De næste måneder bliver afgørende. Efter næsten tre års uafbrudt tørke på Afrikas Horn har den seneste måneds regn givet et lille håb for de børn og deres familier, som har kæmpet for overlevelse år efter år.
Men en svale gør ingen sommer. Effekterne af den værste tørke i over 40 år forsvinder ikke med det samme, fordi det regner en måned på Afrikas Horn. Priserne på fødevarer er steget voldsomt, jorden er udpint, og millioner af de dyr, som mange familier lever af, er døde. Børn og deres familier er hårdt medtagede, og mange står i gæld, fordi de har måttet låne for at klare sig fra dag til dag. De kan umuligt genstarte deres tilværelse med kun vejrguderne som støtte. Det er kun de familier, som stadig har geder eller får tilbage, der for alvor kan få glæde af den regn, som er faldet. Langt de fleste familier, som jeg netop har mødt i Somalia, har ingenting. De bor i lejre for mennesker fordrevet af tørken og er fortsat afhængige af, om der kommer nok humanitær hjælp i de kommende måneder. Børn dør stadig af sult og sygdomme hver uge i Somalia.
Hvordan kan man omtale problemerne på Afrikas Horn uden at tale om problemet med sikkerheden for nødhjælpsarbejderne pga. kraftigt bevæbnede og rabiate oprørsgrupper i området? Hvordan kan man nøjes med at beskylde ”verdenssamfundet”, ”det internationale samfund” og klimaforandringer for situationen?
For pokker, Jakob Eilsøe Mikkelsen, skriv dog lidt mere ærligt om den lokale skyld i tingenes miserable tilstand, især måske den del, som handler om korruption og Al-Shabaabs indflydelse.