For øjeblikket foregår der en heftig debat om gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Og der synes at være opstået en form for konsensus mellem en række brancheorganisationer, tænketanke og politiske kommentatorer om, at der i grunden går alt for mange i gymnasiet, som var bedre tjent med en erhvervsuddannelse.
I forlængelse heraf konkluderes det, at den mest effektive måde at sikre et mere begrænset optag vil være at hæve adgangskravene til gymnasiet.
Men koblingen er ikke alene forkert. Den er også farlig og bygger på en række forkerte præmisser. Der er især fire centrale forhold, som overses.
For det første – og mest centrale – er det afgørende for samfundet ikke, om de unge gennemfører en gymnasial eller en erhvervsuddannelse (EUD). Det er, at de unge i det hele taget gennemfører en ungdomsuddannelse.
Problemet med Frans Clemmensens fremlæggelse af tingene er, at han præsenterer problemerne, som om de var givne sandheder. Men opgaven er at skride ind, lave om, lovgive, muliggøre og i sidste ende tvinge den del af samfundet, der har magt, til at gøre, hvad der er i borgernes interesse - f.eks. kunne man simpelthen fjerne praktikken i de private virksomheder og integrere den i skoleforløb, der vil give den enkelte et langt bredere fagligt kendskab, når det ikke længere er det enkelte firmas i sagens natur enstrengede måde at arbejde på, eleverne møder. Man ville kunne indbygge udlandspraktik, man ville kunne indbygge kortere intro- og efteruddannelseskurser, også møntet på udenlandsk arbejdskraft.
Fremfor alt ville man kunne selvstændiggøre den tekniske arbejdskraft på samme måde, som det sker i gymnasierne. Man ville kunne modvirke den genhierarkisering, der plager arbejdsmarkedet, og man vil kunne gøre det med en større hensyntagen til eleverne.
Man vil kort sagt kunne gøre praktiske uddannelser attraktive.
Og jeg tror bestemt ikke, man skal regne med, at ufaglærte job forsvinder! De vil tværtimod blive flere og lettere for den enkelte at komme til og udføre med den udbredte adgang til indføring diverse arbejdsopgaver visuelt på f.eks. youtube. Folk vil opdage, at de faktisk kan have glæde af at vende rekrutteringsplatformene om, når man ikke længere kan regne med snarlig hjælp til dette og hint i hjemmet eller på arbejdspladsen.
Man kunne gøre så meget, men det kommer ikke til at ske så længe dem der bestemmer de her ting, selv har gået i gymnasiet og har børn, der går i gymnasiet og som skal giftes med nogen der har gået i gymnasiet, for at få børn som helst skal gå i gymnasiet.
Jeg vil faktisk tro, Søren Kristensen, at der efterhånden er så mange i gymnasiet, at det vil miste sin attraktion. Så vil det igen være dem, der kan noget med deres hænder, som man vil beundre.
Det kører jo lidt allerede med f.eks. designerne i fjernsynet, der jo ikke selv kan så meget, men må søge hjælp hos alle mulige dygtige, specialiserede værksteder med spændende materialekundskab.
Når gymnasiet bliver et automatisk valg, bliver det dem, der har gejsten til at gøre noget andet, der løber med opmærksomheden.
Steffen, det er rigtigt at der kunne gøres rigtig meget for at gøre de praktiske uddannelser mere attraktive. Det er bare ikke det, der aktuelt diskuteres politisk.
(Dine forslag koster nemlig alt sammen penge, mens det at hæve adgangskravene til gymnasiet er gratis... sålænge man ikke medregner de langsigtede konsekvenser.)
Man skal passe på med sine formuleringer i denne følsomme debat, der hurtigt fordrejer til snobben opad og snobben nedad, og ikke på, hvilken fremtid vi ønsker for vores børn.
Grundlæggende bør vi alle kunne bakke op omkring, at viden er magt. Ved man nok, har man bedre kontrol over sit eget liv, sig selv og sine børn. Ved man lidt, er man magtesløs og ofte underlagt andres viden og påvirkning.
Viden er også vores lands eneste stærke råmateriale, det eneste vi reelt har at konkurrere på. Fjerner vi adgangen til viden, fjerner vi stille og roligt vores eksistensgrundlag og eroderer vores velfærdssamfund.
Jeg kunne drømme om, at vi stoppede med denne usaglige konkurrence over, hvem der skal være akademikere og hvem der skal være mere "erhvervsorienterede". Lad os dog for pokker få samtænkt de 2 gammeldags og traditionelt opsplittede retninger til én og fokusere på, at vi lærer hele livet.
F.eks. at erhvervsuddannelsen sagtens kan suppleres med dannelsesorienterede fag og omvendt. At bacheloren kan give arbejde og at den akademiske overbygning kan tages senere end normalt efter flere års erfaring på arbejdsmarkedet og at erhvervsuddannelse på et tidspunkt kan ende med den akademiske overbygning.
Det hele hænger sammen, så lad os være med at være så binære i tankegangen, men snarere arbejde videre på, at modne et mere modulopbygget uddannelsessystem.
Personligt ville jeg have elsket, hvis jeg kunne have taget mere erhvervsrettede fag i gymnasiet i stedet for visse af gymnasiefagene (host...oldtidskundskab...host).
