Universitetet i den humboldtske forståelse af ordet er for længst afgået ved døden i Danmark. Det holdt godt og vel i 150 år. Men hvor det i Danmark for længst er begravet, lever de humboldtske idealer stadig på eliteuniversiteter i udlandet, især i Storbritannien, Frankrig og USA.
Nemlig idealet om et sted, hvor den frie tanke, det frie studievalg og forskningens uafhængighed hersker. Og hvor et universitet er uafhængigt og styrer sig selv. Wilhelm von Humboldt formulerede det i begyndelsen af 1800-tallet i Berlin, hvor byens ældste universitet stadig bærer hans navn.
Dødsprocessen herhjemme forløb gradvist fra 1970’erne, og det endelige dødstidspunkt var den dag, den nye universitetslov blev vedtaget i Folketinget i 2003. Loven afskaffede universiteternes selvstyre og indførte et system, hvor rektoren nu ansættes af en bestyrelse med et eksternt flertal, og derefter udpeger vedkommende lederne af fakulteter og institutter, der ikke som tidligere bliver valgt af de ansatte og til dels af de studerende.
Fra forskning til faktura
Magten er koncentreret i toppen, hvor rektor i princippet er enevældig og kun er underlagt sin bestyrelse og forskningsministeren. Systemet er som så meget andet en afsmitning fra erhvervslivet, hvor arbejdsgiveren som bekendt har retten til at lede og fordele arbejdet. Derfor er hele jargonen fra erhvervslivet også blevet indført på universiteterne, hvor man taler om ’management’. Universitetet ses som en virksomhed med et ’virksomhedsregnskab’, hvor alt skal gøres op i point og i sidste ende i penge. ’Fra forskning til faktura’, som universiteternes minister Helge Sander fra Venstre meget ærligt udtrykte det for nogle år siden.
Dette er langt fra von Humboldts idé om universiteterne, der skulle være steder, hvor man løste ’akademisk borgerbrev’ og nød fuld akademisk frihed. Hele den nye tankegang er antikreativ, og det nye chefstyre har dels øget bureaukratiseringen voldsomt og dels givet de ansatte en fornemmelse af at være frataget friheden i deres arbejdsliv.
Den politiske motivering for ændringen af universiteternes styre er naturligvis den materielle baggrund, nemlig at optagelsen på dem i dag er seksdoblet i forhold til i 1950’erne, hvor friheden stadig herskede. Hvor det i 1950’erne var tre til fire procent af en ungdomsårgang, der gik på universitetet, er det i dag omkring 25 procent. Det har selvfølgelig medført en anden mentalitet blandt lærere og studerende, som i dag ofte kalder sig for ’elever’ i en slags fortsættelse af skolen. Og det har også medført en kraftig sænkning af det faglige niveau, i hvert fald på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.
Eliten mod massen
Det hænger også sammen med den anden del af den knibtangsmanøvre, universiteterne er fanget i. Nemlig taxametersystemet, som kort fortalt består i, at universiteterne får bevillinger i forhold til det antal studerende, der består deres eksaminer, ikke i forhold til det antal, der går på dem.
Hvis en studerende dumper, udløses der ingen midler. Dermed er der stort incitament i at få alle til at bestå deres eksaminer. Hvor det før taxametersystemet måske var 25-30 procent, der ikke bestod i første forsøg, er det i dag formentlig nede på et par procent.
Det nye såkaldte reformudspil fra SVM-regeringen med forkortelse af flere kandidatuddannelser er måske delvist et svar på denne udfordring. Det vil differentiere mellem de studerende, især på humaniora og samfundsfag, således at op imod 50 procent får en kortere uddannelse end andre. I virkeligheden bliver det så snarere en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse, de vil få. Til gengæld skal den anden halvdel uddannes mere videnskabeligt, med andre ord kunne gå forskervejen eller meritere sig til høje stillinger i erhvervslivet eller det offentlige.
Og her er det, at det begynder at smage af elite versus masse. I USA og andre lande har man en opdeling mellem masseuniversiteter og eliteuniversiteter. Men noget lignende vil næppe kunne lade sig gøre i Danmark, hvor universiteterne er offentligt finansierede. På Harvard, Yale og andre eliteuniversiteter er der meget høje studiegebyrer, hvis man ikke får friplads, og en række rige folk og virksomheder bidrager med store beløb til at finansiere dem.
