Anmeldelse

Kapitalismen på støtten

For hvad er alternativet? Socialismen/kommunismen er jo død. Jamen, hva' så mæ Cuba?
6. januar 2009

Overskriften er tyvstjålet.

Dog ikke fra Karl Marx, der ellers forudså, at i kapitalismens sidste, afsluttende fase overgår den til ren 'IT Factory-virksomhed', altså til udelukkende kriminalitet. Hvad Marx derimod ikke forudså, var folkeflertallenes redning af kapitalismen, når den virkelig går på røven! Men det var netop, hvad flertallene præsterede i 1930'erne - i stedet for at indføre den forventede socialisme og siden kommunisme (hvad det så ellers er for noget) ...I stedet blev kapitalismen i nogle lande frelst ved fascisme og nazisme, i andre, som USA og Danmark, brugte flertallene deres stemmeret til at indsætte regeringer, som via råderetten over seddelpresse og skatter simpelthen kunne sætte kapitalismen på statsstøtte sammen med kontanthjælpsmodtagere og andre nødstedte. Dengang med større eller mindre ret kaldet keynesia-nisme efter den engelske økonom, lord John Maynard Keynes, siden - efter Anden Verdenskrig - videreudviklet til såkaldt velstandsøkonomi, altså socialdemokratisme i forskellige variationer.

Børsens analyse

Derfor er overskriften aldeles ikke hugget fra Marx, men fra forsiden på weekendens udgave af Børsen, dansk erhvervslivs eget dagblad! Hvis chefredaktør og administrerende direktør, Leif Beck Fallesen, i en optaktsartikel til weekendens tema om kontanthjælpsstøtten til kapitalisterne skriver:

"Det finansielle system fik et hjerteanfald i 2008, og hvis ikke staterne havde sørget for, at det kom på intensivafdelingen, så havde det ikke overlevet. Uden et fungerende finansielt system bryder hele det økonomiske system sammen. Kapitalismen har haft et nedbrud, som ikke kunne hele sig selv på markedsøkonomisk vis. Kapitalismen er kommet på støtten, staterne har ikke opgivet markedsøkonomien, men det bliver staterne og deres hel-ejede centralbanker, der skal være den synlige hånd, der erstatter kapitalismens usynlige hånd i de nærmeste år."

Ingen Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt, ingen Pia Kjærsgaard eller Villy Søvndal for ikke at tale om Mar-grethe Vestager - kunne have formuleret det smukkere og mere inderligt.

Og så består Børsens tema ellers af artikler med overskrifter som for eksempel: "Danske Bank revurderer sin irske forretning - den tunge recession i Irland er kommet bag på Danske Bank, erkender dens 'ordførende direktør', Peter Straarup, som også har haft mindre succes med bankaktiviteterne i Baltikum". Alt synes i det hele taget at komme bag på Peter Straarup, de faktiske forhold i IT Factory, amerikanske investerings-, forsikrings- og bankvirksomheder, boligsektoren, Island og så videre og så videre. Det er vel derfor, han er ordførende.

Som alle de politiske og økonomiske 'analytikere' (Holberg kalde dem politiske kandestøbere), der fører ordet i radioens og fjernsynets utallige debat- og oplysningsprogrammer. Hvoraf næppe et for blot et halvt år siden bragte en eneste 'analyse' om, at kapitalismen var helt og aldeles ude at skide.

Kriteriet for at blive toneangivende analytiker af udsigterne for den nærmeste fremtid i ikke blot dansk, men vestligt åndsliv, økonomi og politik synes at være, at alting kommer bag på en. Blandt utallige eksempler demonstreret af Danske Banks og Peter Straarups bestyrelsesformand, Alf Duch-Pedersen, som i spidsen for et 27 mand stort udvalg lige har afleveret en betænkning om, at en revisors underskrift ikke længere behøver at være nødvendig på regnskaberne i de mindre og mellemstore virksomheder.

Meget kan man sige om Danske Banks ordførende direktør og hans bestyrelsesformand, de er i hvert fald tabt bag en vogn. Kapitalismens frembrusende vogn af fremdrift, fremskridt og fremtid kommer hele tiden bag på dem.

