Læserbrev

Skoler bør undervise mere i privatøkonomi for at forbedre trivslen blandt unge

Den finansielle forståelse blandt unge er for dårlig. Selv om vi har en ungdom, der uddanner sig mere end nogensinde og formår at engagere sig i vigtige dagsordener, ser vi desværre stadig en ungdom, der er magtesløs over for økonomien
Arkivfoto.

Arkivfoto.

Sigrid Nygaard

Debat
17. marts 2023

På trods af tårnhøje karaktergennemsnit og en kvart livstid i skolesystemet er det stadig som at rulle med terningerne, når man får sin årsopgørelse tilbage. Selv om vi har haft masser af matematiktimer, har vi stadig ikke lært, hvordan man lægger et budget. Uanset hvor mange modeller om renters rente vi har lavet, er det nok stadig et mysterium for de fleste, hvordan man optager et huslån.

Ikke alene med at Danmark har opbygget et fuldkomment uigennemskueligt økonomisk system, så har vi også helt grundlæggende fejlet på at lære de kommende generationer, hvordan man gebærder sig inden for systemet. For ligegyldigt hvor komplekst et system vi har fået opbygget, så er det et kæmpe svigt, at vi ikke har formået at lære ungdommen det basale.

Selv om skoleelever trækkes igennem sjældent anvendt viden om molekylesammensætninger, digtanalyser og cosinus- og sinusrelationer, er systemet ikke i stand til at give ungdommen de allermest nødvendige redskaber til at kunne klare den økonomiske del af tilværelsen. Skolesystemet formår ikke, oplever vi, at give unge redskaberne til noget så centralt som styringen af deres egen økonomi. Og når de ikke kan styre deres økonomi, så kan de heller ikke styre deres eget liv.

Økonomisk stabilitet og ro i livet hænger sammen. De er gensidigt afhængige. Hvis vi ikke har kompetencerne til det ene – så har vi heller ikke kompetencerne til det andet. Derfor er økonomisk indsigt vigtig i en tid, hvor det går den forkerte vej for unges mentale trivsel.

Over halvdelen af de unge, som dropper ud af ungdomsuddannelserne, har rod i økonomien som medvirkende faktor. Så hvorfor har vi ikke evnet at tackle denne basale opgave noget før?

Der er et ekstremt behov for uafhængig undervisning og viden på dette område for at give unge værktøjerne til at kunne genvinde kontrollen og få styr på deres eget liv. Vi må give de unge redskaberne til at håndtere denne verden bedre, så de ikke bliver skubbet ud i modløshed og mistrivsel.

Hvis vi vil bekæmpe unges mistrivsel, må vi først give dem redskaberne til at styre deres eget liv. Derfor skal privatøkonomi have en større plads i undervisningen i folkeskoler og på ungdomsuddannelser.

Simon Andersen er skatte- og finansordfører i Venstres Ungdom, Mathias Sikora er uddanelsesordfører i Radikal Ungdom, Ludmila Plenge Schütt er medlem af Rød-Grøn Ungdom, Alexander Blavnsfeldt er landsformand for SF Ungdom, Maria Pryds er medlem af forretningsudvalget i Konservativ Ungdom, Daniel Elmann er medlem af Liberal Alliances Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend Jespersen

Er det et forsøg på at overføre endnu et alment problem til velfærdsstatens altomfattende regi, et forsøg på at bebyrde et allerede presset undervisningssystem med endnu flere opgaver, et forsøg på at indføre nye specialer i undervisningssystemet, eller …?

Jeg er overbevist om, at langt størstedelen af nutidens unge allerede i 14-årsalderen er klar over, at hvis de kun har 200 kroner i lommen, så kan de ikke købe et par sko til 600 kroner.

Hvis man ønsker at undgå problemer med unge, der dropper ud af deres uddannelser pga. økonomiske problemer, så er der mange andre områder, hvor man kunne bruge tid og energi. F.eks. en meget større vilje til at skabe billige boliger for unge studerende eller overbevise dem om, at gode uddannelser ikke kun findes i områder med dyr husleje.

Steffen Gliese

Nej, Svend Jespersen, det er et forsøg på at bringe undervisningen i den folkelige skole tilbage til sit formål. HVAD MAN IKKE LÆRER, ER NOGET, MAN IKKE VED!
Der skal begyndes forfra med hver generation, man fødes ikke med den nødvendige viden, den overleveres fra slægtled til slægtled, og man kan ikke springe over.

Eva Schwanenflügel, Flemming Sørensen, Rasmus Kristiansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Barbara Weinschenck

Hørt!! Skat, budget, hvordan man kan organisere sin økonomi på forskellig vis og hvordan pension fungerer samt hvilke supplerende pensioner man kan oprette, SU, lån og undgå at betale su tilbage ved at indbetale på pension i stedet for. Der er så meget ingen ved, man er bare heldig hvis man kan finde ud af det selv eller har en familie der kan lære en om det. Mon ikke gennemsnits gælden i Danmark vil falde hvis man lærer de unge om sådan noget her? Foreslår tre gange, feks. 9.kl. , første år på en erhvervs- og ungdomsuddannelse samt sidste år på den. Det skal fortælles flere gange for at blive hørt og husket.

Eva Schwanenflügel, Flemming Sørensen, Rasmus Kristiansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Da jeg gik i skole købte vi klæde i engelske mål og pund, som vi skulle omregne til danske kroner + kurtage og danske mål. Ikke sært at den branche skulle jeg ikke ind i. Hvis man køber et hjem er det på forhånd udregnet hvad det koster per måned og år. Hvilken fælde man falder i med flexlån etc. er der bare ingen der ved. Heller ingen i banken. Det eneste der er sikkert er at man skal betale sine lån tilbage. Bankens rådgivere, eksperter og økonomer kan jo heller ikke andet end gætte på hvad det sker om en måned. Og de gætter ofte forkert. Akademikerne på Duevej blev snydt med swapplån, lægeter i Hostrupshave ligeså. Ergo alle skal have et privatøkonomisk kursus. Måske på aftenskole. Nogen sikkerhed for god økonomi er det jo desværre ikke, men nok en større indsigt i hvordan det gik galt og ikke hvordan man undgår det næste gang.