Klumme

AI afslører tomgangssprog i uddannelsesverdenen

Hvis ChatGPT’s dåseævl kan bestå eksaminer på universitetsniveau, bør vi overveje, om det er måden, vi eksaminerer på, der er problemet, snarere end den nye teknik
Det er bemærkelsesværdigt, at ChatGPT allerede siges at kunne bestå eksaminer på universitetsniveau. Men det er oplagt at spørge, om det så mon er den måde, uddannelserne kører på, den er gal med.

Det er bemærkelsesværdigt, at ChatGPT allerede siges at kunne bestå eksaminer på universitetsniveau. Men det er oplagt at spørge, om det så mon er den måde, uddannelserne kører på, den er gal med.

Jakob Dall

Debat
25. maj 2023

Da jeg gik i gymnasiet, var min tysklærer engang så utilfreds med de stile, som mine klassekammerater og jeg havde afleveret, at han opfordrede os til at aflevere maskinoversættelser fremover. Opfordringen var vist ment som både fornærmelse og teknologikritik: Vi var uduelige elever, som straffede ham med ulæselige mosaikker, og derfor kunne vi lige så godt benytte os af internettets tjenester, der dengang leverede særdeles gumpetunge oversættelser. De farede vild i simple kasserollebøjninger og forstod sig slet ikke på billedsprog.

I dag er situationen anderledes. Vi har fået ChatGPT, der staver bedre end en gennemsnitlig universitetsstuderende, og som kan levere forståelige svar på kringlet metaforik. Er du i tvivl – og i øvrigt lige så sølle som undertegnede – så prøv at spørge robotten: »Hvorfor suttede De Konservative så meget røv til sidste folketingsvalg?«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vældig godt indlæg : både skarpt og ligefremt skrevet. Personligt har jeg kunnet bruge det til noget jeg i de seneste dage har gået lidt og spekuleret over mht. selve udtrykket "kunstig intelligens", oks "AI" : kan man tale om intelligens uden bevidsthed?

Et spørgsmål hvis rækkevidde jeg ikke helt kan overskue, men Philip Larsen hjalp mig lidt på vej: der er netop ingen bevidsthed i programmerne, og en relevant prøve der går lidt under overfladen ville kunne afsløre det –eller i det mindste adskille den gode besvarelse med selvstændigt præg fra den middelmådige uden. Ikke så overraskende, heldigvis.

Poul Genefke-Thye, Torben Siersbæk, Alvin Jensen, søren ploug, Rolf Andersen, Claus Nielsen, Karen Møller E., Christian de Thurah, Torben K L Jensen, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"For netop disse discipliner kræver mere end ren teknisk kunnen og klare facitter. De kræver selvstændige ræsonnementer og skarpe fortolkninger."

Ja, sådan burde det være, men sådan er det ikke. Det, man ofte får ros for er netop "ren teknisk kunnen og klare facitter" - hvor klare facitter her skal forstås som besvarelser, der resonnerer på den rette designede og glatte måde.

Videre kommentar til:

" ---- at de allerede nu inviterer studerende til at levere ligegyldige tekstguirlander frem for at arbejde, tænke og analysere selv".

Jeg har tidligere læst pæne, rigtige, glatte og veldesignede artikler af unge forskere, jeg har kendt, i anerkendte tidsskrifter, og som jeg havde ventet, ville de helst ikke roses for deres arbejde af mig.

De skrev, som de skrev, sagde de, fordi de var af den overbevisning, at det pæne, rigtige, glatte og veldesignede på den rette pseudokritiske måde, var det der ville skaffe dem den nødvendige opmærksomhed og omtale.

At karakterisere AI på nuværende niveau som "velornamenteret dåseævl" er at undervurdere AI - niveauet. Det foregår faktisk på samme høje (?) niveau som det, som velorientererede (og pænt veltilpassede) kandidater er i stand til at præstere inden for deres forskningsfelt.

Torsten Jacobsen, jens christian jacobsen, Claus Nielsen og Karen Møller E. anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det, Bjarne Toft Sørensen, understreger jo bare, at vi efter indførelsen af Bolognaprocessen har nået et akademisk bundniveau.

Niels Gregersen

@Ole Meyer

Kan man være intelligent og samtidig påstå, at man forstår, hvad ordet bevidsthed betyder?

Torben Kjær Andersen

“Tomgangssprog” er en rammende beskrivelse af chatudgaven af AI. Et smutvejsprodukt til afledning af selvstændig tænkning. Ukritisk afliring af sammenblandet internetbras, shit in- shit out.

jens christian jacobsen

Måske kan GPT-svar p.t. karakteriseres som dåselarm og tomgangssnak, men perspektivet er anderledes dystert. Når selv professorer idag indrømmer, at GPT svarer som gode studerende, skal der ske noget.
Man kan omlægge uddannelserne, så de i højere grad bygger på og belønner et individuelt gennemført ræsonnement. Så undgås GPT-floskler. En anden løsning er mere simpel, men formodentlig dyrere.: GenIndfør mundtlige eksaminer på alle årgange og gerne gruppeeksaminer.

