Debat
17. marts 2023
- Mads Brügger I: I næste uge åbner Magtens Voksmuseum en pop up-udstilling, hvor du midt på Strøget kan møde Barbara Bertelsen og ni andre embedsfolk, som ifølge Minkkommissionens arbejde kunne drages til ansvar for deres handlinger – eller rettere mangel på samme – under Minksagen.
- Mads Brügger II: Der er dog lige det, at embedsfolkene er lavet af voks og produceret i Kina efter ordre fra Mads Brügger. Det har ikke været billigt, afslører han, men det var Minkkommissionen heller ikke, og i stedet for at komme videre efter minkskandalen vil Brügger gerne dvæle ved den.
- Mads Brügger III: Han kalder minkskandalen et »moralsk og fagligt kollaps i toppen af det danske embedsværk« og ønsker med udstillingen, at almindelige mennesker får sat navn, ansigt og brøde på embedsfolkene bag. Hvor mange af de ti embedsfolk kan du måske huske i dag? En? To? Tre?