Anmeldelse

Den danske vindmøllepionér

Poul la Cour - stadig et forbillede 101 år efter sin død og en af forudsætningerne for, at Danmark overhovedet fik værtsskabet for klimatopmødet til december
21. juli 2009

Vindkraft-eventyret og de globale kriser - Konflikter, sejre og nederlag. Bud på økologiske og økonomiske kriseløsningerUffe Geertsen er civilingeniør, uddannet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som det hedder i dag. I vinteren 1949-50 var han elev på Askov Højskoles seks måneders vinterkursus og samtidig DTU-praktikant på den sidste af de såkaldte la Cour-møller, fortæller han i sin lige udgivne, både spændende og elementært oplysende bog , Forlaget Klim.

»Askov var dengang et godt lærested, når det gjaldt både naturfag og historie. På Nordisk Sommeruniversitet på Askov drøftedes menneskelige og samfundsmæssige spørgsmål med bl.a. Niels Bohr som gæsteforelæser. Sådanne udspil kunne det daværende DTU ikke klare.«

Geertsen blev selv senere lærer på Askov. Bevæget af bl.a. det verdensomspændende røre - vendt mod både stats- og fagforsteningsdiktatur i dens forskellige udgaver og kapitalistisk ejendomsret til andre menneskers produktionsmidler - som går under betegnelsen 1968-oprøret, deltog han i begyndelsen af 1970'erne i det opbrud på højskolen, som medførte, at han og ligesindede blev tvunget til at forlade den. Hvorefter de sammen med andre bogstavelig talt opførte Kolding Højskole fra grunden.

Folkelig miljøbevægelse

I 1974-75 var Uffe Geertsen sekretariatsleder for Folketingets Energi Oplysnings Udvalg, fra 1977 leder af Mellemfolkeligt Samvirkes oplysningsafdeling indtil 1995, da han blev medarbejder ved Det Økologiske Råd, som han stadig er tilknyttet. Nu udsender han sin bog for at trække linjen fra Poul la Cour Askov-mølle for mere end 100 år siden »til Vestas' og Bonus' titusinder af møller i hundrede lande. Det er et eventyr om folkelige miljøbevægelsers, forskeres og fabrikanters vilje til at skabe en selvstændig energiforsyning - fri for forurening og fri for afhængighed af den olie og uran, som våbenmagterne kæmper om. I alt har Danmark gennem 40 år indledt en energirevolution, som - udbredt i verden - kunne afværge klimakatastrofen.« Sådan hedder det i bogens bagsidetekst.

Poul la Cour, 1846-1908. er i sig selv et eventyr: En mand, der regnes for en af Danmarks største opfindere nogensinde, underviste karle og piger i regning og geometri. Stod efter naturvidenskabelig uddannelse og ansættelse som vicedirektør i det nyoprettede Danmarks Meteorologisk Institut foran en meget lovende forskerkarriere i København, men valgte alligevel i 1878 en ansættelse som højskolelærer for især unge fra landbrug, fiskeri, håndværk og småhandlende.

Forudsætningen for denne eventyrlige spændvidde er igen det gigantisk uoverskuelige, til tider totalt selvmodsigende, sprængfærdige eventyr, der hedder Grundtvig.

Som allerede påvirkede hele familien på den gård, Skærsø på Djursland, hvor Poul la Cour blev født og voksede op.

Forstærket kraftigt under la Cours naturvidenskabelige studier ved Københavns Universitet, når han om søndagen gik i kirke hos Grundtvig selv på Vartov og sang »Den signede dag med fryd vi ser/ af havet til os opkomme.«

Skønt la Cour som naturvidenskabsmand udmærket vidste, at solen aldeles ikke opkommer over noget som helst hav, men at det er Jorden, der »bare« drejer rundt om sig selv og i øvrigt rundt om solen.

Brintlys og vingeprofiler

To af la Cours erklæret ateistiske - om man vil hedenske - Askov-lærlinge, Jeppe Aakjær og Martin Andersens Nexø, sætter ham i deres erindringer så højt, at man for Nexøs vedkommende må tro, at denne kristne naturvidenskabsmand, enestående teknologiske opfinder og højskolelærer i den lille tabel, er det menneske, der kom til at betyde mest for Danmarks største proletarforfatter.

»Poul la Cour havde bl.a. udviklet brintteknologi 100 år før, den nu igen er kommet på dagsordenen,« skriver Uffe Geertsen.

»Han satte vindmøllestrømmen til at producere ilt og brint og fik det opsamlet i store beholdere. Brinten blev ført gennem kobberrør i jorden hen til højskolen til brug i nykonstruerede brintlamper. (...) Drivkraften i hans virke var ønsket om at styrke bønders og håndværkeres selvstændighed. Derfor arbejdede han i sin tekniske forskning og oplysningsvirksomhed til fremme af selvforsyning, decentralisering og andelssamvirke.

Han berømmes for sine opfinderevner, opfandt simultan-telegrafi og udviklede brintteknologi og -udnyttelse. Frem for alt berømmes han for sin vindkraft pionerindsats. Han byggede verdens første vindtunneller til sine forsøg. Her udfra opstillede han aerodynamiske teorier til fremstilling af de mest effektive vingeprofiler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jo, vi må nok sige at fornuftige og uegennyttige mennesker har det vist aldrig skortet på. Og indtil nyliberalismen for alvor holdt sit indtog gik det godt. Når den ene glad giver det hele væk, og sådan burde det vel egentlig være, og den anden glad raner til sig hvad ranes kan, så er det nemt at se i hvilken retning strømmen flyder.