Ved ubesvarede opkald fra ubekendte numre slår jeg altid telefonnummeret op på De Gule Sider, der sjældent virker. Og derefter på MobilePay, der næsten altid virker.
Det er jeg ikke ene om. Selv Samvirke anbefaler dette trick. Men faktisk misbruger jeg appen. MobilePay kan bruges som telefonbog, fordi jeg foretager et datakryds: Jeg modtager et opkald og derved et telefonnummer, der nu er data i min varetægt, indsætter det i MobilePay, der herefter identificerer personen bag – uden vedkommendes samtykke.
Foranlediget af en ny TV 2-dokumentar diskuterer vi for tiden datakøbmændenes forretning. En datakøbmand lever uden for forbrugernes blik, og her handler de personoplysninger om internetbrugere – deriblandt også om børn. Oplysningerne indsamles fra forskellige kilder og sammenflettes til en dataprofil om den enkelte, der i sidste ende føjes til en dataprofilliste, som virksomheder så kan købe. Salg af lister med danske diabetespatienter og gravide kvinder har tidligere været diskuteret herhjemme.
I 2021 afslørede TV 2, at 60.000 danske mobilejeres lokationsdata var blevet indsamlet af 576 apps og videresolgt til en af disse datakøbmænd, Huq Industries. Alle apps lover anonymitet, og det samme gør datakøbmanden.
Lokaliseringsdata sladrer
Og på sin vis holder de, hvad de lover: De sætter ikke navne på de 60.000 personer. Men datakryds kan altså afsløre identiteten.
Når man kender til en telefons lokation historisk og i realtid, er identifikation ligetil. Dét sted, hvor personen oftest opholder sig om natten, er nok personens hjem, og dét sted, hvor personen opholder sig i arbejdstiden, er nok personens job.
Ved datakryds med de offentlige registre kan man herefter identificere mobilejeren. På krak.dk slår man op, hvem der har bopæl på adressen, og i CVR-registret slår man op, hvilken virksomhed der gemmer sig her.
Sådan identificerer journalisterne da også Johnny, der er it-supporter hos TV 2. Journalisterne kan også eftertjekke ved blot at slå Johnnys fulde navn op på Facebook (der hedder vi jo oftest vores fulde navn), hvor han formodentlig har angivet, at han arbejder på TV 2.
Tidligere har TV 2 afsløret, at også ansatte i Forsvaret, politiet og Forsvarets Efterretningstjeneste har fået solgt deres lokationsoplysninger. Hvem der har købt sig adgang til disse, ved vi ikke, og derfor kan det ikke garanteres, at oplysningerne ikke er endt i kriminelle hænder.
Garanti for flere dataskandaler
Jeg garanterer, at det ikke er sidste gang, vi hører om disse datakøbmænd. Næste gang er det måske en historie om, at en minister er afsløret i utroskab, da en ufin avis har købt sig adgang til lokationsdata på og omkring Christiansborg.
Lyder det uvirkeligt? I USA måtte en katolsk præst i 2021 tage sin afsked, da et katolsk medie havde brugt hans lokationsdata, købt fra en datakøbmand, til at afsløre, at præsten havde besøgt barer for homoseksuelle og benyttet datingappen Grindr.
Den adfærd, som Huq Industries udøver, er klart i strid med GDPR, fastslår en persondataretsprofessor. Vores datarettigheder er klare og stærke. Hvad vi behøver, er en meget stærkere investering i håndhævelsen af disse rettigheder.
I Danmark er det Datatilsynet, der skal holde øje med, at data behandles ordentligt. Det er umuligt som individuel borger at gennemskue, om mine data lige nu bliver handlet hos en datakøbmand. Hvor skulle man vide det fra? Og når jeg ikke ved, om jeg udsættes for uret, så kan jeg ikke anmelde situationen til politiet eller lægge sag an.
Denne uigennemskuelighed er præmissen for, at Datatilsynet findes. De skal proaktivt undersøge disse komplekse sager og slå ned på de retsstridige udøvere, så vi sikrer, at danskernes datarettigheder faktisk håndhæves og ikke kun ser pæne ud på papir.
Men i den netop vedtagne finanslov beskæres det datatilsyn, der længe har været presset, fordi de modtager 150 anmeldelser om databrud hver uge, hvilket formodes kun at være toppen af isbjerget. Det bedste værn mod datakøbmænd er et styrket Datatilsyn. At slanke vagthunden nu kaldes af eksperter for »tonedøvt«, og det er ærligt talt det mildeste ord, jeg vil bruge om den beslutning.
Enig.