I sin kronik i Information 27. maj argumenterer lektor i filosofihistorie og praktisk filosofi Bjarne Troelsen for at kunstig intelligens aldrig kommer til at opnå bevidsthed.
Han skriver blandt andet, at bevidsthed kun kan eksistere »i levende, biologiske organismer.« Og hans ræsonnement synes at være dette: Bevidsthed, som vi kender den fra for eksempel krager og mennesker, findes kun i biologiske organismer. Derfor kan bevidsthed kun eksistere i biologiske organismer.
Det virker på mig som en forenklet konklusion. Ikke mindst når man tager i betragtning, at bevidsthed stadig er et mysterium for både neuroforskere, psykologer og filosoffer. Man kan ikke pege på ét sted i hjernen og sige »dér er bevidstheden« – den eksisterer som et udefinerbart produkt af komplekse neurologiske processer.
Som debattøren også er inde på, er definitionen - eller rettere forståelsen. - af bevidsthed væsentlig i denne debat.
Min oplevelse af bevidsthed er, at den vanskeligt kan forklares, på en måde, så det tænkende sind forstår det. Et forsøg er, at bevidstheden er det, der er i stand til at observere det tænkende sind. Men bevidstheden er meget mere end det. Først når man har har erfaret bevidstheden, ved man, hvad den er.
Det ville være fantastisk, hvis AI opnåede bevidsthed. Meget lidelse ville kunne undgås.
Jeg tror, at kunstig intelligens desværre ikke opnår bevidsthed, men blot bliver meget selvlærende og selvstændig.
Skribentens udgangspunkt synes at være den klassiske dualismes skarpe adskillelse af krop og sjæl (bevidsthed). Udgangspunktet synes at være at menneskets kropslige erfaringer ikke har spillet nogen essentiel rolle for udviklingen af den menneskelige intelligens, og derfor skulle den manglende kropslige erfaring af at være og handle i verden ikke være afgørende for AI´s mulighed for at opnå menneskelignende intelligens.
Imidlertid er fx udviklingen af det menneskelige sprog jo inderligt forbundet med den evolutionære udvikling af den menneskelige fysik, som medførte at mennesket gradvist udviklede stemmelæber, det kan kontrollere. Og sproget er så igen forudsætningen for udviklingen af den begrebslige tænkning. På samme måde er alle mulige andre menneskelige kompetencer udviklet i takt med den fysiologiske udvikling af kroppen gennem evolutionen.
Men kunstige intelligenser kan kun tilegne sig og arbejde med de abstraktioner, som vi har udviklet til begribelse af vores virkelighed. Det er svært at forestille sig at AI, uden at være en sansende og handlende krop i verden, kan opnå de erfaringer, der hører til at være menneske.
Men det er selvfølgelig muligt at tillægge intelligens til alle mulige fænomeners hensigtsmæssige mønstre - termitboer, krager, biler, træer - og det kan være relevant nok. Definitionen af intelligens kan så tilpasses AI, men så er der jo ikke tale om menneskelig intelligens.
@Allan Nørgaard Andersen
Du skriver om intelligens. Kronikøren sætter fokus på bevidsthed.
Problemet med dit indlæg er, at du forsøger at undersøge/forklare bevidsthed med traditionelle , kendte fysiske/biologiske begreber.
Jeg tror bevidsthed skal forstås med et nyt erkendelseslag, som ikke trækker på en positivistisk/rationalists forståelse.
Det mangler vi stadig, hvis vi overhovedet kan erkende vores bevidsthed "udefra"