Sne, sagde vejrudsigten, snestorm i Nordjylland, ligefrem ti, 20 centimeter! Men hernede på sydhavsøen Møn skulle det kun blive til sjap og sjask. Og kuling. Sagde de.
Men jeg så tiden an, efterhånden er man blevet skeptisk over for vejrprofetiske varsler.
Og så blev det faktisk snevejr her på stedet, to dage før nogen advarsel havde set noget komme. I blikstille vejr og så strålende solskin, at vi havde fundet liggestolene frem. Der var hvidt lys gennem nøgne grene og blank is på havedammen.
Stillidser i mejsekuglerne
Så dalede sneen. Men på en måde, jeg vist aldrig har set før: fnug for fnug, runde, hvide kuglefnug, der lagde sig ét for ét med afstand imellem sig. Til sidst så havedammen ud, som om den var dækket af små hvide perler, der delikat havde anbragt sig ved siden af hinanden, som om de var strøet ud af en løs så-hånd. Havde det været lidt koldere deroppe, hvor de kom fra, havde det vel været hagl. Nu var det haglformede fnug.
"I øjeblikket lever vi af købetomater, der mest smager af ingenting, men når vi finder nogle, der smager af tomater, tager vi kernerne ud. "
Desværre er mange tomater, der smager af noget, af typen F1. Afkommet kan så blive til hvad som helst andet - oftest uden den eftertragtede smag. Tomatfrø er en af de ting, som det efter min erfaring er bedst at købe - det er træls at gå og passe planter, som ikke giver det forventede udbytte.
Nu er det jo heller ikke sæson for tomater
På et lidt senere tidspunkt, når nattenfrosten er væk og der kan hærdes planter i udestuen, vil en ikke nærmere angivet lokalitet i en landsby, igen få mere lys ind af vinduerne,
hvor der lige nu står spirer og prikleplanter i 2 etager.
Tomater? Ikke her. Kun dem på dåse og de små spirer i vindueskarmen.
Nej - det er ikke sæson for tomater :-) Her på parcellen findes de også udelukkende som bittesmå spirer, som står og venter på varmere tider, så de kan komme ud i drivhuset (eller den indbyggede udestue, som kommunen kalder det - formentlig af skattemæssige årsager) eller opad en sydvendt mur (lidt senere).
Min pointe var bare, at man (desværre) kan blive slemt skuffet, hvis man nupper frø fra tomater af ukendt sort, da man risikerer, at afkommet slet ikke smager ligesådan.