Anmeldelse

Det nye moderne sammen- og gennembrud

'Vor tids udfordring', som Ban Ki-moon udråber klimaforandringerne til, må besvares med et nyt moderne projekt
20. november 2007

På blot et halvt år - fra forårets tre rapporter udsendt af FN's klimapanel til weekendens 23 siders sammenfatning - registrerer videnskabsfolkene verdens sande tilstand så meget mere truende, at det ikke længere er næsten sikkert, at menneskene er medskyldige i Jordens opvarmning, i dag er skylden "entydig".

Endnu vigtigere er, at advarslen mod det såkaldte "tipping-point", vippe- eller vendepunkt, rykker helt anderledes op på videnskabens dagsorden. Vipper kloden over, går de uoprettelige, hinanden stadig forstærkende naturkatastrofer i gang: Opvarmninger til ulidelige grader de fleste steder, eventuelt Golfstrømmens slukning med permafrost til følge andre steder, nedsmeltninger, havenes vandstandsstigninger med op til 25 meter eller mere, ørkendannelser og vandmangel eller styrtregn, oversvømmelser og orkaner, plante- og dyrearters udryddelse i massevis, op til 70 procent for alle arters vedkommende. Og så videre - hvad angår gigantiske flygtningestrømme, krige, borgerkrige og samfundsomvæltninger

Klimapanelet har grund til at forstærke advarslen mod vippepunktet. For det skønner nu, at "det bliver stadig mere umuligt at holde temperaturstigningerne på under de to grader, som af eksperterne vurderes som grænsen for, hvornår man risikerer alvorlige konsekvenser".

Direkte alarmerende er det derfor, at sammenfatningen opererer med "en stigning af Jordens middeltemperatur på 1,8-4 grader allerede i dette århundrede". Og at "der omkring midten af århundredet sandsynligvis vil være alvorlig vandmangel i områder som Middelhavsbækkenet, det vestlige USA, det sydlige Afrika og Nordøstbrasilien".

"Rapporten understreger behovet for, at vi ikke kun fokuserer på at reducere CO2-udslippet i 2050. Klimapanelet viser klokkeklart, at vi ikke har ret lang tid tilbage til at få vendt udviklingen, og derfor er det vanvittig vigtigt at lægge maksimalt pres på, at der kommer globale reduktionsmål for 2020," siger miljøminister Connie Hedegaard.

Nye scenarier

De hidtil bedste hjemlige kommentarer til FN-rapporten er af ovennævnte grunde givet af to danske medlemmer af panelet, forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Det Jordbrugsvidenskabelige Institut på Aarhus Universitet, og klimaøkonom Kirsten Halsnæs, Risø/DTU, allerede for nogle dage siden i et interview her i bladet.

"Det har overrasket mig at indse, hvor kort tid vi egentlig har til at reagere," siger Jørgen E. Olesen.

Allerede om syv-otte år skal væksten i drivhusgasudledninger totalt stoppes efterfulgt af radikale reduktioner, hvis målet om højst to graders temperaturstigning skal overholdes. Hvad det bør, for "en opvarmning på to-tre grader vil bevirke, at vandstandsstigningerne fortsætter i mange århundreder med nogle effekter, som vi ikke nødvendigvis kan tilpasse os".

Hvortil kommer faren for vippe-punktet. Forskere starter nu en ny scenario-proces, der udvider tidsperspektivet for modelstudierne til omkring 300 år.

"Det handler om tidshorisonter, som hverken politiske beslutningstagere eller andre har erfaring i at håndtere," siger Kirsten Halsnæs.

"Jeg er forundret over, at det så hurtigt er kommet på dagsordenen og blevet god tone og politisk korrekt at tale for klimabeskyttelse. Jeg spørger mig selv, om de virkelig har indset, hvad det egentlig indebærer at håndtere denne udfordring. Der er en overfladiskhed i de reaktioner, vi nu ser."

"Det handler ikke bare om et teknologisk energifix, hvor vi får substitueret de fossile brændsler med noget andet, hvilket i sig selv er svært nok. Debatten om biobrændstof viser f.eks., at når man trykker problemerne ned ét sted, så popper de op et andet sted. Dette handler ikke blot om radikale ændringer i hele det teknologiske system, men også i vores måde at leve på," tilføjer Olesen.

