Debat
16. september 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Allerede abonnent? Log ind her
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
Digteren Lautréamont besang engang det tilfældige møde mellem en symaskine og en paraply på et operationsbord. Det var ifølge digteren skønt, fordi to ting, der ikke hørte sammen, blev bragt sammen på et sted, hvor ingen af dem hørte til.
Det var ikke ligefrem skønhed, der opstod i 21 Søndag, da Søren Pape påkaldte sig en verden i brand som argument for sin egen relevans. Det forekom lige så overrumplende tilfældigt som mødet mellem en symaskine og en paraply, at Pape talte som Greta Thunberg, da han skulle redde sin egen autoritet og forklare behovet for sit parti i dag:
»Vi har en verden, der står i brand«, gentog han flere gange: »Den kalder på konservative løsninger.«
Min forståelse af højrepartierne - i hvert fald de sorte af dem, som vi har en del af i Danmark for tiden (undtaget er Venstre) - er, at de er gode til at sætte verden i brand. Dehumaniseringen af minoriteter er et godt bevis på, at de ikke vil os det godt.
Det klassiske socialdemokrati, før knæfaldet for liberalismen i 90erne, stod værdimæssigt på linje med konservative, og bør naturligvis gøre det igen.
Det handler om at basere sig på kvalitative værdier, ikke materielle, at kunne sætte grænser og ikke som et grænseløst spædbarn samle til bunke.
@ Rick Nielsen
Venstre er det sorteste af alle partier i folketinget... ? Landbruget (med Peter Gæmelke i spisden) styrer fuldstændig alt hvad der sker i Venstre..
Thomas Helbo Hansen. du har sikkert ret, når jeg skiver sorte, handler det mere om deres højreekstreme holdninger, f.eks. til bestemte minoriteter