»Der er gået sport i at afvise, at vi har ligestillingsproblemer i Danmark,« skrev tidligere ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i et debatindlæg i Information. Indlægget følger samme skabelon som Bramsens øvrige udmeldinger i debatten om køn og ligestilling: Ligestilling handler for Bramsen udelukkende om kvinders problemer.
Således omtaler Bramsen partnervold og partnerdrab, lønforskel og kvindeandele i bestyrelser og ledelser. Områder, hvor kvinder klarer sig dårligere end mænd. Men hun nævner ikke uddannelse, sundhed, levealder, ensomhed, barnløshed, selvmord eller arbejdsrelaterede dødsulykker. Alle sammen områder, hvor mænd klarer sig dårligere end kvinder.
Et lille lyspunkt er, at partnervoldsudsatte mænd i den nye finanslov sikres den samme hjælp som kvinder, men eksemplet er en undtagelse, som bekræfter reglen.
Eksempelvis er mænd næsten udelukkende ofre for arbejdsrelaterede dødsulykker. I 2022 gik 43 danskere på arbejde uden at komme hjem igen. 41 af dem var mænd. I perioden 2016 til 2022 udgjorde kvinder otte procent af de arbejdsrelaterede dødsfald. Mænd udgjorde 92 procent.
Hertil kommer de systemiske problemer: To bærende søjler i velfærdsstaten, sundheds- og uddannelsessystemet, skaber markant dårligere resultater for drenge og mænd end for piger og kvinder. Mænd bliver oftere syge af alvorlige sygdomme og dør oftere af dem.
Selv når mænd endelig går til lægen, så vidner en ny undersøgelse om, at især mænd uden nære relationer alt for ofte oplever lægebesøg som utilfredsstillende, fordi de ikke forstår lægens ord, hvilket kan have store behandlingsmæssige konsekvenser.
Drenge og mænd klarer sig også dårligere i skolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Velfærdsstaten, som økonomisk omfordeler fra mænd til kvinder – mænd betaler mere i skat, kvinder modtager mere i offentlige ydelser – er dårligere til at løse mænds problemer, end den er til at løse kvinders.
Velfærdsstatens kønsproblem burde interessere Bramsen. Tilslutningen til velfærdsstaten er i forvejen kønnet, og det er sandsynligt, at mænds opbakning til den kan dale yderligere, hvis man på Christiansborg fastholder det ensidige fokus på kvinders problemer, som Bramsen er repræsentant for.
Tobias Petersen er sociolog
Til Tobias Petersen og andre mænd som kommenterer diverse artikler og indlæg om den manglende ligestilling m.m. for kvinder,vil jeg blot sige,at jeg da vil få respekt for dem,HVIS de aktivt vil arbejde for at forbedre de dårlige forhold og omstændigheder for mænd,som de så ofte omtaler,når de kommenterer f.eks Trine Bramsen indlæget.
Men forskellen er den indlysende, at mens kvinder er underlagt strukturel forskelsbehandling, er der ikke én - jo én: arbejdsrelaterede ulykker - som det ikke vil være op til den enkelte mand at gøre noget ved selv.
Det er interessant at se argumentationsformen i de to tidligere kommentarer
Det er mændenes egen skyld
(Nå må vi da gerne bruge den retorik omvendt? når kvinderne råber omkring deres egen ligestillingsproblematik, så må vi gerne sige, at det er deres egen skyld. Ville i acceptere denne tilgang? Hvis nej, hvorfor så omvendt? Er det fordi manden er skurken og kvinden er ofret, eller er det, fordi mænd kan tage ansvaret og kvinden ej?)
At mænd åbenbart ikke må have en mening, hvis de ikke aktivt kæmper, hvilket er stråmand i sig selv, for hvem siger ikke, at de kæmper... særligt at stikke hovedet ud i debatten, hvor man bliver så retorisk angrebet, ville jeg sige er en aktiv handling i sig selv.
(Anekdoktisk synes jeg at være vidne til samtlige kvinder, der ytre sig uden at gøre andet aktivt, så ligestilling much?))
Igen samlet set udskamning af mænd, endnu, endnu engang.
Så nu spørger jeg jer to helt enkelt.
Hvad er formålet med jeres kommentarer? hvordan bygger dette bro mellem kønnene? Hvordan skaber det fundamentet for respekt og samarbejde?
Eller er formålet mere at skabe den "selvopfyldende profeti", behandle uskyldige mænd så dårligt, så respektløs, med sådan en udskamning, at i derved skaber sexistiske mænd/kønskamp.
Og derved får jeres berettigelse for jeres had og virke?
Eller er det for meget en spekulation ;)?
Nej der er ikke ligestilling i vor samfund - og desværre rammes både mænd og kvinder på bunden mest af uligheden i uddannelse, sundhed løn og arbejdsforhold.
Men for alt i verden gør det ikke til en kamp mellem kønnene - saml dog kræfterne alle der er villige til at forbedre vort samfund.
Nej, Liv Pedersen, det er, fordi det er en Mændenes Verden, der også virker undertrykkende på mange mænd, der imidlertid vælger at forsvare status quo og dermed det system, de er undertrykt af.
Et knaldgodt eksempel på den grundlæggende maskuline 'entitlement' er jo børn. Her er vi gået fra en næsten selvfølgelig impuls til at fralægge sig ansvaret for et svangerskab og smyge sig udenom til at lægge ansvaret på kvinden, videre til at kræve andel i børnene, til at kræve samkvem med børnene til at kræve ligeligt samkvem med børnene og til retten til børn, selvom man ikke selv kan føde dem.