hos klimavænner og en del fanatikere. Det arbejde jeg havde for mange år siden krævede kørekort og min arbejdsplats betalte så kørekortet, før jeg ville gerne beholde midt arbejde. Desuden tror jeg mange kan lide at køre bil, lastvogn, bus eller et lille eller stort fly.