At komme for sent på arbejde på grund af en trafikprop. At være tvangsindlagt til at udholde larmen, fordi man har taget cyklen til arbejdet. At få sine lunger fyldt helt op med bilos, fordi de mange biler holder i tomgang på vejene. Findes der noget værre end morgentrafikken?
Men morgentrafikken er ikke blot frustrerende. Den koster samfundet virkelig mange penge, og i værste fald koster den også liv.
Flere studier har konkluderet, at biltrafikken er enormt dyr for samfundet. Det er den særligt på grund af trafikulykker og giftig bilos.
Der er dog også andre uhensigtsmæssigheder ved biltrafikken — det stigende antal biler i byerne medvirker til flere kødannelser på vejene. Varevognene tager en hel time om at levere varer til butikkerne frem for en halv. Men specielt går biltrafikken også ud over klimaet, der bestemt ikke er gratis at redde.
Nogen vil helt sikkert påstå, at bilisme er nødvendigt. Og det er det også, hvis du bor på landet.
Jeg har intet problem med folk uden for de store byer, der er nødt til at tage bilen, fordi busserne går to gange om dagen fra et busstoppested fem kilometer fra deres hjem. Jeg har i øvrigt heller ikke noget imod, at en varevogn skal levere mad til supermarkedet, så vi kan få noget at spise.
Men det er simpelthen ikke nødvendigt at tage bilen, når du bor i byen og har halvanden kilometer til dit arbejde. Der er noget galt, når vores byer hver evig eneste morgen proppes af biler med én enkelt person i hver.
Det kræver meget snarlig handling. Derfor bør politikerne tage ansvar og skabe en bedre offentlig transport samt bedre forhold for cyklister og fodgængere.
Tænk, hvis hver dag kunne være ligesom de bilfrie søndage i 70’erne. Tænk, hvis man kunne indånde frisk luft i bymidten. Tænk, hvis vi kunne gå og cykle uden at skulle ødelægges af støj, bilos og bilulykker.
Derfor mener jeg, at vi bør bandlyse privatbilisme fra vores bymidter – eller som minimum indføre roadpricing, et system, hvor privatbilister betaler for deres brug af vejsystemet.
Det vil gøre vores byer grønnere, tryggere og mere behagelige at leve i.
Jeppe Riis er medlem af SF Ungdom
kære Jesper
Der er ingen der bor i byen, tager sin bil på arbejde hvis du har 3 kilometers rejse . Hvorfor ? der er ingen parkering. Kan du huske idéen med metroens parkerings pladser, så man kunne parkere i Fks. Vanløse Det blev heller ikke til noget.
start med at få Kbh. parkering områder tilbage. Hvorfor Store dele er kommet på private hænder er mig en gåde, hvorfor man lader en så god forretning undgå skatte kassen. nu er bøderne 830kr i stede for 550kr. og de private firmaer med hovedsædet i Luxemburg er skruppelløse . Hvorfor kan Bornholm ikke indføre parkering på øen uden at bryde reglerne, da det er ikke lovligt som kommune at opkræve parkering som ikke bliver brugt på trafik sikkerhed. NÅ !! Hvad tilføjer Euro park til den pulje ?
Jeg er cyklist eller bruger det offentlige, men disse er jo kun delvist finansieret
af kommune og regioner.
Det betyder at hvis der er for få passagerer skærer de på afgange og hermed
betyder det nødvendigvis flere biler, hvis man har
Parkeringsafgifter er vel nødvendige, men i flere større byer er de store centre gratis at parkere i, og hermed vælger forbrugerne dem og hermed er det sværere at få kunder nok i midten af byerne.. Ja det skal ændres snarest men hvordan?
Odense starter nu på det, men hold da op hvor bliver bilister sure, som om livet bliver umuligt
Men der bør være mulighed for ældre og gangbesværede at kunne bruge bilen, hvis de har en og så skal bustrafikken altså blive bedre og tiere og ikke for langt mellem stoppesteder. Vi l skatteyderne betale mere for det?
For nogle år siden, var vi i Freiburg. En by med 230000 indbygggere, og der var ingen biltrafik i byen. Kun varekørsel om morgen, og ellers nogle sporvogne og nogle ganske få biler med handicappede. En utroligt dejlig oplevelse. Kan anbefales