Anmeldelse

Storken, Rønn, EU

Velkommen hjem fra sommerferie
5. august 2008

Ferien går på hæld, regnen sætter ind, skolen står for døren, agurke-tiden er forbi. Helt i agurkesalat er alt nu ikke gået. For at begynde med det vigtigste først:

Danmarks i folket, kunsten og digtningen så kære storke er i ferieugerne erklæret for definitivt uddøde. Selv rederne i Ribe, Rudbøl og på skorstenen hos smeden i Vegger er rømmet.

Forklaringen er enkel og ligetil: Udviklingen! Fremskridtet! Eller som sagt af Hans Skov, Dansk Ornitologisk Forenings storkeekspert:

"Mens vi her i landet har sagt farvel til de oprindelige storke, kan vi opleve storkerekorder bare 48 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Forklaringen er enkel og ligetil. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug. Storken forsvinder, når det ekstensive og varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af højt mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker og raps, der bliver sprøjtet og gødet intensivt."

Røven af fjerde division

Agurkestof har det heller ikke været, at Danmarks miljøindsats i denne sommer, grusomt i forlængelse af storkens tragedie, er blevet erklæret for røven af fjerde division. Danmark! Værtsnation for verdens store klimatopmøde om mindre end halvandet år ...

Vores udhængning kommer fra biologiprofessor på Københavns Universitet Carsten Rahbek i anledning af en international sammenligning, der placerer Danmark langt nede på klima- og miljøranglisten. Særlig slemt står det til med alle de forskelle i naturen, der gør en forskel, gør livet værd at leve, forandringerne, uforudsigelighederne, fryden, biodiversitet kaldet blandt de lærde, politikere og journalister.

"I modsætning til, hvad mange måske går rundt og tror om indsatsen, er den danske miljøindsats røven af fjerde division. Politikerne i Danmark har i de seneste mange år overhovedet intet gjort for miljøet. Alt er gået i stå. Det ser man konsekvenserne af nu, hvor hver femte af alle dyrearter i Danmark er truet," siger Carsten Rahbek.

Danmark underskrev i 1992 FN's konvention om Biologisk Mangfoldighed, der lægger vægt på, at alle arter i økosystemet skal sidestilles i medlemslandenes miljøpolitiske indsats. Siden har den danske indsats - ifølge biologiprofessoren - for bevarelsen af biodiversiteten stået helt stille.

"I 2002 forpligtigede Danmark sig igen, denne gang i EU-regi, til at stoppe tab af biodiversitet. Blandt andet ved at udarbejde en handlingsplan for området. Nu er det 2008, og handlingsplanen er stadigvæk ikke skrevet. En ting er, at Danmark først for fem år siden begyndte at indsamle data om mangfoldigheden af dyrearter. Nu er man så begyndt på det. Men man bruger vel højst omkring seks millioner kroner på det om året. I Sverige har de lige tilført området en milliard kroner oven i det de allerede brugte på at indsamle data, der kan bruges til at finde ud af, hvad man kan gøre for naturen."

Naturen, som for resten er det hele, altet, hvis man da ikke dualistisk tager sit udgangspunkt i den rene ånds, abstraktionernes, tallenes, de matematiske ligningers, geometriske formers, pengenes intet. Gør man ikke det, er menneskets "naturødelæggelse", som derefter så må sættes i undrende gåseøjne, altså selv en del af - naturen!

Ingen tilfældighed

Derfor er de bedste kommentarer til sommerens to hovedbegivenheder - storkens uddøen og Danmarks placering som røven af fjerde division, hvad angår behandlingen af den del af altet, der ikke i allersnævreste forstand er menneskeartens egen - måske givet af et par af Informations læsere, som på websiden kommenterer:

"... springet fra DK til Sverige er ingen tilfældighed, det som der mangler i naturindsatsen er ganske enkelt at give naturen plads. Alt er optaget, som en anden læser bemærker, og så hjælper det ikke, at røgen renses, at kemikalierne afleveres på rette sted, eller at benzinforbruget er på vej fra kolossalt til knap så kolossalt - det kan eremitten, kirkeuglen eller storken ikke leve af."

En tredje læser tilføjer: "Problemet er, at miljøorganisationerne selv er tilbedende det samfund, som udrydder naturen."

Nogen hjælp er dog undervejs. For med en ny EU-dom kan borgere nu også opbyde retslige instanser til - ved dom! - at kræve handlingsplaner mod forureningen, hvis EU's grænseværdier ikke bliver overholdt.

Dog er det en helt anden EU-dom, der har optaget sindene. Den og dens følger for danskernes behandling af andre mennesker, de såkaldte ikke-danskere, er da også alt andet end agurkestof. Helt bortset fra, at den muligvis sikrer integrationsminister Birthe Rønn Hornbech samme skæbne i dansk politik og åndsliv, som storken har fået i dansk landskab og åndsliv. Meget er sagt, og mere kan siges om den dom og dens modtagelse, men da Grundt-vig som sædvanlig er blevet rodet ind i det, skal afslutningsvis et citat gives som eksempel på, hvad han også kan bruges til desangående:

"Sanddru hedning, tyrk og jøde,/ dem har Gud i grunden kær,/ hader fremfor alt de søde,/ som på skrømt han træder nær!"

Velkommen hjem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu