Inden jeg startede i lære som tømrer, brugte jeg en del tid på at overveje, hvad jeg skulle med mit arbejdsliv. Vi var nogle venner, der halvt i sjov talte om at få arbejde som nedrivere.
»Det kan jo ikke gå helt galt, når hele pointen er at smadre ting,« sagde vi til hinanden. Det var nok mest en joke. Men jeg krymper mig alligevel, når jeg tænker tilbage på min egen uvidenhed og manglende respekt for et ret kompliceret og vigtigt stykke arbejde.
Tak for den klumme.
I P1-morgen kørte de temaet med asbest og alle de unge mennesker der bliver udsat for det ved nedrivninger og ombygninger. De ville også ha' talt med ministeren, men hun havde ikke tid med undskyldning om at problemet netop nu var oppe til forhandling.
Tak, der blev jeg lige et stykke klogere.
Tak - gid alle tænkte som dig!
For nogle år siden var jeg til en offentlig begivenhed/konference/whatever hos Nedrivningsfirmaet Kingo Carlsen i Silkeborg om miljø, klima og "hvad kan vi gøre?".
Deltagere fra byggebranchen, bilbranchen, hvidevarebranchen - og selvfølgelig Kingo Carlsen selv - m. fl. nærmest tiggede og bad politikere og topembedsmænd om at få skabt love, normer og standarder for brug af materialer, så det ville være muligt at skille dem ad og genbruge dem.
Det eneste politikersvar, jeg husker, var fra Venstres daværende lokale folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen: Ja, det støtter vi selvfølgelig... - det må bare ikke koste noget!
Hej Helga, godt gået! Du skal bare fortsætte med dine gode initiativer! mht. at få flere til at blive nedrivnings eksperter.