Unge skal ikke tvinges væk fra gymnasierne, men lokkes ind på erhvervsskolerne

Med et øget karakterkrav og en omfordeling af taxameterpengene vil SVM-regeringen forsøge at piske elever væk fra de gymnasiale uddannelser og over på erhvervsuddannelserne.

Er det en klog vej at gå? Jeg tror det næppe.

Regeringen ønsker, at flere unge skal vælge en teknisk erhvervsuddannelse, fordi vi kommer til at mangle håndværkere. Her kan man så spørge sig selv, om vejen frem er pisk eller gulerod. Jeg vil klart mene, at vi bør vælge guleroden frem for at piske de unge væk fra de gymnasiale uddannelser.

Jeg tror, vi risikerer, at restgruppen uden nogen form for uddannelse, i stedet vil vokse, fordi de ikke kan få deres ønske om at komme i gymnasiet opfyldt – og måske derfor vil resignere og fravælge enhver form for uddannelse.

Danmark vil gerne være et velfærdssamfund og et veluddannet videnssamfund. Vi vil også gerne være et land med social mobilitet og lige muligheder for alle. Det må være et fælles projekt, vi alle kan støtte op om. Det håber jeg i hvert fald stadig gælder. Hvis vi gerne vil den vej, må vi også give de unge gode muligheder for at erhverve sig viden og dannelse på alle mulige måder. Her er gymnasieuddannelserne vigtige.

Unge skal lære at lære

Mange virksomhedsledere vil formentlig kunne genkende, at noget af det vigtigste, deres medarbejdere har med sig fra en hvilken som helst uddannelse, er, at de har lært at lære.

Når man først har taget én uddannelse, bliver det lettere at tillære sig nyt, efteruddanne sig eller vælge en helt ny retning. I en omskiftelig verden vil der være brug for folk, der hurtigt kan lære og omstille sig til noget andet. Her kan de gymnasiale uddannelser lægge grundstenen for løbende videreuddannelse gennem hele livet.

Ungdommen er en vigtig periode i ethvert menneskes liv. Der foregår rigtig meget, både fysisk og psykisk i alderen, fra man er 15 til 19 år gammel. Man har et sandt tankemylder af spørgsmål, man gerne vil have svar på: Hvordan får jeg nogle gode venner? Hvilken uddannelse skal jeg tage for at få et godt liv? Hvordan udvikler jeg mig personligt og fagligt? Hvordan får jeg et godt arbejde?

Vi er så heldige at have flere forskellige ungdomsuddannelser i Danmark. STX er den ældste gymnasiale uddannelse, der blev grundlagt i 1850 som latinskolen eller ’den lærde skole’ – et undervisningstilbud, der skulle forberede til optagelse på universitetet. Jeg tænker, at vi stadig gerne vil have unge til at søge ind på universiteterne og dygtiggøre sig til fremtidens vigtige samfundsfunktioner.

HF blev etableret i 1967 – blandt andet for at sikre kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen. Og det har vi da stadig brug for? HHX-uddannelsen blev etableret i 1888 som en toårig merkantil erhvervsuddannelse. Der er efter min bedste overbevisning ikke brug for færre dygtige økonomer, virksomhedsledere, forretningsfolk og iværksættere til at holde hjulene i gang i det danske erhvervsliv i dag.

HTX blev oprettet som forsøg i 1982 og er målrettet mod de videregående naturvidenskabelige uddannelser inden for medicin eller ingeniør- og teknikeruddannelserne. Det kan vi nok også blive enige om, at vi stadig har brug for med de sundheds-, klima- og bæredygtighedsmæssige udfordringer, vi står over for.

Og erhvervsuddannelsernes historie går tilbage til middelalderens mange håndværkerfag. Håndværkere er der jo bred regeringsmæssig enighed om, at vi har brug for.

Der er med andre ord behov for alle de forskellige ungdomsuddannelser, som vi har i dag. Ingen ved præcis, hvordan samfundet vil udvikle sig fremadrettet. Men vi ved, at vi vil komme til at mangle arbejdskraft inden for snart sagt alle fag.