Det handler dybest set ikke "om at vælge en lille bil frem for en stor. Det handler om menneskers grundlæggende værdier, om vores syn på forbrug, fritid osv.," forsætter Halsnæs.

Hun tror ikke, at sociologer og andre samfundsvidenskabelige og humanistiske fagfolk har forstået, at de her formentlig har en vigtig rolle at spille.

"Jeg ved jo ikke, om de kan. Kan de mon forklare, hvordan man får folk til at ændre værdier, så vi går mindre op i at købe nyt dyrt køkken og andre former for materielt forbrug. Hvis vi virkelig skal nå de store reduktioner i udledning af drivhusgas-udledninger, så skal klimaperspektivet bygges ind i samtlige beslutninger, der træffes."

Alle må kaldes til orden

Hidtil har det såkaldte moderne projekt i økonomisk og anden praktisk forstand opereret med naturen, som om naturvidenskab og teknik sikrede ubegrænset beherskelse og udnyttelse af den. Nu melder grænserne sig så stærkt for naturvidenskaben, at den må kalde økonomer, samfundsforskere, sociologer, psykologer, historikere og litteraturfolk, humanister alle slags, teologer og kunstnere - til orden.

For at sige det kort og godt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er vi der igen. Indfanget i spændingsfeltet mellem klima-pessimisterne der mener, det nærmer sig det umulige at holde gennemsnittet af de globale temperaturstigningerne på under to grader og dermed udgå de rigtige, rigtige alvorlige konsekvenser (hvis klima-modellerne forudsigelser altså ikke er for konservative?).
Og så klima-optimisterne – hvilket er flertallet af politikerne - der mener at det er muligt, også økonomisk (Ja de mest optimistiske mener det er relativt billigt). Problemet er bare, at politikerne lige nu snakker om tre beslutninger; vi skal have store skattelettelser, store lønforhøjelser og en fremtidig energi- og klimaplan. De to første vil helt sikkert underminere den sidste. Klima-optimisterne tør bare ikke sætte det sammen (Her er det helt grotesk at Connie Hedegaard både er alarmeret over de seneste klima-rapporter og i valgkampen argumenterede ihærdigt for store skattelettelser). Og klima-pessimisterne har åbenbart ikke styrke nok til at udstille selvmodsigelserne og hykleriet.
Klima-pessimisterne får flere og flere (vidneskabelige) fakta og mindre og mindre håb. Klima-optimisterne får mindre og mindre at have deres håb i fordi de fakta siger noget andet.

Tak til jer begge.

Til Ralph Sylvestersen blot dette: Ja, selvfølgelig vedrører det hele menneskeheden. Men da en del af den har det med at se op til »forstå-sig-på'erne«, universiteternes og de højere læreanstalters »ug-drenge og -piger«, »13'tallere« eller hvad de høje damer og herrer med deres karakterskalaer nu hedder for tiden, er det vel nødvendigt at få selv dem til at fatte bare en lillebitte smule af, hvad der foregår og hvilken radikal omvæltning af både natursyn og -behandling, der er påtrængende nødvendig? Og som Jørgen Olesen og Kirsten Halsnæs – og jeg – efterlyser. I øvrigt: Tak for din blog! Den er storartet – og det er storartet, at du gider. Uden den slags initiativer går det slet ikke.

Til Per Henriksen endnu kortere: Ikke er ord af det du skriver, kan jeg være uenig i. Tværtimod.

Jeg hører til dem, dere i snart mange år har forsøgt at råbe politikere og andre med indflydelse op om at sadle om, ikke bare på grund af klimatruslen, men på grund af miljøet og ressourcerne generelt, og fordi vi sagtens kan indrette os mere fornuftigt ved at skrue ned for den sindssvage økonomiske vækst. Desværre er det (bl.a. set i lyset af den netop overståede valgkamp) svært at se, hvor redningen skal komme fra. Den kommer ialt fald ikke fra "menigmand", dvs. det brede flertal af jævnt begavede, dårligt orienterede og solidt hjernevaskede af, hvad man kunne kalde bevidstløshedsindustrien, hvis dominerende politiske smag og overfladiske og kortsynede egoisme stort set alle de politiske partier er rørende enige om at lefle mest muligt for. (Se f.eks. et tankevækkende debatindlæg i den husstandsomdelte "søndagsavisen" med titlen "Medierne tabte"!)

