Anmeldelse

Civilisations- kontra markedsøkonomi

Kræver selveste Rasmussen
Debat
15. juli 2008

Klimakampen kræver en ny markedsøkonomi. Udsagnet pryder med store røde bogstaver forsiden af seneste udgave af Ugebrevet Mandag Morgen, før det forleden tog på sommerferie. Det skyldes ikke en missionerende pamflet fra et lille, grønt økotempel for miljø, natur og dyrenes beskyttelse, men det pulserende, danske, private som offentlige, erhvervslivs darling gennem efterhånden flere år. Med sine nu ganske mange afledte sideaktiviteter har Huset Mandag Morgen i visse kredse opnået nærmest kultstatus. Påstanden om, at den ellers gældende økonomi må kasseres som ubrugelig, skyldes heller ikke en medarbejder, men erhvervskultens oprindelige stifter og fortsatte opildner selv: Rasmussen. For nok er der en Nyrup og en Fogh og sågar en Løkke Rasmussen, men der er kun én Erik Rasmussen. Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør for Mandag Morgen, stifter af Copenhagen Climate Council, som han præsenterer sig selv i artiklen. Om nødvendigheden af intet mindre end en helt ny økonomi.

Vi løber tør for tid

Begrundelsen fremføres af Rasmussen med om muligt endnu større ord:

"Alle videnskabelige vurderinger viser, at den globale opvarmning accelererer langt hurtigere end frygtet, og at de dommedagslignende forudsigelser hastigt kan blive den hverdag og virkelighed, vi allerede nu må forberede os på. ... Vi er ved at løbe tør for tid. I stedet for at øge tempoet for handlinger og beslutninger er vi paradoksalt nok ved at udvide det eksisterende knowing-doing gap. Vi véd stadig mere om klimaforandringerne, men gør relativt mindre ved dem. Jo, vi taler og skriver mere om udfordringerne og overbeviser på utallige konferencer hinanden om kravene til nytænkning og handling. Spørgsmålet er, om det ændrer vores holdninger og adfærd hurtigt nok. Svaret er enkelt: langt fra."

Desværre tog kulten eller i hvert fald Mandag Morgen på ferie, før sidste uges G8-topmøde var afsluttet. Vi véd altså endnu ikke, om dens opfattelse af G8-konferencen følger klima- og energiminister Connie Hedegaards:

"... alt går alt for langsomt. Men man må også se på det her som en proces. For mindre end et år siden talte USA om, at de kun ville stabilisere deres udledning i 2025 og ikke andet. Nu har de rykket sig, og er med i en erklæring, hvori der er langsigtede mål for absolutte reduktioner, ligesom midtvejsmål er omtalt - og de vedkender sig, at i-landene har større ansvar. Accepterer man den logik, så er det en bevægelse mod noget mindre besværligt."

Eller om Rasmussen tværtimod deler den ledende amerikanske klimaforsker, chef for NASA Goddard Institute, James Hansens vurdering, at G8-landene med deres konference (med samt utallige andre konferencer) har "taget skridt, der garanterer, at vi til vore børn videregiver klimakatastrofer ude af kontrol."

Alvoren er ikke sevet ind

Skulle man dømme efter de hidtil citerede afsnit fra Mandag Morgens 'dommedags'artikel, må man dog tro, at Rasmussen er i mere overensstemmelse med Hansen end med Hedegaard.

Når man alligevel er i tvivl, skyldes det Erik Rasmussens nærmere bestemmelse af den såkaldte civilisationsøkonomi, han vil sætte i stedet for den nu globalt herskende markedsøkonomi:

"Vi har ikke tiden til at vente på, at markeder modnes, eller for den sags skyld vente på, at politikerne sikrer de nødvendige rammebetingelser. Der er behov for at skabe en civilisationsøkonomi: incitamenter og modeller, der motiverer til andre investeringer. De må sikre, at virksomhederne ikke kun tænker på, om de er bedst i verden, men om de også er bedst for verden. Der er hårdt brug for ekstraordinære initiativer, der kortslutter den gængse markedsøkonomi."

Så vidt så godt. Men...

Som anført af en af Informations læsere, John Fredsted, i en web-kommentar til artiklen i onsdags den 9. juli om G8-konferencens resultater: "Formuleringen '... der er forenelig med økonomisk vækst ... ', fra G8-ledernes kommuniké siger vel alt om, hvor lidt - eller intet - af alvoren, der er sevet ind i disse menneskers hoveder. For det er vel ikke sådan, at man med denne formulering mener vækst alene for klodens fattige - der skam fuldt ud har ret hertil - men derimod naturligvis også mener fortsat vækst for de rige nationers vedkommende."

Kodeord er for svagt et udtryk for det, der gennem alle årene har været det evigt tilbagevendende mantra for Erik Rasmussen: Innovation. Endnu engang gjalder det, når han skal præcisere sin civilisationsøkonomi i modsætning til markedsøkonomien:

"Derfor må næste nedtælling nødvendigvis handle om at udløse et af historiens største innovationsspring. Skal verden tilpasse sig de forandringer, der allerede er uundgåelige, kræver det en massiv indsats og en tæt alliance mellem erhvervsliv, videnskab, politikere og medier.

Men hvordan har kulten forestillet sig, at erhvervslivet og dermed politikernes vælgere og mediernes kunder overhovedet skulle kunne finde på at spørge, om de nu også er bedst for verden og kortslutte den gængse markedsøkonomi? Når de til daglig alene er underlagt aktieselskabets tvang til at sikre fremmedkapitalen størst mulig akkumulation, altså økonomisk vækst, koste hvad det vil.

S.U.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her