Verdens bedste land

Det gør den ikke på Cuba.

Af den grund, at dér blev kapitalismen afskaffet for nøjagtig 50 år siden. Den, der i sin tid sammen med sine døtre og deres mor læste Sven Wernströms vidunderlige pige- (men sandelig også drenge-) roman Oprøret om Che Guevaras og Fidel Castros revolution, er og bliver præget af Cuba som en drøm. Hvad Pia Fris Laneth skrev om her i avisen i går. Også en ond drøm, for hvad blev det til? Castro proklamerede den 8. januar 1959, at frie valg ville blive afholdt. Det blev de ikke. Derimod oprettedes lejre for bl.a. politiske dissidenter, katolikker, Jehovas Vidner, homoseksuelle og præster.

Siden er kriminaliseringen af homoseksuelle dog afskaffet.

Og, hvad der også er værd at nævne, så er Cuba såmænd det land i hele verden, der er bedst!

Hvis man både måler efter FN's hovedindikatorer for, hvor godt folk har det, og efter Verdensnaturfondens økologiske fodaftryks mål for, hvor bæredygtigt man opfører sig.

Det undskylder ikke de manglende frie valg på Cuba.

Men vores frie valg undskylder heller ikke, hvor helt anderledes klima- og natur-ødelæggende end cubanerne vi danskere og amerikanere opfører os. I kraft af kapitalismen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Statsstøtten til bankerne er vel på nippet til et få et ekstra lille (eller rettere meget stor) hak opad, for mon ikke - specielt i lyset af Nationalbankens nylige stresstest-analyse af de danske banker - en 70-100 milliarder kroner stor hjælpepakke til de små puds af nogle danske banker meget snart glider igennem vor parlamentariske højborg lige så let som sirup mellem hænder smurt ind i fugtighedscreme?

Staten, det vil sige skatteyderne, skal ikke låne penge til bankerne, men derimod direkte til det erhvervsliv, som de danske banker småarrogant, fordi de netop allerede er blevet hjulpet én gang, har lukket pengekasserne i for. Lad os i stedet for dette bleskift på banker, der som følge af kortsigtet grådighed er kommet til at gøre i bukserne, få indført nogle statsbanker, der i modsætning til aktiebaserede virksomheder kan tjene hele nationen.

Det er altså ikke det danske realkreditsystem, de danske pengeinstitutter, det danske folk, det danske erhvervsliv , det danske Folketing eller den danske regering, der har skabt finanskrisen.

Finanskrisen er en kompleks størrelse skabt af hedgefonds (med bl a junk-bonds med uvederhæftige kreditforsikringsgarantier), et aparte amerikansk husfinansieringssystem, oliekartellets jongleren med olieprisen og olieindtægternes ofte ejendommelige recirkulering i den globale økonomi samt meget andet - om et par år har vi nok nogle forskere, der skriver en afhandling om hvordan det hele hang sammen, og så bliver vi nok overraskede.

Grundlæggende og meget forenklet sagt kom krisen vel til verden fordi der ikke var tilstrækkelig "gennemsigtighed" i markedet ( - det kan man rette på).

Det havde intet med "grådighed" eller "umoral" at gøre - dagens mennekser er hverken værre eller bedre end tidligere - egentlig er de nok lidt bedre end forhen, for der er i forhold til tidligere generationer bl a eksempelvis en højere grad af social bevidsthed i forhold til ulande m v.

Det er helt fornuftigt at låne nogle statspenge til pengeinstitutterne for at reparere de skader, som er kommet til Danmark udefra - hvis de europæiske regeringer m fl kan enes om en fælles linie, så vil der være en meget større virkningsgrad.

Michael Skaarup

Jeg er ganske enig med John Fredsted. Vi skal have statsbanker, som er gavn for alle i samfundet.

