Den 26. februar blev to israelske bosættere dræbt på vejen, der går gennem den palæstinensiske by Huwara på Vestbredden. Samme aften drog hundredvis af bosættere til Huwara, hvor de skød mod civile palæstinensere og brændte huse, butikker og biler – en blev dræbt og mange såret. Ødelæggelserne havde et omfang og en voldsomhed, som fik en israelsk general til at betegne det som en pogrom mod palæstinensere.
De fragmenter om Israel-Palæstina, der når frem til den danske offentlighed, kan skabe en fordrejet fortælling om to ligeværdige parter i endeløs tvekamp om jord, ret og historie. Statsminister Mette Frederiksen (S) bidrog sidste år til den fortælling, da hun i Folketinget blev spurgt til militære overgreb mod palæstinensere:
Nu har venstrefløjen siden staten Israels grundlæggelse protesteret, demonstreret, skældt ud og etableret boykots af israelske varer. Uden resultater.
Der er kun to muligheder. Enten skal staten Israel opløses og israelere repatrieres i lande de vælger. Formodentlig USA. Eller også skal der etableres en fælles israelsk-palæstinensisk stat der omfatter Jordan hvor langt det overvejende flertal i forvejen er palæstinensere.
To stater, en israelsk og en palæstinensisk med Gaza og Vestebredden, er der ingen, hverken israelere eller palæstinensere der længere tror på. Heller ikke det internationale samfund.
Den mest realistiske af urealistiske muligheder er den fælles stat. Hvem arbejder for den?
Tak Steffen Groth for et super godt og relevant debatindlæg. Hvor længe kan vi blive ved at overse apartheid i Israels handlinger og selvforståelse....
Sidste nye fra Jotam Confino, korrespondent fra TV2 i Israel er, at de israelske elitesoldater nu vil nægte at deltage i de væbnede styrker, såfremt man ikke tager det mildt sagt kontroversielle lovforslag om at afskære højesteret fra at nedlægge veto imod love vedtaget i Knesset af bordet.
Men det er nok ikke, fordi soldaterne er imod apartheid og undertrykkelse af det palæstinensiske eller andre mindretal, (såsom for eksempel de homoseksuelle), men snarere fordi de frygter, at omverdenens hidtidige accept af Israel som demokratisk stat, som selv dømmer for krigsforbrydelser bortfalder, og at de i så tilfælde ville kunne blive arresterede i enhver udenlandsk lufthavn.
Ofer Cassif, der sidder i det israelske parlament Knesset, mener, at fascistiske og direkte nynazistiske kræfter er på spil i den israelske regering.
"Dette er et fuldtonet fascistisk regime, et diktatur, der er ved at tage form for at gennemføre et kup.
Første skridt er at ændre retssystemet.
Finansministeren Bezalel Smotrich er decideret nynazist. Han vil annektere den palæstinensiske Vestbred fuldstændigt og gennemføre total apartheid, deportere palæstinensere og dræbe flest muligt af dem inden."
https://arbejderen.dk/udland/israelsk-politiker-et-fuldtonet-fascistisk-...
Netanyahu er imidlertid taget til Rom for at flette fingre med Meloni.
Mon han vender hjem til en borgerkrig?
Det var dog en besynderlig brug af begrebet nazisme Eva S. gør sig skyldig i (ordet "skyldig" er valgt bevidst.)
Nazisme er ikke et skældsord i flæng der kan bruges om en hver form for brutal apartheid, som der her er tale om.
Sprogbrugen minder om Putins vås om Ukraine. Den slags svækker på sigt enhver sag – også den gode, som ES i & for sig står for. Ærgerligt. Hun tænker sig forhåbentlig bedre om en anden gang.
@ Ole Meyer
Hvis du nu havde læst mit indlæg ordentligt, ville du have set, at det ikke er mig, der anvender begrebet nazisme, men derimod en israelsk politiker fra Knesset, Ofer Cassif, som jeg citerer.
I det medfølgende link vil du kunne læse hans begrundelse for at beskylde visse yderliggående politikere for at være nazister og/eller fascister.
Hvorvidt disse prædikater er korrekte, må man selv dømme om, ved at læse artiklen de stammer fra.
Det forekommer dog bemærkelsesværdigt, at en israeler og jøde selv bruger disse hårde ord imod landsmænd, hvorfor jeg mener, det er relevant.
Så mon ikke du skulle trække dine egne beskyldninger i land?
Mette Frederiksens brug af selektiv moral og indignation i diverse konflikter, nærmer sig diagnose-niveauet. At hun samtidigt hævder at hun "ikke kan forstå", at man kan se Israel/palæstinakonflikten som et ensidigt angreb (og annektering af land), stiller yderligere spørgsmål ved hendes evne til at behandle simpel (og overvældende) information, bare nogenlunde neutralt.
Det enkelte menneskes menneskesyn d,hvis dette menneske er rimelig "normal" dets eget ansvar uanset hvor på kloden man er opvokset og indoktrineret en form for ideologi.
Kloden i dag er så mangfoldig og blandet så bortset fra enkelte naturfolk som ingen skader gør, så burde alle vide og forstå at alle levende væsener / mennesker er ligeværdige grundlægende og hermed bør ingen anerkende at det at gøre ondt i sig selv kan retfærdiggøres..
Nu er diskussionen her Israel og deres behandling af et folk, som reelt har ret til samme liv og goder som Israels såkaldte "udvalgte"
At et flertal i denne befolkning så vælger et ret så ondt styre er altså deres ansvar!
Beklageligt at vi lige nu har en statsminister som ikke kan se hendes synspunkter ikke lever op til den moral, som bør være soleklart.