Debat
6. marts 2023
- Elton John. Den britiske musikfestival Glastonbury lancerede fredag sit musikprogram, og det blev bemærket, at der blandt de tre hovednavne ingen kvinder var. Den tilsyneladende evigt afskedsturnerende Sir Elton John tilslutter sig de to all male-rockbands Arctic Monkeys og Guns N’ Roses.
- Emily Eavis. Og i en artikel i The Guardian siger en ansvarlig arrangør, Emily Eavis, at det bestemt ikke er med hendes gode vilje. Faktisk, fortæller hun, havde festivalen først booket en kvindelig headliner, men vedkommende trak sig i sidste øjeblik, og så blev det altså, ak, Guns N’ Roses.
- Johannes Riis. »Ingen krænkelse er for lille eller undseelig til, at Politiken kaster sig over den,« skrev Gyldendals forhenværende litterære direktør for nylig i en energisk kronik i Politiken, som han tilsyneladende læser med stor grundighed – og frustration over, at det altid er synd for nogen.