Dermed vil jeg fløjte kamp for en "statisering", af de natur og kultur ressourcer, som egoist-kapitalisterne har privatiseret. Dvs. telebranchen, vand, energi, veje, broer, skoler, sygehuse,uddannelser, osv

Jeg vil påpege det indlysende idiotiske i at beskære i den danske velfærdsstat, ikke kan være tydeligere end når lortet går ned. Som det gør nu...

Anders Fjoghs liderlige minimalstats rableri, har forlængst fortaget sig til den rene bla-bla...Og vigitigheden af et solid nødsystem, der samler de mennesker op, som bliver arbejdsløse, og sikre at hverken de eller deres familie, skal på gaden og stå med hatten i hånden, for at kunne få mad i munden og tøj på kroppen.

At Anders og de andre hånddukker, har kunne afvise alt fornuft og økonomisk omtanke med dumme grimaser og dårlig retoriske one-liners som, "vi kan snart købe hele verden" og andet ævl, imens vismænd og almindelige folk, mente at opgangstider, skal anvendes til investere i velfærden, thi når bøtten vender. Så ville borgerne være bedre sikret.

Hjulpet godt på vej af medlemmerne af Dvask Flokparti, har Anders Fjogh & medskyldige politikere afmonteret sikkerhednettet (aka velfærdstaten.) Og faldet fra toppen til bunden, er på egen risiko. dvs. køb dit eget net eller faldskærm, hvis du har råd.

Michael Skaarup

Men det gælder åbenbart kun for almindelige lønmodtagere.

Div. hjælpepakker til bankerne, svarer til at trække bukserne ned, og skide folk i hovedet. Bankerne og de (u)ansvarlige direktører og politkere, bærer skylden. Og burde derfor også tage ansvaret.

Skal samfundets penge bruges på at redde bankerne, så skal de bruges til at overtage bankerne.

Ellers vil jeg anbefale folk, i at sætte deres penge skydevåben og ammunition.

Steen Rasmussen

EN IKKE HELT TILFÆLDIG ODENSEANERS BERETNING FRA SIN FØDEBY

Bedst som jeg stod på rådhuspladsen og betragtede Oceania i form af en tre meter lang halvt liggende kvinde af bronze på rådhuspladsen i Odense, med Rådhuset til højre, Den danske bank til venstre og vor store digter Hans Christian Andersen med hat og det hele et stykke bag, hørte jeg en mandsperson i baggrunden spørge om vej til rådhuspladsen.

- ”Undskyld, men hvor finder jeg rådhuspladsen”

Der gik noget tid, uden at den spørgende blev sat i forlegenhed med det korrekte svar. Så spurgte han igen, mere insisterende:

- ”Ja, De må altså meget undskylde, men jeg har en vigtig meddelelse til borgmesteren, så hvis De lige ville være så venlig at fortælle, hvor rådhuspladsen er”.

Svaret udeblev et par minutter, og min respekt for den tavse tog til, ind til jeg nær vendte mig for at få et glimt af den ædle person, der var så hensynsfuld ikke at konfrontere den latterlige person med sin egen mangel på orienteringsevne. Men netop da følte jeg en let behagelig smerte i skinnebenet, og skimtede kort ned for at se en lille sortsmudset mand stå og sparke på det.

Stolt over at have forhindret denne uslings konfrontation med sig selv, fortsatte jeg med at nyde Oceanias og Hans Christians gode selskab i ophøjet ro. Denne lille mandsling, som troede han havde noget at fortælle borgmesteren, var derimod ikke i stand til at forstå eller føle taknemmelighed for stedets ophøjede kærlighed, overbærenhed og storhed. Han forstod ikke det fællesskab, som også Den hellige Knud, hvis jordiske rester lå kort her fra, i Skt. Knuds kirke, er del af. Knud blev dræbt i sin kirke af pøbelen og døde for pøbelen, ikke langt fra hvor han ligger i sin kiste. Den pøbel, der aldrig har forstået det kristne budskab og betydningen af, at Gud den almægtige ofrede sin søn, for at give folket muligheden for at slippe ud af synd og fordærv. Folket vil hellere mænge sig med de folkevalgte. ”En vigtig meddelelse til borgmesteren”, vor Herre bevar mig vel! Som om dette folk over hovedet kunne skelne mellem den ene og den anden borgmester. Det kan umuligt være nogen tilfældighed, at borgmesteren altid hedder noget med Boye (Jan eller Anker Boye) her i byen. Den lille mandsling ville måske fortælle borgmesteren, at han også hedder Boye, og at borgmesteren bare er en misforståelse, som kun er der, hvor han er, fordi folket ikke kan finde ud af hvem, der er den rigtige Boye. Men mandslingen kan ikke finder der hen, hvor han er med sit budskab og beviser dermed at han tilhører folket, uanset om han hedder noget med Boye eller ej.

