Læserbrev

Det er svært at blive en del af et samfund, som ikke behandler alle lige

Som syrisk flygtning har jeg ret til at flygte fra krig uden at blive diskrimineret i det land, jeg flygter til. Dog har det ikke været tilfældet i min gymnasieklasse, hvor racisme og fordomme er hverdagskost
Som syrisk flygtning har jeg ret til at flygte fra krig uden at blive diskrimineret i det land, jeg flygter til. Dog har det ikke været tilfældet i min gymnasieklasse, hvor racisme og fordomme er hverdagskost
Debat
3. maj 2023

»På Munkensdam Gymnasium bliver du en del af vores fællesskab.«

Det var udsagn som dette, der fik mig til at søge Munkensdam Gymnasium i Kolding tilbage i 2020. Her prøvede jeg at blive en del af fællesskabet i min klasse, men det lykkedes ikke for mig. Nogle af eleverne var nemlig fordomsfulde og racistiske over for alt, der i deres verden ikke var etnisk dansk.

Flere gange brugte de ordet ’udlænding’ som skældsord, og min klasses Messenger-gruppe hed »V for sejr«, et citat brugt hyppigt af Rasmus Paludan.

Den slags skete trods klassens aftale om, at man ikke må diskriminere på baggrund af nogens etnicitet.

Jeg er oprindeligt fra Syrien. Jeg kom til Danmark i 2017 som familiesammenført og har lige siden knoklet for at blive en del af det danske samfund. Lige nu går jeg stadig på Munkensdam Gymnasium og er snart færdig med 3. g.

Diskriminationen har kostet mig meget, både sundhedsmæssigt og fagligt i skolen. Jeg vælger ikke at spørge læreren om hjælp og studerer selv, men bryder indimellem sammen og kan ikke lave mine afleveringer – ikke på grund af, at det er svært, men fordi jeg har det så dårligt.

Fordommene mærkes også institutionelt. Nogle lærere er professionelle og engagerede, andre knap så meget.

Jeg har for eksempel en lærer, der gentagne gange har kommenteret, at man kan spørge vedkommende om hjælp, fordi vores fædreland har brug for os, og fordi vores forældre har betalt skat. Jeg ved ikke, hvad lærerens hensigt er med at sige sådan noget, men jeg ved, at det udelukker os, som ikke er etnisk danske, fra at spørge ham, fordi der er en fordom om, at indvandrere er på kontanthjælp og ikke har et arbejde.

Det passer selvfølgelig ikke. Min far har et arbejde, og min mor går på VUC.

Danmark er et lille land med en særlig kultur. Men som flygtning har jeg ret til at flygte fra krig uden at blive diskrimineret i det land, jeg flygter til, ligesom jeg også har pligt til at integrere mig og bidrage i det nye samfund. Derfor kræver flygtninges integration i samfundet, at vi får respekt og rettigheder på lige fod med de etnisk danske borgere – og ikke kun på papir.

Det gør vi ved at bekæmpe forskelsbehandling og ved at sætte en tydelig grænse mellem ytringsfrihed og racisme. For det er meget vigtigt for en minoritet at føle, at landets institutioner er retfærdige over for alle uanset ophav.

Husam Aldien Ajoura er gymnasieelev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Viggo Okholm

Godt skrevet og held og lykke på trods.
Kan så godt tænke mig om du uddybede dine måske forsøg på at blive en del af helheden udenfor gymnasiet set i forhold til en del af en noget stammere kultur/tro.

Eva Schwanenflügel

@ Husam Aldien Ajoura

Tak for dit læserbrev :)

Især er denne del vigtig:

"Derfor kræver flygtninges integration i samfundet, at vi får respekt og rettigheder på lige fod med de etnisk danske borgere – og ikke kun på papir.

Det gør vi ved at bekæmpe forskelsbehandling og ved at sætte en tydelig grænse mellem ytringsfrihed og racisme. For det er meget vigtigt for en minoritet at føle, at landets institutioner er retfærdige over for alle uanset ophav."

Det er fuldstændig rigtigt, og de beskrivelser du kommer med af mobning og diskrimination er bare ikke i orden!

Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder skriver i en kronik:

"Alle mennesker har ret til ligebehandling, 
og flere skal vide, at vi på Institut for 
Menneskerettigheder tilbyder juridisk 
rådgivning i sager om diskrimination."

Nederst i kronikken er denne opfordring:

"Har du været udsat for diskrimination? 
Så ring til Diskriminationslinjen.

