Den tyske filosof Hegel bliver kaldt åndsfilosof. Hans hovedværk hed Åndens fænomenologi, eller Åndens fremtrædelsesformer. Og det er noget af det sværest tilgængelige at læse og forstå.
Dog er grundtanken egentlig simpel nok: Verden består af ånd, og ånd er lim, der binder mennesker sammen – endda meget mere, end vi aner.
Hegel så ingen uforligelige modsætninger i verden. Men han så dynamik og spænding og mulighed for forsoning og forening. Alle modsigelser kan ophæves, mente Hegel, for verden er proces, og vi skal ikke blive stående og forankres i én fast position og ikke ville mere.
Ånden bevæger verden og skaber venner, hvor der før var fjender. Intet er evigt givet, men altid i bevægelse. For ånden er intet fremmed – der findes kun noget tilsyneladende ukendt.
Han lyder som lidt af et syrehoved, ham der Hegel. Men det er da totalt cool, hvis "ånd" kan skabe venner hvor der før var fjender. Jeg mener, hvis det er rigtigt kan det da kun gå for langsomt med at få hans filosofi ud over rampen, altså i den helt store internationale stil. Man kan næsten høre hans ånd for sig: - Mr. President, tear down this war!
På Kofoedsminde i Søllerød var der et præsteseminarium ved siden af det kollegium, jeg boede på. Jeg spurgte engang, hvad de lavede dér. En af mine bofæller svarede: "Åndelig frikadellefars". Dette udtryk dukker atter op i mit sind.
Hvorfor giver af alle aviser Information plads til sådan kristen propaganda aka overtroisk vås?
Robin:
Fordi der er millioner af mennesker som tror og tænker lidt dybere over om der er mere mellem himmel og jord, end de tvi lige kan se og føle eller vide.
PS: er buddhist!
Vidunderlig klumme