Der er mange forhold, som fortjener at blive sat på plads. Og selv om ånden er udødelig, så må man nå at formulere sig, inden man for alvor træder ind i det store fællesskab, inden man mister evnen til at nyde folkets misundelse i form af den søde kløe i ens dødelige skinneben. Selvfølgelig kunne jeg gøre en kæmpe forskel som borgmester her i byen. Folket ved det. Man mærker det, når man skrider ned gennem gågaden, og føler beundringen komme en i møde fra alle sider. Der kommer geniet, siger folk lavmælt. Alles øjne hviler på mig, alle lytter når jeg taler. Hvis jeg ville, kunne jeg styre dette folk ud af alle dets problemer, men folket ved også, at jeg dybest set har andet at lave. Nu har jeg da også lidt respekt for de siddende, trods alt. Man skal ikke kimse af den ophøjede og ikke helt så lidt underholdende måde, man fra ledelsens side her i byen har valgt at fodre folket med dets egne lemmer på. Det ene forsyningsselskab hugges af efter det andet, frasælges for at lade provenuet indgå i den almindelige kommunale drift. Folket ender på den måde med at skulle betale for de ydelser, som det ellers frit havde stående til rådighed. Man ser Brikstoftemodellen som videreførelse af det princip, den gode Storm P. illustrerede med folket i rollen som en hund foran en slagterbutik fuld af små pølser med samme udseende som hundens logrende begejstring, hvorfor dens ejer gør det rigtige, nemlig at amputere og fodre hunden med dens egen logrende hale. Folket skal selvfølgelig ikke bare nyde frugten af det, det har skabt, det der vokser ud af det. Det er den daglige selvopofring, der legitimerer dets eksistens. Det at nyde og eje oparbejdede goder tilhører os andre. Folket er ikke ejer af noget, det er ejendom og nyttigt som sådan. Enhver med forståelse for folkets sande formål, kan kun glæde sig over, hvor mange gange det kommer til at betale de frasolgte selskaber i den fremtid, hvor jeg vil side i de nyopførte luksusboliger ved havnen øverst oppe og nyde udsigten til alle sider imens sundhedsarbejdere fra Afrika, Indien og Østeuropa strømmer til for at holde liv i mit gamle opbrugte fysiske fængsel. Håbet om at få del i de sidste åndelige guldkorn fra min mund får sundhedsarbejdere og plejepersonale til at søge til fra hele verden.

De sidste ord fra min side skal handle om folkets indbildskhed. Om hvor ufatteligt det er, hvad man er i stand til at bilde sig selv ind. Folkets erfaringer svarer ikke til en skid. Uden ånden, det højeste princip, de sandt styrende kræfter ville folket ikke være folket. Folket er dømt til at være nyttigt for det højeste, for at se det, må man stå på toppen af det hele. At ligge og rode rundt nede på gulvet sammen med almindelige mennesker og Cubanere fordi man tror man kan se noget her fra! Gud fri mig vel og Gud bevare Danmark!

mvh. nessumsaR elO neetS

Heinrich R. Jørgensen

Ja, måske er det på tide at overveje en statsejet bank...

Hvis der er pengeinstitutter der iflg. Nationalbankens stresstest har det svært, bør de som hovedregel lade sig opkøbe eller fusionere med andre pengeinstitutter, der har råd til at tage dem ombord.

