Læserbrev

Integration i gymnasiet kræver bedre inklusion. Men elever kan også selv række ud

Når en gymnasieelev med anden etnisk baggrund end dansk oplever en hverdag med diskrimination fra klassekammerater og lærere, er det ikke nødvendigvis et tegn på manglende inklusion. Men alle har et medansvar for bedre integration – også eleven selv
Når en gymnasieelev med anden etnisk baggrund end dansk oplever en hverdag med diskrimination fra klassekammerater og lærere, er det ikke nødvendigvis et tegn på manglende inklusion. Men alle har et medansvar for bedre integration – også eleven selv
Debat
8. maj 2023

Den 3. maj bragte Information et læserbrev, skrevet af Husam Aldien Ajoura, der handler om at være gymnasieelev som etnisk minoritet. Det er et vigtigt indlæg, fordi vi for en gangs skyld hører, hvordan en elev med anden etnisk baggrund end dansk oplever at gå i gymnasiet.

Husam beskriver en hverdag med diskrimination, racisme og fordomsfulde lærere og klassekammerater og bekræfter, at lærere på ungdomsuddannelser har brug for mere viden om og støtte til elever med anden etnisk baggrund. Mangelfuld inklusion kan skyldes, at gymnasiet ikke har modtageklasser som folkeskolen.

Uden at kende de klassekammerater, der bliver nævnt i indlægget, synes jeg dog, det er en voldsom anklage at kalde dem racistiske og fordomsfulde, fordi de blandt andet bruger ordet ’udlænding’ som skældsord. Jeg mener godt, at man kan bruge ordet uden at være racistisk. Men det afhænger af situationen.

Jeg mener ikke som Husam, at der nødvendigvis kan trækkes en tydelig grænse mellem ytringsfrihed og racisme. En del af ytringsfriheden er retten til at ytre sig racistisk – ikke at jeg på nogen måde bifalder det, og Husam har ret i, at når man har klassekammerater med udenlandsk baggrund, bør man være ekstra opmærksom på, hvordan man bruger sproget. Det har lærerne også et ansvar for.

Husam nævner, hvad han oplever som læreres fordomme om, at indvandrere er på overførselsindkomst, med et tvetydigt udsagn, som en lærer har gentaget. Men hvordan kan eleven vide, tilsyneladende uden at have spurgt, at læreren udelukker ikkeetnisk danske elever på baggrund af fordomme? Husam nævner også, at han ikke altid får hjælp. Men hvordan skal lærerne kunne hjælpe, hvis man ikke beder om hjælp? Vi har jo alle et medansvar for integration.

Når det så er sagt, tror jeg desværre, Husam deler sin oplevelse med mange andre elever i gymnasiet med lignende baggrunde, og jeg tror, det skyldes, at gymnasielærere ikke forberedes på at modtage og inkludere elever med anden etnisk baggrund på samme måde som i folkeskolen.

Og derfor er Husams indlæg så vigtigt: Fordi vi hører, hvordan en elev med anden etnisk baggrund end dansk oplever at gå i gymnasiet. Jeg håber, indlægget kan føre til øget opmærksomhed på elever som Husam i gymnasiet.

Lise Heidemann Andersen er selvstændig og underviser i dansk som andetsprog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Jeg havde ikke læst indlægget fra Husam. Det har jeg nu og har nu gennem fire læsninger forsøgt at finde ud af, hvad der er rascisme i de 'eksempler', han kommer med. Men hele kommentarfeltet ved tilsyneladende hva han mener, for de bejaer alle indlægget.
Så jeg ser frem til at blive oplyst....

Poul Erik Pedersen

Jens Christian Jacobsen: Jeg afholdt mig bevidst fra at kommentere på beskyldningen om racisme, fordi jeg til dels mener man skal være varsom med at påstå at en lærer optræder racistisk og til dels kan have svært ved at forholde sig til beskyldningen - når man ikke selv har overværet den pågældende lærers undervisning.
Jeg mener iøvrigt heller ikke at jeg, ukritisk, bejaer indlægget. Jeg påpeger at at eleven skal henvende sig til de relevante organer på skolen, med de oplevelser eleven - angiveligt - har haft.
Den underliggende præmis er, at det er elevens oplevelser på skolen som skal behandles internt på skolen. Her har jeg ganske stor tillid til, at samtalen imellem de forskellige involverede parter kan foregå på et oplyst grundlag - en proces der så nok også vil nuancere de fremlagte synspunkter. Det er alene internt på skolen man kan nå frem til en konstruktiv dialog om de problemer Husam angiveligt har haft.

mvh. poul.

jens christian jacobsen

@,Poul Erik Pedersen
Naturligvis bør Husam evt. bisiddere og skoleledelse snakke om oplevelserne. Men nu er Husam gået offentlig med sine anklager. Det tyder ikke just på noget ønske om ovenstående mindelighedaløsning. I stedet lærer Husam, at offentliggørelse medfører offentlighed. Med alt hvad det indebærer.

Poul Erik Pedersen

Jens Christian Jacobsen: det er jeg enig i - hvorfor jeg da også selv tænkte på, om det nu kan siges at være et klogt træk - dels at skrive læserbrevet og dels at det bliver offentliggjort. Men selvfølgelig: Husam står til ansvar for sit læserbrev!
Mit hovedanliggende var imidlertid et andet: at anfægte din konstatering af at hele kommentarfeltet bejaede indlægget, for det mener jeg - som påpeget - ikke at jeg gjorde. Jeg påpegede at der findes handlemuligheder på selve skolen - som selvsagt burde have været brugt, før Husam fandt det opportunt at delagtiggøre læserne i sine frustrationer. Det er faktisk over for skolen Husam har det største ansvar, et ansvar Husam tilsyneladende ikke er sig bevidst.

mvh. poul.

Viggo Okholm

Læste også indlægget og med en lille indsigelse mod Husams indlæg.
Jeg husker så ikke at navnet på gymnasiet blev nævnt.
Det er svært for vi andre helt at se ind bag det her. Men om overskriften her antyder så må vores ikke etnisk danske medborgere også vende holdninger til tro og ydre adfærd i deres sind m.v.
Det betyder så også at vi eller nogle ikke skal tænke og overveje om vores selvforståelse og ret til dumsmarte bemærkninger ikke også trænger til revision.