Bjarne Toft Sørensen, Allan Nørgaard Andersen, Torben Siersbæk, Alvin Jensen, søren ploug, Ole Meyer og Torben Kjær Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Gregersen

Ai er gigantiske neurale netværk. Disse kan nu skabe billeder, som var de malet af Leonardo da Vinci. Hvis man mener, at dette ikke kræver intelligens, så fortrænger man realiteterne. Søg på Midjourney og Dall-e 2

Jeg mener, det nødvendigt, at vi forholder os til udviklingen og dermed også hvilke konsekvenser, det har for vores samfund.

Torben Skov

Prof David Kipping har fodret ChatGPT med en college level eksamen i astrofysik. Det diskuterer han her.

https://youtu.be/K0cmmKPklp4

Bjarne Toft Sørensen

@Steffen Gliese:

Dine kommentarer får mig ofte til at tænke på maskinstormer - bevægelsen.

Allan Nørgaard Andersen

@Niels Gregersen. Så vidt jeg ved har chatbotten blot lavet et computerbillede, der umiddelbart kan passere for at være en reproduktion af noget en stor maler som da Vinci har lavet. Det henstår at den også kan blande farverne på paletten og med det rette valg af pensler på netop det tidspunkt, hvor underlaget for freskoen har den rigtige fugtighedsgrad i forhold til andelen af æg i pigmentstofferne, og med den rigtige penselføring og det rette tryk, kan påføre den præcise nuance det rette sted.

Finn Breddam, Torben Kjær Andersen og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

Hvorved adskiller ChatGPT sig fra programmet "Eliza"?

1. ChatGPT har et avanceret sprogprogram, der gør den i stand til at sammmensætte ord til grammatisk og syntaktisk korrekte sætninger , men lige som "Eliza" fortår den ikke meningen.
Det sammae gælder for de "bullshit generatorer", der findes på Nettet. De kan ud fra nogle stikord danne sætninger, der lyder dybsindige, men som er rent vrøvl.

2. ChatGPT har (Modsat "Eliza") et avanceret søgesystem , måske mere avanceret end CCL-standarden.
Dertil kommer, at ChatGPT adgang til de store videnskabsdatabaser, hvor den - i lighed med hvad søgemaskinen Alta Vista allerede kunne for mere end 30 år siden - ud fra søgeordene kan sortere resultatet efter relevans.

Det forbavsende er ikke, at ChatGPT giver et svar, men at svaret ikke er bedre.

Poul Genefke-Thye

Undskyld den mangelfulde korrektur:

"Det samme gælder..."
"Dertil kommer, at ChatGPT har adgang til..."

Niels Gregersen

@Poul Genefke-Thye

ChatGPT er ikke en søgemaskine. Det har jeg forsøgt at forklare flere gange. Vær venlig at undersøge, hvad neurale netværk er for noget.

Lyt til denne podcast:
https://www.econtalk.org/erik-hoel-on-the-threat-to-humanity-from-ai/

Mht. til maleriet, så vil jeg mene, at de maleteknikker, du nævner, bare er næste skridt i dens udvikling.

Niels Gregersen

Sidste del af kommentaren var rettet til @Allan Nørgaard Andersen

Torsten Jacobsen

Det er ret underholdende at bevidne 'automatiseringen' endelig indhente de brancher, som indtil nu troede sig ganske sikre mod en sådan 'likvidation' af deres - i egen selvforståelse - uerstattelige 'geni'..

Tragikomisk, naturligvis.. men stadig ret underholdende.. :D

Ebbe Overbye, Bjarne Toft Sørensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Gregersen

@Torsten Jacobsen

De genier, jeg kender til, så ikke sig selv som uerstattelige.
For eksempel vidste Leonardo da Vinci, J.S. Bach og Isaac Newton, at deres succes ikke kun skyldtes deres eget meget hårde arbejde, men også hvilede på fundamentet skabt af deres forgængere.

Torben Skov

Jeg tror ikke, at det er de genier Torsten Jacobsen tænker på.

Torben Skov

"at vi efter indførelsen af Bolognaprocessen har nået et akademisk bundniveau."

Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, Steffen Gliese. Men skyldes det Bolognaprocessen, eller er det f. eks. Helge Sander og andre, der bør takkes for det?

Du har jo selv utallige gange (det er godt nok mange) været inde på mål- og sektorforskningens degraderende virkninger. Og ikke mindst, at universiteterne er blevet erhvervsliggjorte, og nærmest er endt som arbejdsmarkedsuddannelser.