Hvem ved. Måske en stor ny satiriker á la Holberg kunne gøre underværker ved at udstille vækstomanerne og deres proselytter som latterlige (og på underfundig vis få disse til at indse, at det er dem selv, der portrætteres)? Triste jeremiader i lange baner, der imidlertid kun henvender sig til et mindretal af åbne og vidende, gør det givetvis ikke alene.

"Klima-optimisterne får mindre og mindre at have deres håb i fordi de fakta siger noget andet." Og hvilke fakta er det lige, der er blevet tilføjet, og jeg mener fakta, ikke beregninger ud fra modeller. De modeller, der ikke er i stand til at forudsige vejret over DK i fem dage frem, men som nogen nu tror på, kan forudsige verdens klima i 300 år. Arktis bliver varmere. Og hvad så, det har det været før, derfor hedder Grønland Grønland. Torsken vandrer mod nord på grund af opvarmningen, det får grønlænderne snart stor gavn af.
Vippe-punktet. Sagen er ingen ved om der overhovedet er et vippepunkt. Processen er formodentlig allerde selvforstærkende, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er et punkt ,hvor processen bliver irreversibel. De første kedelige virkninger af klimahysteriet har vi allerede oplevet. Kort efter den politiske beslutning om, at menneskabt CO2 er grunden til klimaforandringen, besluttede EU, at de 5% af landbrugsjorden, som var braklagt, 5% der skulle gavne truede arters overlevelse og reducere forurening af indre vandområder og i det hele taget gavne biodiversiteten,nu kan bruges til dyrkning af majs eller raps til biodiesel. Monokulturer, ofte genmodificerede sorter, der kræver store mængder gødning og sprøjtemidler. Det siger vi mange tak for.

Det forrige debatindlæg i rækken er efter min mening et meget godt eksempel på bagvendt følgeslutning (muligvis med miljøoptimisten Bjørn Lomborg som forbillede). M.a.o.:

Først beslutter man sig til, hvad konklusionen på ens argumentation skal være (i dette tilfælde gående ud på naragtiggørelse af de, der aktuelt bekymrer sig om økosfærens og biodiversitetens udvikling de næste 100 år og spekulrer på, hvad man skal stille op for at styre verdenssamfundet i en mere fornuftig retning i så henseende).

Dernæst opmarcherer man, - om nødvendigt med brug af en vidtløftig fantasi - alle de argumenter, man kan hitte på, der med yderst indforstået god vilje kan tale for selvsamme konklusion.

Det forrige debatindlæg i rækken er efter min mening et meget godt eksempel på bagvendt følgeslutning (muligvis med miljøoptimisten Bjørn Lomborg som forbillede). M.a.o.:

Først beslutter man sig til, hvad konklusionen på ens argumentation skal være (i dette tilfælde gående ud på naragtiggørelse af de, der aktuelt bekymrer sig om økosfærens og biodiversitetens udvikling de næste 100 år og spekulrer på, hvad man skal stille op for at styre verdenssamfundet i en mere fornuftig retning i så henseende).

Dernæst opmarcherer man, - om nødvendigt med brug af en vidtløftig fantasi - alle de argumenter, man kan hitte på, der med yderst indforstået god vilje kan tale for selvsamme konklusion.

John Jørgensen

Tænker på om snakken skal gå på velstand kontra velfærd.
Vi tror vi mister det gode liv ved at lægge kursen om.
Jeg mener vi kan miste lidt velstand og få noget velfærd.
Jeg ved godt at der er endnu en lønfest på vej.
Men at forlange højere løn er vel mere afmagt end magt?
Folk bliver syge af tempoet, kravene, maden og de kemiske stoffer.
Børn, unge, gamle og syge skal rette mere ind end nogensinde før.
De kreative fag og vandpytter med mudder er dømt ude.
Færre og færre i dette samfund kan klare kravene.

Mennesker og natur i ulandene, og klimaet, betaler en stor del af prisen.
Og dem der tror de kan det hele eller
gerne vil leve op til alle de uskrevne krav,
de kæmper en daglig kamp, som er dømt til at mislykkes.

Man ku sætte et mål, feks 50% reduktion af forbrug, lønarbejde,
bilkørsel, boligareal osv.
Alene følelsen af at ha gjort en virkelig indsats vil ranke min ryg.

Jeg er ret sikker på at det ville gi en fordobling af livskvaliteten……..