Da jeg for snart mange år siden lod mig vælge som fællestillidsmand for 3F’erne på Det Kongelige Teater, fik jeg et nært og tillidsfuldt samarbejde med den daværende teaterchef, Michael Christiansen.
Den tidligere departementschef var ikke bare en erfaren topleder og dreven forhandler, men også fuld af gode råd, der ofte kom i form af anekdotiske erfaringer og humoristiske oneliners. Hvis der skulle skabes forståelse for forandringer, som også indebar forringelser blandt medarbejderne, skulle det pakkes ind i et trusselbillede om noget langt værre.
Passede dette ikke til den virkelighed, kollegerne oplevede helt aktuelt, kunne man altid flytte trusselsbilledet lidt længere ud i fremtiden.
Mit yndlingsråd i forhold til at formulere ømtålelige forklaringsmodeller var dog, at hvis der virkelig ikke var andre udveje, og alle muligheder syntes udtømte … så kunne man altid prøve med sandheden.
Klummeskribenten finder det "svært at argumentere imod, at dansk økonomi skulle være overholdbar på langt sigt".
Bevares - ingen er jo forpligtiget ud over sine evner, men man kan jo begynde med at se på virkeligheden såsom den demografiske udvikling samt den uafvendelige tendens til at mange offentlige udgifter knytter sig til arbejdskraft, som ikke har mulighed for samme produktivitetsstigning som varefabrikation. Det er da altid en begyndelse. Men det er selvfølgelig rigtigt, at al begyndelse er svær.