Medicinalindustrien har for alvor cementeret sin tilstedeværelse på landets største hospital, og vi begår alle en svær, uoprettelig fejltagelse ved at glemme interessekonflikten mellem et hospital og en børsnoteret virksomhed.
I oktober 2022 flyttede en af verdens største life science-virksomheder ind i Rigshospitalets lokaler. Hverken på besøg eller til konference. Johnson & Johnsons medicinalvirksomhed er blevet fast inventar. Firmaets ingeniører vil fremover samarbejde med offentligt ansatte læger og sygeplejersker på Blegdamsvej.
Disse mere konstituerende samarbejder mellem globale medicinalvirksomheder og vores fælles infrastruktur er udtryk for en generel udvikling. I 2021 indgik Rigshospitalet et lignende samarbejde med Roche Diagnostics med henblik på databaseret diagnostik og videreuddannelse. Ligesom det nye samarbejde med Janssens Pharmaceutica NV skal være »til gavn for patienterne«, kan vi læse. En mission, det umiddelbart er svært at indvende noget imod.
Private aktører nyder godt af at kunne teste deres løsninger i såkaldt autentiske miljøer. Hospitalerne peger på, hvordan de fremover kan tilbyde endnu bedre patientbehandling. Umiddelbart er udviklingen gunstig for begge parter, men kigger vi på de forrige offentlig-private partnerskaber i sundhedssektoren, finder man hurtigt talrige eksempler på underslæb, svindel og lempelig opførsel.
En perlerække af sådanne sager haglede forrige årti ned over Rigshospitalet. De store medicinalmastodonter, såsom MSD og Pfizer, har ikke holdt sig tilbage med at oprette skjulte konti for læger. Johnson & Johnson har tidligere insisteret på at sælge medicin, som de selv vidste, ikke virkede efter hensigten. Virksomhederne er først og fremmest sat i verden for at være økonomisk profitable og sikre deres aktionærer afkast. Tillad mig derfor at betvivle disse virksomheders moral.
Jeg erkender, at erhvervslivets løsninger har stor betydning for arbejdsgangen på landets hospitaler. Løsninger som, med forbehold, er populære og velansete blandt sundhedspersonalet. Forskellen er nu, at hensynet mellem det profitsøgende og det almennyttige er ved at blive udvisket.
Rigshospitalet er på godt og ondt et sundhedsvidenskabeligt innovationscenter med globale ambitioner, men når en medicinalvirksomhed, der med sin deltagelse i den dødelige opiodkrise i USA viser, at patientens helbred kommer i anden række, skal virksomheden naturligvis ikke have sine kontorer på Rigshospitalet.
Oscar Juul er medicinstuderende på Københavns Universitet
*klapsalve*
Medicinalindustrien er ikke skurke eller onde mennesker.
Men det ER en branche, som tjener deres penge på andre menneskers sygdomme.
Forebyggelse af sygdomme vil derfor ikke for denne branche være interessant eller i fokus, da det er lig med mindre indkomst. Det er medicinalvarer, de tjener penge på, ikke raske mennesker.
Hele begrebet sundhed bliver skævvredet, når fokus ligger på at behandle sygdomme og tjene penge på det, fremfor at undgå sygdomme.
vi har et sundhedssystem i Dk, ikke et sygdomssystem.
Derfor mener jeg som oplægget, at medicinalindustrien ('sygdom'sindustrien) ikke hører hjemme samme sted, hvor sundhedssystemet bliver påvirket af fokus på sygdomsbehandling (og penge) fremfor af forebyggelse og sundhed.