Men formås dette ikke, og staten må træde til, kunne staten tilbyde en ordning for pengeinstitutter i alvorlige bekneb, hvor en ny statsejet bank overtager engagementerne. Så får vi da i det mindste en statsejet bank ud af de mange milliarder der givetvis skal investeres.

Så længe en sådan statsejet bank ikke målrettet søger at have de kunder ingen andre pengestitutter vil vide af, så ingen alarm herfra.

Steen Erik Blumensaat

Cyborg, styrmanden.
Den store rorgænger.
Generaldirektøren for A/S Universet.
Alvidende, almægtig og allestedsværende.
Man ved, at han er der, at det er ham, der leder forestillingen. Man ser ham aldrig, men man anerkender hans ledese, medens man selv spiller sin rolle.
Mennesket af idag er som et 3 årigt barn, der råber efter fader, når det har brug for ham og elers har nok i sig selv, mens det leger.
Bevidstheden- Guds menneskelige vikar, her på jord, vidste sig ligesom styrmanden, at være en indbildning.
Tilbage står et tomt og nøgent dyr, uden illusion og tro på et sikkert intet .
Skræmmende!

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen,

de krav du nævner, er meget relevante.

Jeg er personligt ligeglad med om der findes et statsejet pengeinstitut eller ej. Jeg har derimod rigtigt meget imod, at stat hoster op med f.eks. 100 mia kroner, og blot kaster dem i grams.

Alternativet til et statsejet pengeinstitut kunne være, at der blev udstedt aktier for de 100 mia. Jeg foretrækker nok den første model.

Og nej, et statsejet pengeinstitut skal ikke være tabernes bank, men et pengeinstitut på almindelige vilkår, med samme ret til at afvise kunder ingen andre pengeinstitutter heller ikke ønsker.

Cuba er nu ikke uinteressant for os, fordi de havde deres eget "Peak Oil" i 1990 hvor Sovietunionen kollapsede. De fik deres olie fra Soviet, og havde pludselig næsten ingen olie.... en situation vi andre kommer til at opleve i fremtiden.
Historien er dog positiv, fordi de løste problemerne og opnåede en lang række fordele herved. Bl.a. omlægning til økologisk landbrug og langt bedre folkesundhed end f.eks. USA og vesteuropa.
http://www.youtube.com/watch?v=f7i6roVB5MI
Køb evt. filmen "The Power of Community" - den er nem at finde på nettet. Opmuntrende historie.

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen,

nu forsøgte jeg mig med et bud på en model for hvordan penge (eller garantier) kan indskydes i pengeinstitutterne, hvor staten for noget retur, uden at forfalde til rendyrket kommunisme a la nationalisering af bankerne. :-)

Jeg tror bestemt ikke at statsejede banker er bedre end privatejede, eller ikke kan gå konkurs. Jeg har såmænd hverken er ideologisk eller religiøst forhold til ejerskabet...

Jeg kan sagtens følge dine synspunkter, pånær ét - jeg kan ikke se nogen som helst grund til at staten skal overtage gæld der ikke kan indløses, eller som kun kan "sælges" videre til tredjepart til en så lav kurs, at pengeinstituttets solvenskrav ikke kan overholdes. Sådanne pengeinstitutter må i min optik lade sig opkøbe af andre pengeinstitutter med langt større kapital, og hvis de intet formår ved egen kraft, kan de jo vælge at gå konkurs - så kan det jo være, at det statsejede pengeinstitut vil overtage stumperne...

John Henriksen

Hej Larsen,

nu skal jeg give dig et par gratis stikord til en ny line of approach - som det hedder på nydansk - der kan afløse din sang om socialisme, som du nu har sunget fra både den gamle og den nye højskolesangbog så længe.

Den igangværende krise er et udslag af en globalisering, som finder sted i en verden med grundlæggende uligheder. Den (krisen) vil medføre en udjævning af indkomstniveauer på globalt plan over de kommende 10-20 år, som vil tvinge vores sindssyge overforbrug ned og til gengæld være med til at sikre overlevelse for Asiens milliarder.
Det vi ser nu er simpelthen forspillet til den udvikling, for hvorfor er det nu lige, at en arbejder i Danmark skal have 50 gange mere i løn end en arbejder i Kina? Hvorfor er det nu lige, at 'vi' har 'rettigheder', som man ikke har i Kina i slavefabrikkerne?