...så lad os lade være med...
@ Frederik Schwane. Udmærket indlæg men du skriver om det gode ved viden for derefter at skrive om fravalg af oldtidskundskab som i den grad er væsentlig viden for grundstenene i alle samfund - tankerne og diskussionen om de forskellige styreformer m.v. muligvis kedeligt for nogle men vigtig viden for alle
Frederik Schwane
18. maj, 2023 - 13:53
"Viden er også vores lands eneste stærke råmateriale, det eneste vi reelt har at konkurrere på. Fjerner vi adgangen til viden, fjerner vi stille og roligt vores eksistensgrundlag og eroderer vores velfærdssamfund."
Ja.
Viden OG kunnen...
Det ser for mig ud som om, de seneste regeringer med tilhørende folketing (ingen nævnt, ingen glemt) I HANDLING rent faktisk har prioriteret netop stille og roligt at skrue ned på både viden og kunnen.
HVAD I ALVERDEN ER DEN REELLE BAGGRUND MON FOR DET???
- handler det om, at de vil "reservere" den ressource til egen klasse og afkom ved at begrænse konkurrencen fra andre?
- eller er de selv plus det underliggende "system" bange for at blive kigget i kortene af andre, der er klogere?
- eller evner de ganske simpelthen bare ikke at tænke langsigtet og ud over egen næsetip?
Under alle omstændigheder er kontrasten til min egen barndom og ungdom soleklar:
Vi blev efter at have forladt den lokale landsbyskole, cyklende på vejen, kontaktet af sognefogeden, der interesseret spurgte til vores videre skolegang: Hvordan det gik, om vi var tilpasse med det, om vi kunne følge med og kunne klare os...
Det var vigtigt.
Reelt var det hans evaluering af, om den lokale skole var ok, så vi kunne komme videre
ALLE vidste, at vi ville komme til at lære mere end vores forældre og alle andre i sognet - det var ligesom det, der var hele øvelsen
Problemet er, Frederik Schwane, at ingen på den måde bliver dygtige nok til det, de skal beskæftige sig med.
Universitetet skaber folk, der er i stand til at tage deres fags udvikling på sig, det er hele meningen med den universelle undervisning, der også helt dræbende i vor tid er blevet til koncentrationen om eget fag fremfor den polyhistorielle, institutionen kan magte. Universitetet er en uddannelse i at kunne generere viden igennem analyse af det kendte (og det glemte); men for folk af min generation er det skrækkeligt at iagttage, hvordan kendt viden efter de 30 forbandede år med neoliberalistisk NPM nu må genopdages og sælges som nye indsigter. Det fortæller kun, at vi afveg fra det spor, der kunne have reddet os tidligere.
Viden er ikke begrænset til teoretisering, faktisk er det et alvorligt problem, at vi i alt for høj grad tillægger især 'samfundsvidenskabelige' bon mot'er en sandhedskraft, almindelig sund deduktion øjeblikkeligt kan fratage dem igen. Men det slører vores blik så meget, at den virkelige, langt simplere kæde til værdiskabelse overses. Vejen til velstand i dag er jo i allerhøjeste grad fuldkommen abstrakt og afkoblet den materielle produktion, som den ikke desto mindre lukrerer på. Først og fremmest har den ført til højst uhensigtsmæssige belønningssystemer, der blot øger den uretfærdige ressourcefordeling.
På en eller anden måde er det blevet - formodentlig pga. de kapitalistiske kriser, vi har set i de seneste 50 år - almindeligt at tro, at der er manglende ressourcer i vores samfund til at gøre det, der opbyggeligt eller direkte nødvendigt for i stedet at spilde værdierne på tom status. Som samfund og menneskehed skal vi en anden vej.
Og jeg vil altså hævde, at driften imod gymnasiet mest af alt handler om grundskolens elendighed.
- reelt er det vel den reelle indførelse af 13 års skolegang, der har medført det skift i magten i landet, hvor det store flertal af lønmodtagere ikke længere opfatter fællesskabet og deltagelsen i civilsamfundet som afgørende forudsætninger for samfundets, frihedens og demokratiets beståen.
Andreas Nielsen, hæ, jeg er slet ikke uenig - især ikke nu, hvor jeg er voksen. Dengang var jeg bare ikke klar til old - eller i hvert fald ikke den form, det blev undervist i.
Steffen Gliese, specialister er ikke altid dygtige nok, fordi de mangler udsyn og indblik i den omverden, de er specialister i. F.eks. IT-branchen, som jeg er en del af, kan man diskutere, om det er godt, at udviklere er superdygtige til at udvikle, hvis det de udvikler er forkert. Fordi de ikke har fået en forståelse af den forretning og den helhed de udvikler til. Dette gælder også andre roller i IT-branchen. Og formentlig også andre fag og de specialister, der bliver uddannet der.
Tandlæger, der ikke forstår, at tænderne er en del af en hel krop og ikke forstår at aflæse symptomer i munden, der kan pege på anden sygdom. Det må man så selv håndtere som patient. Og så videre.
Og selvfølgelig er der mindstekrav til at blive læge, men en afstikker som snedker er nok ikke af vejen, hvis du også skal være kirurg ;-)