Det er erhvervslivet og milliardærerne herhjemme nok ikke villige til, og en SVM-regering tør vel heller ikke indføre betaling for at gå på universitetet eller direkte oprette privatuniversiteter med eliteuddannelser for de velhavendes børn? Derfor denne halve løsning med differentiering af kandidatuddannelserne, som vil forringe studie- og undervisningsbetingelserne på universiteterne, øge konkurrencen mellem de studerende og næppe generelt øge det faglige niveau.
Claus Bryld er professor emeritus og dr.phil. i historie
information.dk/deltag
Tak for den gennemgang
.
Hvis regeringen vil universiteterne og demokratiet det bedste så var det ændringer i Universitetsloven fra 2003 der er størst behov for.
Hvorfor ikke glæde sig over at det i dag er 25% af en ungdomsårgang, der tager en videregående uddannelser og ikke som i fx. 1950'erne kun ca. 3% - hvor det mere var velhavende forældre, der kunne give deres børn en sådan uddannelse.
Som jeg forstår den humboldtske ide skal tænkningen på universiteterne være fri (i dag ville vi også tilføje kreativ) hos både forskere og studerende. Det universitet vi har i Danmark i dag er i realiteten ikke mere end en skole, en fortsættelse af gymnasiet dog med mindre støtte fra "lærerne". Universitetsstrukturen, som den beskrives i den fine gennemgang i debatindlægget, har som resultat at tænkningen på anstalterne stivner. "Eleverne" læser og lærer deres "lektier". Til de hyppige "effektivitetsfremmende" eksaminer repeteres det indlærte.
Die gedanken sind genbunden! Schade!
Bryld mere end antyder at universitetslærerne lader studerende bestå, for at skaffe brød på bordet. Det er da vist et angreb der enten kræver et bevis eller et dementi fra underviserne. I gamle dage var det eliten der studerede nu er det hvem som helst, fotstår man på Bryld. Interessant da RUC jo i fødslen indtog mange studerende som ikke var studenter. Nu er er det kun eliteuniversiteterne det lever op til Humbolts tanker. Var RUC som ret hurtigt blev sat under administration da et Humboltsk ideal før 2003 ?
@Jens Peter Hansen
Som underviser og censor underlagt taxametret kan jeg garantere for at det Claus Bryld mere end antyder, også er rigtigt. Jeg har mange gange ladet en studerende bestå, fordi det 'lå i luften.' Ikke fordi de egentlig fortjente det. Når vi så ind imellem turde formulere os omkring vores høje beståelseskvotienter var årsagen enten det 'umulige' karaktersystem, de moduliserede uddannelser, der ikke på nogen måde ydede de studerende retfærdighed eller afledt heraf de mange prøver og eksaminer som de stakkels studerende skulle igennem.
Opdelingen af 'elitekandidater' og 'erhverskandidater' er en konsekvens af universitetsloven i 2003. Men ingen skal være sikre på, at dansk erhvervsliv, der jo betaler den skat de selv synes, ikke ligesom Mærsk med Operaen i Kbh. 'giver samfundet' et privat universitet for elitestuderende, ca de de 4 %, som loven fra 2003 gjorde op med. Det kommer med garanti.
Hvid man har ladet dumpekandidater bestå er man jo uhæderlig!!
Hvis den Humboldtske tanke repræsenterer den "frie tanke" kan man da ikke henvise til universiteter i UK og helt sikkert ikke i USA.
I disse lande er den frie tanke da stort set forbudt og bandlyst.
Dette med mindre de "frie tanker" passer ind i nutidens mainstream osteklokke.
Alle andre "frie tanker" skal udskammes og forbydes. De skyldige skal på den ene eller anden måde fratages deres stillinger/studier.
Hvis det virkelig forholder sig således at censorer/undervisere lader studerende bestå selvom de reelt ikke burde, er der da vist nogen, der ikke er deres stilling voksen.
Andre steder ville sådanne personer bliver fyret og måske endda bortvist.
Men nu er universiteterne jo også en osteklokke.
Et land i landet...uden ansvar for den befolkning der finansierer osteklokken
@Jens Peter Hansen
Så må du jo gå til domstolene.