Jeg hørte nogle stakkels kriseramte danske middelklassemennesker i radioen i dag, som fortalte om, at de nu var nødt til at spare, og fx kun kunne holde ferie i deres sommerhus. Men ingen diskussion om, at de har ret til to boliger.

I USA taler man om, at 'entitlement'-samfundet er ved at gå under - altså troen på, at man i kraft af at være amerikaner har ret til at forbruge alt mellem himmel og jord. Derovre breder sig nu en stemning af, at vi må hellere få røven med os og indstille os på at skulle slås for vores forbrugsmuligheder, samtidig med at vi erkender, at de vil være på et lavere niveau i fremtiden. Den erkendelse er end ikke begyndt at gry i Danmark, hvor debatten om krisen, dens årsager, omfang og virkninger generelt er på et meget lidt oplyst niveau.

At 'kapitalismen' skulle være ved at dø er det rene vrøvl. Alle samfund med arbejdsdeling bygger på akkumulering af kapital til større opgaver, hvordan skulle man ellers etablere kraftværker, stålfabrikker, store virksomheder i det hele taget? 'Jamen, i socialismen bliver man demokratisk enige om, at ...'. Kære Larsen, få nu fingeren ud af Højskolesangbogen og hold op med at bræge den samme sang om og om igen.

Det, der er ved at dø, er Vestens evne til at opretholde en sindssygt højt og ødelæggende levestandard - ikke kapitalismen. Denne levestandard har bygget på teknologisk overlegenhed og uddannelsesmæssig overlegenhed og større effektivitet - det er sammenbruddet på alle disse tre områder, som afspejler sig i krisen. Vi har kunnet betale hinanden voldsomme lønninger for at klø hinanden på ryggen i 100 år, men nu går den ikke længere. Det må da glæde dit egalité-hungrende hjerte, at kapitalismen nu er ved at skabe det, som 50 års Ulandsbistand ikke har været i nærheden af at skabe - større ligheder i menneskers forbrugsmuligheder verden over. At det så sker gennem en krise er jo nødvendigt, for ingen opgiver frivilligt sine fordele, som vi jo kan se det med det altædende velfærdsuhyre.
Krisen rummer mange farer, fx væbnede konflikter, hvis USA vil bruge sin sidste teknologiske bastion som sidste skanse, men alt tyder på, at man i stedet vil begynde at eksportere våben til Kina, ligesom EU (med Frankrig og England i spidsen) står og tripper for at komme til at sælge krigsudstyr til Kina - for netop på det felt har Vesten jo sin sidste førertrøje inden for teknologi. I Frankrig er omkring 300000 mennesker beskæftiget i våbenindustrien ...

Larsen, op med humøret, oplad din røst om det komme humane, internationale ligevægtssamfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

@John Henriksen
'kapitalismen' skulle være ved at dø er det rene vrøvl. Alle samfund med arbejdsdeling bygger på akkumulering af kapital til større opgaver, "

- jo, men kapital kan jo også akkumuleres i et socialistisk samfund.
Ét af problemerne her i sen-kapitalismen har været muligheden for at akkumulere yderligere kapital i eksisterende boliger ved simpelthen at eje dem, mens de stiger i pris. Disse boliger har jo allerede givet deres økonomiske bidrag ved at tjene som bolig, og kan ikke bidrage yderligere.
Alligevel har vi i sen-kapitalismen kunnet akkumulere yderligere kapital i vores boliger, belåne dem, og ved finurlige kunstgreb få kinesere og andre til at sende deres råvarer sammen med frugten af deres arbejde til os i bytte for de således lånte penge.

Den slags absurditeter, er tilsyneladende svære at undgå i et ureguleret kapitalistisk system.

