Anmeldelse

'Jeg er naturen. Det er du også'

'Trøsten og håbet kommer fra historien' - Rav-Aage er død, Poul Erik Søe er død, Connie Hedegaard lever - noget tvetydigt
11. marts 2008

Citatet i overskriften er af Rav-Aage (død mandag den 25. februar 2008, 83 år gammel), citatet i underrubrikken er af Poul Erik Søe (død onsdag den 5. marts 2008, 70 år gammel). Rækkefølgen repræsenterer ikke nogen over- og underordning: Menneskets forhold til naturen må nødvendigvis være historisk, men et naturvæsen af kødelig, sanselig oprindelse er og forbliver mennesket dog. Natur og historie kan for mennesket ikke skilles ad, de kommer begge - først!

Rav-Age blev kaldt Danmarks første miljøaktivist, men fortælle kunne han som kun få... Måske alene overgået af Poul Erik Søe, der i de seneste tre årtier måtte betegnes som den grundtvigske højskole- og kirkeverdens mest radikale ur- og naturkraft! Begge satte sig til modværge mod penge-, ånds- og statsmagt, begge gjorde det til at begynde med næsten alene.

Fra Harboøre Tange indledte allerede i 1956 fisker Aage Hansen (Rav-Aage blev han senere kaldt for sit store håndværk med dette gule naturhistoriske materiale) sin kamp mod forgiftningen af vand og jord, fisk og fugle fra kemifabrikken Cheminova, fungerende på privatkapitalistiske vilkår, men ejet af Aarhus Universitet og dermed af staten.

I 1985 begyndte den tidligere journalist og radiomand med nogen højskoleerfaring Poul Erik Søe og hans kone, Charlotte, en højskole i Lønne ved Nymindegab uden de sædvanlige tilskud fra staten eller privatkapitalistiske fonde for at vise, hvad sand frihed er - og lighed.

Tog altid til genmæle

Mennesket har ikke blot som alle levende væsener bevidsthed, det har også bevidsthed om sin egen bevidsthed, selvbevidsthed. Som det må udtrykke i myte, kult, drama, fortælling, historisk forskning og (litterære) historier, sang, digt og dans, musik, billedlig kunst, skulptur, kirkebygninger og anden arkitektur.

Når Poul Erik Søe fortalte myte, gennemgik kult eller moderne, politisk historie eller egnens natur, opførte drama, rundviste i billeder og kirker sang for, skete det, som han selv har sagt:

"Ordet skæbner, hvad det nævner". Spillende på Grundtvigs "ordet skaber, hvad det nævner". Og dog med en forfriskende præcisering: Lønne Højskole blev med sine kortere kurser på en uge eller 14 dage gennem sine 22 år frem til sommeren sidste år skæbne for op mod 50.000 mennesker.

Som myten, kulten, danmarks- og verdenshistorien, Jesus og naturen og sit eget brud med Det Radikale Venstre under Hilmar Bauns-gaard for små 40 år siden med meget mere, herunder sin egen familie og Charlotte ikke mindst(!), blev skæbne for Poul Erik Søe selv. Så han bestandig måtte tage til genmæle midt ind i dagens politiske, folkelige og kirkelige strid. Også til tider mod den, der skriver disse linjer. Bl.a. udspillede sig i 1960'erne en hel "sangerkrig" i form af rasende og muntre leder og mod-ledere mellem Information og Skive Folkeblad i de år, da Poul Erik Søe redigerede sidstnævnte.

Til det sidste redigerede og skriv han sin enmandsavis: www.torshammer.dk/ enmandsavisen.

Portrættet af Rav-Aage

Hvad angår Rav-Aage, er portrættet af ham her i Information, som Pia Fris Laneth tegnede i 1998, sigende:

"'Man er aldrig en taber, før man giver op', står der på et håndmalet skilt i haven hos Rav Aage i Thyborøn... Han har mere lyst til at fortælle om rav end om Cheminova. For nu er den fabrik, så vidt han ved, blevet verdens reneste kemikaliefabrik, og godt nok er der stadig badeforbud ude ved høfde 42, hvor giftdepoterne engang lå, men de 25.000 tønder blev gravet op for mange år siden i begyndelsen af 1980'erne, og vandet er blevet klart igen ,som den gang Aage var dreng. Og man skal ikke rive folk fortidens synder i næsen, når de har forbedret sig, synes han. Ridderkorset hænger der på væggen ... Han så, hvordan fjorden og vandet omkring høfde 42 ændrede sig. Andre så vel også vandet ændre farve, men de havde ikke lyst til at se det snavs, der fulgte med fabrikkens penge, og derfor ikke lyst til at lytte til Aage. Slet ikke fiskerne, som var bange for, at de ikke kunne sælge fangsten, hvis der blev talt højt om, at havfuglene døde af at spise fiskene dér. Nej, det var ikke sjovt at komme ind i købmandsbutikken, hvor alle vender sig om med et overbærende smil og en sjov bemærkning på læben. I Informations arkiv læser jeg om den kriminelle gyser, der udspillede sig, før Cheminova ved et regeringsindgreb blev tvunget til at fjerne de 25.000 tønder kemikalieaffald fra depotet på Harboøre Tange ... Jeg spørger - i bakspejlet naivt - om han føler sig som en del af naturen. "Bette pige," siger han og ser mig lige ind i øjnene: "Jeg er naturen. Det er du også." ... Jeg læser de håndmalede skilte, der hænger rundt omkring. 'Du skal ikke støtte dig mere til andre, end du selv kan stå oprejst' står der på et".

'Søg ensomheden, mens den er din ven', var også en af Rav-Aages store sætninger.

Læseren henvises herefter til artiklen 'Gør velværet bæredygtigt' på side 3 i dagens avis. Hvad mon Rav-Aage og Poul Erik Søe ville have sagt til, at klima- og energiminister Connie Hedegaards af netop den nedsatte Klimakommission kræver høj økonomisk vækst? Jeg bilder mig ind, at de ville have haft forståelse for Jørgen S. Nørgaards betragtninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ligesom en elg aldrig bliver ren, bare fordi den ønsker det, og slider for det, fordi jagten er gået ind.
På samme måde bliver Cheminova det heller aldrig.

Cheminova er nok en kraftig medvirkende årsag til, at det er muligt at brødføde en stor del af verdens overbefolkning, men de er samtidigt medskyldige i en overproduktion i landbruget, som allerede har ødelagt en stor del af den danske drikkevandsforsyning, og i det stykke har vi endnu ikke engang set toppen af isbjerget.

Jeg er overhovedet heller ikke enig i, at forholdene i Limfjorden er blevet acceptable.
Vandet er IKKE klart, som da jeg var dreng, og den naturlige fiskebestand er stort set forsvundet og erhvervsfiskerne sammen med dem.
Det der er tilbage midt i fjorden er næsten kun muslingefiskeri, fordi muslinger lever af alger...

At Løgstør for nylig har valgt en musling som varetegn fortæller vist det meste.

Som dreng elskede jeg Limfjorden.
I dag har jeg knapt lyst til at soppe i den.

Jeg tilgiver aldrig Cheminova eller de politikere, der har ladet det gå så galt.