Først 'kræver du et bevis.' Når du så får det, beskylder du mig for uhæderlighed.
Fatter du hvorfor langt de fleste - og tro mig, der er mange - ikke ønsker at føre bevis for det, du efterlyser?
Jamen Bryld har jo så ret. Det gør sgu da ikke uhæderligheden på Uni. bedre. Det er da en tæerkrumnende "tilståelse" at man har ladet mange sive igennem fordi man ikke vil dumpe for mange. Man skulle jo tro, at med så mange studerende var det oplagt at flere blev sorteret fra, men nej da der var ganske få der læste på Uni, da var der ingen nåde. Jeg troede egentlig at tankegangen fra professorvældets tid var væk, men mærker desværre at kynismen er erstattet af faglig ligegyldighed. Ikke opmuntrende læsning. Man må ikke håbe at man på pilotuddannelsen har samme elastiske holdning.
@Hens Peter Hansen
Så det ville være mere 'ærligt' at 'sortere fra' som du kalder det?
Interessant præference.
ØH enten har man bestået eller også har man ikke. Enhver karaktergivning er vel en sortering eller hvad ?
Hvordan kan det være at diskussionen nu skal dreje sig om enkeltpersoners "hæderlighed", når det det drejer sig om er et system som har skruet både krav og forventninger ned i overensstemmelse med organiseringen og det nuværende politiske formål jævnfør med lovgivning om universiteterne. Nu var alting jo i øvrigt trods alt ikke bedre i gamle dage. Der var nok også nogle af de 4% dengang, der blev behandlet bedre end strikt taget fortjent, måske især hvis far var professor eller fra den rigtige klasse.
Problemet er naturligvis en fremdriftsreform og en forretningsbestyrelse som skal levere masseproducerede standardvarer til erhvervslivet med brug af mindst mulig indsats, færrest mulige ressourcer og på kortest mulig tid. - Overfor det er der stadig " reaktionære" folk som fortsat tror at universiteter skal producere viden og tanker med holdbarhed udover det dagsaktuelle. Det er komplekst på mange forskellige måder og medfører mange problemer. Men en 1 årig kandidatordning er bare en spareøvelse og en dumhed som forværrer i stedet for at forbedre siuationen, uanset hvad man forsøger at pakke den ind i.
Når Bryld skriver at lærerne på Uni lader folk gå igennem, så har det da ret meget med hæderlighed at gøre og en konstatering af at noget er helt råddent. 2003 var noget skidt, men det gør da ikke uhæderligheden mere acceptabel. Når man forsvarer en åben overtrædelse af almindelig anstændighed så er al håb da ude for et bedre universitet med de samme undervisere det må have underlig smag i munden hvis de nu skulle til at bedømme ud fra andre kriterier end at fastholde ansættelsen.
Jens Peter: hvem forsvarer hvad? Bryld ( og jeg selv) konstaterer, at der er flere måder at overholde normalfordelingerne på når karakterer skal gives i studenterpopulationer, der siden 2003 hele tiden er vokset. Karaktererne følger såmænd bare et svigtende kundskabsniveau - både opad og nedad.
Jeg givet op, men det må være slemt for den dygtige at hun ikke kan få en bedre karakter pga. af normalfordelingen.
@Jens Peter Hansen
Det her kræver en lidt længere forklaring:
Der er intet absolut mål for 'den bedste' præstation. Heller ikke for 'den dårligste.' Derfor citationstegnene for præstationer ikke absolutte, dvs uafhængige af antal studerende pr. eksamen, summen af udformingen af de enkelte (skriftlige) besvarelser, længden af eksaminationstiden, forberedelsestiden, men ikke mindst de fagmål, som en karakterskala skal måles op mod.
Så en meget stor mængde studerende der går til eksamen, hvor tiden er reduceret til hver enkelt eksamination, og hvor den enkelte studerende har haft betydelig færre undervisningstimer end tidligere år samtidig med, at flere har erhvervsarbejde pga. stigende udgifter til bolig oisv osv - alt det gør, at eksaminator og censor naturligvis tager alle disse forhold i betragtning når der skal gives en karakter. I øvrigt er de enkelte karakterer på en skala altid åbne for fortolkninger både hver for sig og ift. de karakterer der kommer lige før og lige efter.
Ok?