John Henriksen

Hej Jens,

ja, de her kommentarer har det jo med at blive unuancerede. Krisen er udløst af et lånedrevet overforbrug, og de lån er kommet i stand via prisinflation i ejendom. Den prisinflation er skabt af centralbanker verden over med USA's FED i spidsen - og det er jo disse bobler, som alle forsøger at holde liv i - igen med USA i spidsen. Danmark er godt med i kraft af de 100 mia til bankerne, der jo skal sikre, at bankerne ikke opsiger familien middelklasses lån, og dermed indirekte være med til at opretholde de fortsat alt, alt for høje huspriser. Alle de betydende lande i vest forsøger at puste boblen op igen, og dermed vil de gøre krisen længere og dybere, for den slutter først, når huspriserne er tilbage på det førinflatoriske niveau.

Udgangspunktet for den amerikanske centralbanks kriminelt lave rentesatser fra dotcom-boblen og frem er paradoksalt nok det amerikanske handelsunderskud overfor især Kina, for hvor skulle amerikanerne gøre af alle de dollars, som kineserne lånte dem til at financiere deres (amerikanerens) import fra Kina? Når penge bliver tilgængelige for billigt fører det til inflation - det skete så med huse, som man så yderligere kunne belåne osv.
Alt det kunne man have undgået med regulering, men den grundlæggende ubalance ligger i en globalisering, som ikke bygger på fælles pengepolitik og fælles standarder for valutapolitik og fælles standarder for prisen på arbejdskraft.
Socialismen bryder altid sammen, fordi der på et tidspunkt opstår en klasse, der er more equal than others.

Men det er jo sjovt at se, at Anders Fogh snart kommer med en melding om keynesiansk konjunkturudjævingspolitik i form af øgede offentlige anlægsudgifter, når han jo ellers bekender sig til, at regeringer ikke må blande sig i konjunkturcyklers forløb. Havde han nu blandet sig, da boblen i huspriser og dermed gæld udviklede sig - ikke indført afdragsfrie lån, fjernet fradragsretten for renter på realkreditlån, ikke lagt et skattestop ind på ejendomsværdistigninger osv. - og havde Nationalbanken fortolket 'prisstabilitet' på en fornuftig måde - så havde vi ikke siddet her med håret i postkassen. Kunne man have gjort det i en globaliseret verden - altså aktivt ført konjunkturdæmpende politik i DK? Det kunne være sjovt at se nogle rigtige økonomer undersøge den sag i bagklogskabens ulideligt klare lys, i stedet for banktumperne, vismændene osv.

Jeppe Brogård

Når jeg i den grad kan identificere mig med den lille sortsmuskede mandsling, som ude af synsfeltet blot magter at sparke Steen Ole Rasmussen over skinnebenet, så kan jeg vel også spørge om vej til den sande kirke?

Sankt knuds? eller den hellige kapitalisme? Det er svært at se den, hvorfra man står inde i. Så gak helre blot ud, gas imod fjerne horisonter, og derfra tilbage. Og se, der er den sande kirke. Stor pragt og gudeskabt. Babelstårnet, den kendte vælde. Krykkerne fra 30´erne, dernede. Så meget værre lavt de står. For kirken er rejst højt derover siden da. Er det møl, jeg ser deri?

Blueprint. Hvem signerede de statiske beregninger. Findes han, at kunne udrede det tilbageværende stof og dermed forbundne bæredygtighed? Tog han højde for at motorsaven cepos blev opfundet at bide i det, som borebillerne ikke tog?

Fugleperspektiv. Findes andre tårne hvorhen overlevelse gælder? Cubas historie er det lykkelige FN. Men det er så afpillet.
Derovre ligge blokaden. Der kan vi leve? Dens lange arm snor sig ud i hele verden, og suger næring derfra, hvor lokalbefolkningens kirke hedder verdensbanken.

Dereguleringen! En herlig kirke, men ak, den er blot en støttepille på blokaden, som blot er en akvædukt til den sande kirkes forsyning.

