Tak til Information og Erik Skyum-Nielsen for at spille ud med bud på en kvindelig litteraturkanon. Og tak for en smuk behandling af Thomasine Gyllembourg som den første kanoniserede.
Det er værd at minde om, at Søren Kierkegaard vier en hel bog til hendes forfatterskab i En litterær anmeldelse fra 1846. Han ser det som et eksemplarisk udtryk for at tale imod »tidens fordring«, hvad vi i dag ville kalde tidens tendens. Han kender næppe forfatterens identitet, da hun skriver under pseudonym, men han kan mærke, at det er en erfaren person, der ikke søger sig selv, men allerede har fundet sig selv med en »næsten kvindelig resignation«.