Det sociale er afgørende

Hvis man begynder på en erhvervsuddannelse som 15-årig, kommer man ud i virksomhedspraktik som meget ung og uprøvet teenager. Her risikerer man at møde en ret barsk maskulin kultur, som kan være svær at navigere i, hvis man er lidt usikker på sig selv, sine færdigheder og sin person i det hele taget.

Der er ikke nødvendigvis jævnaldrende, man kan etablere et fællesskab med eller spejle sig i. Derfor kunne det give god mening at give de unge mulighed for at modnes lidt mere i en skolemæssig sammenhæng, før de kommer i praktik.

Det er mit indtryk, at mange håndværksmestre er meget tilfredse med de elever, der har taget en HTX-uddannelse, før de starter på en EUD-uddannelse og kommer i praktik. Disse elever har både større modenhed og selvstændighed, som er guld værd for både små og større håndværksvirksomheder.

Samtidig har man som 15-16-årig brug for det sociale samvær, der følger med som en bonus ved en gymnasieuddannelse. Her kan man mødes i frikvartererne og hænge ud. Der er fester, introture og studieture. Der er et ungdomsfællesskab med plads til lidt af det sjove og hyggelige, som på mange måder også er udviklende.

Hvis man skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, bør man tilbyde eleverne flere sociale tilbud. Der skal for eksempel være fredagscafeer, studieture med virksomhedsbesøg og mulighed for udlandsophold. Tiltag, der gør det attraktivt at gå på en erhvervsuddannelse, og som fremmer de unges trivsel og sociale liv.

De unge, man bør bekymre sig allermest om, er i virkeligheden dem, der aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse, eller som dropper ud af gymnasiet til ingenting. Det er dem, man skal kæmpe for at hjælpe i gang. Har regeringen nogle gode bud på, hvordan det kan gøres? Er det med pisk eller gulerod?

Motivationen i det frie valg

Det største problem er, at vi ikke kommer til at have arbejdskraft nok til at varetage alle funktioner i samfundet. Vi kommer til at mangle håndværkere, sosu-assistenter, sygeplejersker, pædagoger, iværksættere, ingeniører, forskere, økonomer, formidlere, oversættere og alt muligt andet.

De ældre kommer til at arbejde længere. Det er allerede besluttet og sat i værk, men det er ikke nok, og der er vel trods alt en grænse for, hvor længe man kan forvente at holde folk i arbejde. Nye metoder og teknikker introduceres i snart set alle fag, og jo ældre man er, desto sværere og mere tidskrævende bliver det at sætte sig ind i nye ting.

Rent fysisk er der også grænser for, hvor meget den ældre befolkning kan overkomme. Det vil vel heller ikke være rimeligt, at mennesker, som har indbetalt til en pensionsordning gennem et langt liv, skal fortsætte med at arbejde, til de falder i graven.

Hvordan løser vi det? Måske kan en del af løsningen være at automatisere funktioner, hvor det er muligt. Stadig flere butikker lader kunderne selv scanne deres varer. Måske kan vi klare os med automatiserede butikker, biblioteker og banker uden personale, men med høflig selvbetjening. Visse sundhedsfaglige spørgsmål kan måske klares over nettet. Nogle dele af et håndværk kan allerede udføres af maskiner, og flere vil komme til på sigt. Men alt dette kræver forskning og udvikling – og uddannelse.

Så lad nu være med at piske de unge væk fra de uddannelser, de gerne vil prøve kræfter med. Det frie valg er en vigtig motiverende faktor. Nogle vil nok i sidste ende alligevel ende med at vælge en af de uddannelser, der er mest behov for lige nu. Især hvis det gøres attraktivt.

Fremtiden er svær at spå om, så ingen ved præcis, hvilke faggrupper der vil være mangel på om 10-15 år, når de, der skal vælge ungdomsuddannelse efter sommerferien, engang bliver færdige med deres videregående uddannelse. Derfor giver det ikke meget mening at tvinge unge væk fra det, de drømmer om.

Gitte Husted Madsen er lektor ved HTX Sukkertoppen i Valby og medlem af Gymnasieskolelærernes Hovedbestyrelse