Diskriminationslinjen er til dig, der har 
været udsat for diskrimination på grund af alder, religion, handicap, race, etnisk 
oprindelse, seksualitet, køn, kønsudtryk, 
kønsidentitet eller kønskarakteristika.

Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 12-15 på 3269 8666"

https://menneskeret.dk/nyheder/ret-vaere-del-faellesskabet?utm_medium=em...

Jeg håber, du får den hjælp, du har krav på.

Rasmus Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Peter Blondin, Birthe Madsen, Inger Pedersen, Finn Jakobsen, Nova Lone Jespersen, Anker Nielsen, Alvin Jensen, Franz Nitschke, erik pedersen, Marianne Jespersen, Viggo Okholm, Mads Horn, Poul Erik Pedersen og Jes Thomsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Kære Husam.
Ud over det råd, Eva Schwanenflügel giver dig - som iøvrigt er godt - kan der også være andre handlemuligheder. Til dels mener jeg du bør gøre din skoles ledelse opmærksom på de problemer du oplever, for der er her tale om noget jeg opfatter som en regelret dårlig skolekultur. Det bør skolens ledelse være forpligtet til at reagere på, fordi det er gået ud over din trivsel på skolen. Dermed også for at du har haft mulighed for at få det bedste udbytte af den uddannelse du snart er ved at have færdiggjort. I dit indlæg, viser du jo med al tydelighed at kulturen på skolen ligger langt væk fra den målsætning skolen selv har formuleret. Det bør ledelsen selvfølgelig konfronteres med.
Jeg er opmærksom på, at det kan være vanskeligt selv at rejse en sådan sag. Det er altid godt at være en del af et fællesskab, når en tung sag skal rejses. Derfor: hvis der er et elevråd på skolen, så henvend dig til elevrådet og fortæl dem det du har skrevet i indlægget i avisen - eller vis dem avisindlægget. Bed dem om hjælp!
Din skole har også en bestyrelse som, sammen med skolens ledelse, er ansvarlig for driften af skolen. Her er I elever også repræsenteret, så vidt jeg ved. Her vil jeg mene at et dårligt arbejdsmiljø må være et af de forhold, som bestyrelsen bør kunne tage op og drøfte. Et udgangspunkt for en sådan drøftelse, kan være den afstand du oplever mellem skolens formulerede målsætning og din hverdag på skolen. Her bør elevrådet også kunne hjælpe dig.
Jeg er opmærksom på, at du er ved at være færdig med din uddannelse - så jeg kan godt forstå hvis du overvejer, om det vil være indsatsen værd. Men: det er vigtigt at få taget hul på de problemer du oplever i din hverdag, fordi der sagtens kan være andre af dine kammerater på skolen der oplever det samme. Skolen er jeres arbejdsplads, på samme måde som den også er lærernes, og naturligvis skal der være et godt arbejds- og læringsmiljø. Det er forudsætningen for at I får det bedste ud af jeres uddannelse, hvis ikke man trives så får man heller ikke det optimale faglige udbytte af undervisningen. Derved er dine problemer ikke kun dine, de er hele skolens problemer. Dem skal i have hjælp til at få løst.
Held og lykke med det! - og så: god vind med dit videre uddannelsesforløb, du er godt på vej.

Med venlig hilsen
poul.

Rasmus Kristiansen, Peter Blondin, Finn Jakobsen, Nova Lone Jespersen, Alvin Jensen, erik pedersen, Steffen Gliese, Egon Stich, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Godt indlæg.

Jeg er enig med Poul - bortset fra at jeg nok ville vente til efter eksamen med at påpege tingenes tilstand.
Det kræver overskud at klage og måske er dine kræfter bedst brugt på eksamen lige nu.

Har du det overskud er det sejt, men ellers er efter ferien tidligt nok.

Rasmus Kristiansen, Jonathan Frosten, Lise Lotte Rahbek, Peter Blondin, Finn Jakobsen, Nova Lone Jespersen, Alvin Jensen, erik pedersen, Steffen Gliese, Lars Jørgensen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Tak. Det er virkelig et problem, at unge mennesker i gymnasieskolen åbenbart rotter sig sammen under racismens banner. Hvad er det dog der sker med vores land?

Rasmus Kristiansen, Steffen Gliese, Peter Blondin og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er jo, Finn Jakobsen, at det er nemt at ønske sig tilbage til tider, man tror var uden de problemer, man oplever i sin hverdag; men vi, der levede dengang, ved, at det ikke var meget anderledes, om end visse ting var afgjort bedre - ting, der dog intet har med den etniske sammensætning af hverken klasser eller samfund at gøre.