Hvor ville jeg nu hen.. Nåjo. Retningen, er der nogen der kender retningen? Hvorfra vor verden går. Nej, jeg mener til, selvfølgelig. Hvortil. Har vi måske brug for retning i væksten? Er det bedre, at den går den ene vej, fremfor den anden?

Kan vi bestemme retningen i den sande kirke? Eller er den blot en kloakledning til forsyning af blokaden med afløb?

Er der nogen, som tror på den? Tror. Tror I verden er en kirke eller er den noget som kan styres? Cubanerne har valgt en vej. Hårdt presset, ganske vist, men valg, det gjorde de.

Vi andre lod kapitalismen vælge for os i mange år. Det er også et klart valg at følge med strømmen i kloakledningen. Vægten ved at gå imod kan dog også mærkes som en slags tvang.

Men når der nu er slået hul i ledningen, undskyld kirken, og udsynet fosser ind, så kan vi måske ændre retning? Det kunne være et valg.

Jeppe Brogård

Hvis man vil tilgive lidt uklædelig glæde, så bliver jeg nødt til at gentage den: Udsynet fosser ind i statskirken. Fnis.

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen,

jeg er helt på det rene med, at staten givetvis bliver nødt til at træde til - det kommer nok til at ske nogle gange i 2009.

Jeg ser dog helst, at ejerne (aktiehaverne) selv forsøger at redde stumperne af deres investeringer, da dette må være så langt at foretrække fremfor en konkurs. Går et pengeinstitut konkurs, garanterer staten jo allerede for samtlige indlån (den cadeau fik pengeinstitutterne jo foræret kvit og frit som en del af 35 mia kroners pakken), og naturligvis bør staten overtage de udlån og andre værdier den krakkede bank ligger inde med.

Hvor meget krisen i den danske banksektor kommer til at koste staten, er det sikkert svært at spå om, men jeg synes at statens garanti af banksektorens samlede indlån på 3.000 mia giver pengeinstitutterne rimelige vilkår til at få bragt deres forhold i orden igen. Hvis aktiehaverne er bange for deres investeringer, må de jo sælge dem, mens de er noget værd. Jeg går ikke på nogen måde ind for, at behandle banksektoren som dysfunktionelle bistandsklienter.

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen,

ligesom du, kan jeg også godt have medlidenhed med småspare, som i mange tilfælde er blevet lokket med på disse limpinde (for ikke ligefrem at kalde det "narret"), uden at de har forstået de risici de har taget.

Men min medlidenhed rækker ikke til, at jeg synes det er rimeligt, at staten kompenserer dem for deres tab. I værste fald må de forsøge at sælge aktierne med tab, og siden ansøge om gældssanering hvis de har behov for det.

Heinrich R. Jørgensen

Staten burde afholde kurser eller publicere en bog for samtlige wanna-be spekulanter, der forklarer om mekanismerne og risici, og tilbyde en eksamen med tilhørende certificering som aktieinvestor in spe, og dernæst gøre det til at krav, at enhver investering forudsætter at investor har opnået en certificering.

Hvis det var tilfældet, kunne vi afløse medlidenheden overfor småsparere med hjertelig latter over deres dumhed.

Og, ja, bankernes rådgivere er generelt set for dårligt uddannede, og burde i øvrigt ikke kaldes rådgivere, da de er partiske. De er sælgere...

Heinrich R. Jørgensen

Læser lige nyheder på dr.dk, og ser, at Nationalbankens udlån til pengeinstitutter er steget med næsten 200 mia i 2008, til 400 mia.

Årsagen er, at pengeinstitutterne ikke vil låne penge til hinanden, og dermed må Nationalbanken træde til - dvs. låne til de mest tvivlsomme pengeinstitutter.

Ikke overraskende, er der udlånt meget store beløb til Roskilde Bank og EBH.

Med artiklen beroliger os alle med følgende visdomsord:
"Selv om udlånene er eksploderet, betyder det ikke noget i praksis for Nationalbanken, idet den danske stat bakker helt op om banken. Derfor kan Nationalbanken ikke gå ned, med mindre hele kongeriget går bankerot."